Bonanno -familien (amerikansk: Bonanno crime family) er en italiensk-amerikansk mafia-"familie" og en af De fem familier, der dominerer organiseret kriminalitet i New York City og i USA som en del af den amerikanske mafia. Familien var tidligere kaldet Maranzano-familien, indtil dens grundlægger Salvatore Maranzano blev likvideret i 1931. Joseph Bonanno blev tildelt de fleste af Maranzanos forretninger, da Charles "Lucky" Luciano efter Maranzanos likvidering dannede The Commission og opdelte de kriminelle mafiagruppers forretninger i New York City mellem de fem familier.
Under Bonannos lederskab mellem 1930'erne og 1960'erne blev familien en af de fremtrædende familier, men da Bonanno i begyndelsen af 1960'erne forsøgte at smide flere af medlemmer ud af The Commission, måtte han gå under jorden mellem 1963 og 1966, hvilket gav anledning til en intern krig i familien, kaldet "the Banana War" der varede indtil 1968, hvor Bonanno trak sig tilbage til Arizona.
Mellem 1976 og 1981 blev familien infiltreret af en FBI-agent, der kaldte sig Donnie Brasco, og Bonanno-familien blev den første af De fem familier, der blev smidt ud af The Commission. Familien blev reorganiseret i 1990'erne under Joseph Massino, og ved indgangen til det nye årtusinde var familien tilbage i The Commission og blandt de mest indflydelsesrige mafia-familier i New York. I de tidlige 2000'ere førte en række domfældelser over familiens medlemmer imidlertid til, at overhovedet Massino blev meddeler til FBI som den første familieoverhoved ("boss") blandt De fem familier. Bonanno-familien anses som dem mest brutale af De fem familier gennem 1900-tallet.
Historie
Siciliansk oprindelse Bonanno-familiens rødder kan spores tilbage til byen Castellammare del Golfo i provinsen Trapani på Sicilien, hvor Giuseppe "Peppe" Bonanno og dennes bror Stefano drev en række mafiaaktiviteter.A Man of Honor: The Autobiography of Joseph Bonanno By Joseph Bonanno p.24-28 Klanen var allieret med lederen af Magaddino-klanen, Stefano Magaddino. De to klaner var i 1900’erne i konflikt med Felice Buccellato, lederen af Buccellato-klanen.
Magaddino emigrerede i 1902 til New York og blev et betydningsfuldt medlem af Castellammarese-klanen.Jerry Capeci The Complete Idiot's Guide to the Mafia pg.49–52 På Sicilien blev brødrene Stefano og Giuseppe dræbt, men deres yngre bror, Salvatore Bonanno, tog hævn og dræbte medlemmer af Buccellatos-klanen.
Salvatore blev i 1905 far til Joseph Bonanno, og tre år senere flyttede han og familien til New York City, hvor Salvatore overtog kontrollen med den lokale diaspora fra Castellammarese bosat i Williamsburg i Brooklyn. Salvatore rejste i 1911 tilbage til Sicilien, hvor han i 1915 døde af et hjerteanfald.Organized Crime by Howard Abadinsky pg.104–107 Magaddino flygtede i 1921 til Buffalo i den vestlige del af delstaten New York for at undgå drabsanklager, og Castellammarese-klanen blev overtaget af Nicolo "Cola" Schirò.The Last Testament of Bill Bonanno: The Final Secrets of a Life in the Mafia By Bill Bonanno, Gary B. Abromovitz pg.57–58
Castellammarese-krigen upright 0.6|thumb|"Cola" Schirò in 1923
Spiritusforbuddet i USA i 1923 gav gangstergrupperne i USA gyldne tider, da de kunne udvide forretningerne med fremstilling, smugling og salg af spiritus. Castellammarese-klanen fik også store indtægter, men rivalisering mellem de forskellige grupperinger om forretninger og territorium var udbredt. Castellammarese-klanen var i slutningen af 1920'erne i konflikt med den førende mafiafamilie, Masseria-familien ledet af gangsterbossen Giuseppe "Joe the Boss" Masseria. Konflikten eskalerede og udviklede sig i 1930 til det, der blev benævnt Castellammarese-krigen.Raab, Selwyn. The Five Families: The Rise, Decline & Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empire. New York: St. Martins Press, 2005. Ved konfliktens begyndelse var Castellammarese-klanen ledet af Nicolo "Cola" Schirò, der havde forsøgt at opnå en form for sameksistens med Masseria, men Schirò blev udskiftet med Salvatore Maranzano, der ønskede at overtage den fulde kontrol med New Yorks underverden. Blodbadet blev intensiveret under Maranzanos lederskab.
Castellammarese-klanen var bedre organiseret og samlet end Masserias bande. Maranzano havde allierede i flere andre amerikanske byer, der havde mafia-organisationer med udspring i Castellammarese. I 1931 skiftede momentum i krigen til fordel for Maranzano. I foråret 1931 besluttede en gruppe yngre medlemmer af Masserias familie at skifte til Maranzanos bande. De unge medlemmer var en gruppe, kaldet "De unge tyrkere", der omfattede en række senere mafiabosser, herunder Charles "Lucky" Luciano, Vito Genovese, Frank Costello, Tommy Lucchese, Albert Anastasia og Joe Adonis. Gruppen var utilfredse med Masserias grådighed og gammeldags ledelsesstil. Lederen af De unge tyrkere, Charles Luciano, indgik en hemmelig aftale med Maranzano, hvor Luciano ville sørge for, at Masseria blev likvideret mod til gengæld at blive underboss i Maranzanos familie og at overtage Masserias territorium. Masseria blev likvideret den 15. april 1931 under et restaurantbesøg med Luciano i Coney Island, da en gruppe bevæbnede mænd, formentlig Genovese, Anastasia, Adonis og Bugsy Siegel stormede restauranten og skød Masseria, mens Luciano kortvarigt var gået på toilettet.
Maranzanos likvidering og The Commission thumb|Lucky Luciano overtog kontrollen med The Commission efter drabet på Maranzano Efter Masserias død fastlagde Maranzano en fredsplan for alle de sicilianske og italienske mafiabosser i USA. Ifølge planen skulle der være 24 organisationer ("familier") i USA, der hver skulle have deres egen "boss". I New York City skabte Maranzano fem familier: Luciano-familien under Lucky Luciano, Mangano-familien under Vincent Mangano, Gagliano-familien under Tommy Gagliano, Profaci-familien under Joseph Profaci og Maranzano-familien under ham selv. Maranzano skabte også en yderligere position for sig selv: capo di tutti capi, eller bossernes boss.
På trods af at Maranzano på nogle områder var mere fremadskuende end Masseria, blev han fortsat anset for gammeldags af de yngre bandemedlemmer. Luciano var skuffet over, at Maranzano ikke ville dele magten blandt de øvrige familier, og han anså ham for lige så grådig, som Masseria havde været. Maranzano så Luciano og Genovese som en trussel og bestilte en gangster til at få dem likvideret. Tommy Lucchese fortalte imidlertid Luciano om komplottet. Den 10. september 1931 bad Maranzano Luciano og Genovese om at møde på sit kontor på 230 Park Avenue på Manhattan. Luciano var klar over, at Maranzano havde planlagt at dræbe dem og besluttede derfor at handle først. Luciano sendte fire jødiske gangstere, som ikke var kendt af Maranzanos folk, over til kontoret på Park Avenue."Lucky Luciano: Criminal Mastermind," Time, Dec. 7, 1998 Forklædt som politifolk afvæbnede de jødiske gangstere Maranzanos livvagter, hvorefter de stak Maranzano ned før end de skød ham. Med dem var Lucchese, der var med for at udpege Maranzano."The Genovese Family," Crime Library, Crime Library Likvideringen var den første af den serie af drab, der senere blev kaldet "De sicilianske vesperes nat" (Night of the Sicilian Vespers).
Luciano var nu det mest betydningsfulde gangster i USA. Han afstod imidlertid fra titlen capo di tutti capi og overlod i stedet til The Commission at regulere mafiaens interne forhold og at mægle mellem de forskellige familier. Luciano overlod ledelsen af Maranzano-familien til Joseph Bonanno.
Bonanno-æraen Efter Maranzanos død overtog Joseph Bonanno de fleste af Maranzanos aktiviteter. Som 26-årig var Bonanno den yngste mafia-boss i USA. Ifølge Bonannos selvbiografi mente han ikke, at en fortsat krig mod Luciano ville føre til noget godt, hvorfor han blot koncentrerede sig om at drive familien videre,Bonanno, pp. 137–141 men en del tyder på, at der var indgået en aftale mellem Luciano og Bonanno om støtte til drabet på Maranzano.
Bonanno drev sin familie med aktiviteter inden for illegalt spil, lånehaj-virksomhed og narko. Familien fik aktiviteter i Californien og Arizona og senere i Canada.
Joseph Bonanno var stærk tilhænger af sicilianske traditioner om "ære" og “respekt" som principper for familien,Bonanno, pp. 137-141> og Bonanno søgte at begrænse medlemskab til familien til alene at blive tildelt sicilianere fra Castellammarese-egnen.The Last Testament of Bill Bonanno: The Final Secrets of a Life in the Mafia By Bill Bonanno, Gary B. Abromovitz pg.241 Med tiden blev Joseph Bonanno et magtfuldt medlem af The Commission, bl.a. grundet det tætte forhold til mafiabossen Joe Profaci,Bonanno, Joe A Man of Honor: The Autobiography of Joseph Bonanno. New York: St Martin's Paperbacks., 1983. der afholdt de øvrige familier fra at udfordre de to allierede familier.
De stabile magtforhold blandt familierne ophørte ved Profacis død i 1962. Joseph Bonanno var nu truet af en alliance mellem Tommy Lucchese og den nye boss Carlo Gambino, ligesom der var voksende utilfredshed internt i Bonanno-familien over, at Joseph Bonanno brugte megen tid i sit hjem i Tucson i Arizona. Bonanno planlagde i 1963 at likvidere flere af de øvrige mafia-bosser, herunder Tommy Lucchese, Carlo Gambino, Stefano Magaddino og Frank DeSimone.Staff (September 1, 1967) "The Mob: How Joe Bonanno Schemed to kill – and lost" Life p.15-21 Bonanno fik støtte til sine planer hos Profacis efterfølger Joseph Magliocco, der var bitter over ikke at være givet en plads i The Commission. Bonannos plan var at overtage The Commission og gøre Magliocco til sin højre hånd.
Magliocco fik til opgave at sørge for likvideringen af Lucchese og Gambino, og han bad Joseph Colombo om at udføre opgaven. Colombo afslørede imidlertid planerne for de to. De andre mafia-bosser indså hurtigt, at Magliocco ikke kunne have planlagt et sådant træk på egen hånd og kunne konkludere, at det måtte være Bonanno, der stod bag. The Commission forlangte, at Bonanno og Magliocco mødte op for at forklare sig. Af frygt for sit liv gik Bonanno under jorden i Montreal og overlod det til Magliocco at håndtere The Commission. Magliocco, der var fysisk svækket, erkendte sin rolle i komplottet. The Commission valgte at lade Magliocco leve videre, men forlangte at han skulle trække sig som boss for Profaci-familien og gav ham en bøde på $50.000. Som belønning for at have afsløret komplottet fik Colombo overdraget Profaci-familien.
Bonanno vendte tilbage til Manhattan i oktober 1964, hvor han skulle afgive vidneudsagn for en jury. Dagen inden han skulle afgive vidneudsagn blev han imidlertid bortført, formentlig af personer tilknyttet Magaddino.The Mafia Made Easy: The Anatomy and Culture of La Cosa Nostra by Peter J. Devico (pg. 173)Raab, pp. 165–166 Bonanno blev først set igen i 1966.
"The Banana War" Under Bonanno forsvinden overtog Gaspar DiGregorio kontrollen med familien med tilladelse fra The Commission. DiGregorios overtagelse af kontrollen medførte dog oprør blandt dele af familien, der var loyale mod Joseph Bonanno og hans søn Salvatore "Bill" Bonanno. Det interne opgør i familien blev af medierne kaldt "The Banana War".
I begyndelsen af 1966 bad DiGregorio formentlig om et forsoningsmøde med Bill Bonanno, der skulle afholdes i Brooklyn. Da Bill Bonanno mødte op ved huset med sine mænd den 28. januar 1966, blev de beskudt, men blev ikke ramt."Part II: The Mafia at War New York Magazine, July 17, 1972, page 32
I 1968 blev DiGregorio såret ved et attentat og blev senere ramt at et hjerteanfald. The Commission blev utilfredse med, at DiGregorio ikke var i stand til at skabe ro, og gav i stedet sin støtte til Paul Sciacca. I 1968 afsluttede Joe Bonanno den interne krig i familien ved at acceptere at trække sig tilbage og flytte permanent til Arizona. Joe Bonanno havde forinden haft et hjerteanfald. Som led i fredsslutningen trak sønnen Bill Bonanno sig også tilbage som consigliere og flyttede med faderen ud af New York.
Tiden i 1970'erne