EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf EU-ret omfatter både regulering af det indre marked samt EU's organer og EU-rettens forskellige retsakter.Det indre marked og kapitalmarkedsunionen | Den Europæiske Union Et omdiskuteret aspekt af EU-ret er princippet om EU-rettens forrang over hvert medlemslands nationale ret, såsom love og andre retskilder.side 30 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle_eu_og_den_danske_grundlov_1998.pdf Endvidere udgør pligten til EU-konform lovfortolkning også et aspekt af EU-ret. Desuden er det væsentligt, at meget EU-ret er domstolsskabt ved EU-Domstolens retspraksis.EU-domstolen bør respekteres - Altinget: EU De EU-retlige principper er også relevante. EU-ret hører traditionelt til kategorien offentlig ret.Side 8 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag.
Det indre marked mv. EU's indre marked sikrer fri etableringsret samt fri bevægelighed for varer, personer (arbejdskraft), tjenesteydelser og kapital har ét medlemsland til et andet. Det er ikke tilladt at opstille handelshindringer;All topics - European Commission så som import- eller eksportrestriktioner.
Oversigt over de friheder, som det indre marked giver:side 157 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. EU's indre marked på lex.dk BestemmelseHjemmel i artikel (art.) i LissabontraktatenNoterUddybningSupplerende sekundær retsaktEU har grundlagt det indre marked. TEU art. 3, stk. 3 og TEUF art. 26EU-traktaten / Folketingets EU-OplysningAfsnit IV (art. 45-66) / Folketingets EU-OplysningFri etableringsretTEUF art. 49Fri bevægeligehed for varerTEUF art. 34-35Fri bevægelighed for varerforbyder også handelshindringerFri bevægelighed for personer (arbejdskraft)TEUF art. 45Artikel 45 / Folketingets EU-OplysningFri bevægeligehed for tjenesteydelserTEUF art. 56Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-ParlamentetServicedirektivethttps://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0123&from=HUFri bevægelighed for kapitalTEUF art. 63Frie kapitalbevægelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet Foruden de nævnte friheder gælder forbud mod diskrimination pga. nationalitet med hjemmel i TEUF art. 18.Anden del (art. 18-25) / Folketingets EU-Oplysning Forbud mod diskrimination har ”direkte vertikal virkning”.side 95 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI.
Som supplement til det nationale statsborgerskab findes unionsborgerskabet.De danske forbehold / Folketingets EU-Oplysning Unionsborgerskabet har hjemmel i TEUF art. 20.Artikel 20 / Folketingets EU-Oplysning
Retsakter EU's retsakter opdeles i primær og sekundær.Den europæiske e-justice-portal - EU-ret
Primær retsakt EU's primære retsakt omfatter Lissabontraktaten, der gælder siden d. 1. december 2009.Konsoliderede traktater, Charter om grundlæggende rettigheder 2016 - Publications Office of the EU Lissabontraktaten består af tre dele:https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), jf. TEUF art. 1. den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder har samme værdi som de to ovennævnte traktater (TEU og TEUF), jf. TEU art. 6, stk. 1.
Hertil kommer, at et medlemsland (eller en gruppe medlemslande) kan have fremsat en erklæring (eller flere erklæringer).https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_5&format=PDF Sådanne erklæringer er også indeholdt i Lissabontraktaten. Der findes fx erklæringer om Schengen-aftalen.EUR-Lex - 42000A0922(08) - DA
TEUF art. 288 giver hjemmel til de sekundære retsakter.Artikel 288 / Folketingets EU-Oplysning De sekundære retsakter opdeles i bindende og ikke bindende.Typer af lovgivning | Den Europæiske Union
Bindende sekundære retsakter Forordning gælder straks i alle enkeltheder i alle medlemslande; forordningens formål er at indføre fælles regler i hele EU.Forordning / Folketingets EU-OplysningTyper af EU-love - Europa-Kommissionen Direktiv skal implementeres i national lovgivning, hvilket hvert medlemsland typisk har 2-3 år til at gøre.Direktiver / Folketingets EU-OplysningFra EU-regler til dansk lov / Folketingets EU-Oplysning Afgørelse (også kaldet Beslutning)
Ikke bindende sekundære retsakter Blandt EU's ikke bindende sekundære retsakter er:CURIA - Documents Henstillinghttps://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/144/svar/1782936/2395287.pdf Udtalelse
Institutioner EU's institutioner har hjemmel i TEU art. 13 - 19. EU's institutioner betegnes også organer;Typer af institutioner, organer og agenturer | Den Europæiske Union til EU's organer hører bl.a.:
Europa-Kommissionen der har initiativretten til at fremsætte sekundære retsakter,EU's institutioner / Folketingets EU-Oplysning jf. TEUF artikel 76.EUF-traktaten / Folketingets EU-Oplysning Det Europæiske Råd (populært kaldet ministerrådet) af fagministre. Rådet for Den Europæiske Union består af stats- og regeringschefer. Europa-Parlamentet, hvor de folkevalgte MEP'er sidder.Europa-Parlamentets roller og beføjelser | Den Europæiske Union
Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg (kaldes populært EU-Domstolen)CURIA - Forside - Den Europæiske Unions Domstol Revisionsretten, der også er placeret i Luxembourg Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt am Main
EU-retlige principper EU-retten omfatter en række principper.EU-traktatens hovedprincipper på lex.dk De to vigtigste fortolkningsprincipper er princippet om E-rettens forrang og national ret og princippet om pligt til at fortolke national ret EU-konformt.siderne 29 - 33 i Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group.
EU-rettens forrang EU-ret har forrang over national (fx dansk) ret.EU-rettens forrang (præcedens) - EUR-Lex Det har EU-Domstolen fastlagt.EU-ret i Danmark / Folketingets EU-Oplysning "EU-Domstolen insisterer formelt på, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret."EU-retten – kilder og rækkevidde | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet Netop det faktum, at EU-Domstolen har fastlagt princippet om EU-rettens forrang har ført til kritik. For EU-Domstolens retspraksis (afgørelser) er blevet beskyldt for at være aktivistisk.https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf EU-rettens forrang over national ret har EU-Domstolen udledt af Costa mod ENEL (sag 6/64).EU-rettens forrang | EUR-Lex
Men med sin domsafsigelse i Ajos-sagen har Danmarks Højesteret ignoreret princippet om EU-rettens forrang.Højesteret har sagt fra over for EU-Domstolen kammeradvokaten.dk 2017 For Højesteret dømte efter dansk lov og ikke efter EU-rettens "princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder." I Ajos-dommen undlod Højesteret at fortolke EU-konformt.https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
Pligt til EU-konform lovfortolkning Hvert medlemslands myndigheder har pligt til at fortolke nationale retskilder EU-konformt, så fortolkningen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Denne pligt blev fastslog EU-Domstolen i sin afgørelse C-14/83, von Colson og Kamann mod Land Nordrhein-Westfalen.side 153-154 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. Pligten til EU-konform fortolkning er i overensstemmelse med medlemslandets loyalitetsforpligtelse med hjemmel i TEU art. 4, stk. 3.https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
To andre principper har hjemmel i TEU art. 5, stk. 3. Ifølge proportionalitetsprincippet skal der være overensstemmelse mellem mål og middel, så der kun er tilladt at anvende det mindst indgribende middel, der kan opfylde et tilstræbt mål.Proportionalitetsprincippet - EUR-Lex Det følger af Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet), at en politisk beslutning skal træffes på det laveste og mindste niveau som muligt.Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle / Folketingets EU-Oplysninghttps://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/s/subsidiarity
Forlade EU TEU art. 50 fastlægger regler for, hvordan et medlemsland kan forlade EU.siderne 24 - 25 i Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press.
Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen En national domstol kan præjudicielt forelægge en sag for EU-Domstolen.side 159 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har hjemmel i TEU art. 19, stk. 3, litra b.Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter på eur-lex.europa.eu Præjudiciel forelæggelse har også hjemmel i TEUF art. 267.Artikel 267 EUF: Præjudicielle spørgsmål på eu.dk Det nationale retssystems højeste instans har pligt til præjudicielt at forelægge en sag, der angår EU-retlige regler, for EU-Domstolen; det følger af TEUF art. 267.Hvornår har en national domstol pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen? på poulschmith.dk
Direkte virkning Især traktatbestemmelser og forordninger har direkte virkning. Angående forordningers direkte virkning, se TEUF artikel 288.https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A12016E288 Så disse typer retsakter virker straks og med ens ordlyd i alle medlemsstater.https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/summary/the-direct-effect-of-european-union-law.html Traktatbestemmelser og forordninger skal ikke implemteres via lov i national ret.
Der er tre betingelser for, at et direktiv kan opnå direkte virkning (Alle tre betingelser skal være opfyldt):
gennemførelsen i national lovgivning ikke har fundet sted eller er gjort forkert bestemmelserne i direktivet er ubetingede og tilstrækkeligt tydelige og præcise bestemmelserne i direktivet giver enkeltpersoner rettigheder.https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:l14527
Der sondres mellem direkte vertikale virkning og direkte horisontale virkningBo von Eyben (2023): Juridisk Ordbog. 15. udgave. Karnov Group. ; sider 130-131 (opslagsordet direkte virkning)
"Den direkte vertikale virkning vedrører forbindelserne mellem borgerne og landet. Den betyder, at privatpersoner kan påberåbe sig en bestemmelse i EU-retten over for staten. Den direkte horisontale virkning vedrører forbindelserne mellem privatpersoner."side 22, fodnote 18 i Morten Messerschmidt (2013): Intet over og intet ved siden af på jura.ku.dk/jurabog
Litteratur Jens Evald (2001): At tænke juridisk – juridisk metode for begyndere. 3. udgave. Djøf Forlag. Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. kapitel 5 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press.
Videre læsning Bugge Thorbjørn Daniel m.fl. (2011): Grundlæggende EU-ret. 2. udgave. Djøf Forlag. Birgitte Egelund Olsen m.fl. (2018): EU-retten i Danmark. Djøf Forlag. Ulla Neergaard & Ruth Nielsen (2020): EU-ret. 8. udgave. Karnov Group. Nigel Foster (2021): Foster on EU Law. 8. udgave. Oxford University Press.
Ekstern henvisning