Guadalajara Open 2022 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourtbaner i Complejo Panamericano de Tenis i Guadalajara, Mexico i perioden 17. - 23. oktober 2022. Det var den første udgave af Guadalajara Open, og turneringen blev afviklet under navnet Guadalajara Open Akron. Turneringen var en del af WTA Tour 2022 som sæsonens ottende og sidste turnering i kategorien WTA 1000.

Damesingletitlen blev vundet af Jessica Pegula, som i finalen besejrede Maria Sakkari med 6-2, 6-3, og som dermed vandt den første WTA 1000-titel og den anden WTA-titel i sin karriere, og det var hendes første WTA-titel i 2022.WTA Tour - Pegula wins Guadalajara for first WTA 1000 title of career (23. oktober 2022) Resultaterne medførte, at Pegula avancerede fra femte- til tredjepladsen på WTA's verdensrangliste. Maria Sakkari kvalificerede sig til WTA Finals 2022, da hun i kvartfinalen besejrede Veronika Kudermetova i en direkte kamp om den ottende og sidste plads ved sæsonfinalen.WTA - Sakkari secures eighth and final spot for this year's WTA Finals (22. oktober 2022)

Doublerækken vandtes af Storm Sanders og Luisa Stefani efter finalesejr på 7-6(4), 6-7(3), [10-8] over Anna Danilina og Beatriz Haddad Maia, og dermed vandt Sanders og Stefani deres første turnering som makkere. Det var Sanders' tredje titel i 2022 og den femte i hendes karriere, men det var første gang, at hun vandt en WTA 1000-titel. Stefani vandt sin anden WTA 1000-titel, og det var samtidig hendes anden turneringssejr i sæsonen og den femte i alt i hendes karriere.WTA - Sanders and Stefani defeat Danilina and Haddad Maia to win Guadalajara (23. oktober 2022)

Efter Ruslands invasion af Ukraine tidligere på året tillod tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne indtil videre ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.

Præmier

Den samlede præmiesum for Guadalajara Open 2022 androg $ 2.527.250.

Pengepræmier ekskl. per diem ResultatDamesingleDamedoubleVindere $ 412.000 $ 120.300Finalister $ 242.800 $ 67.630Semifinalister $ 125.000 $ 37.180Kvartfinalister $ 57.400 $ 18.750Tabere i 3. runde $ 28.730 -Tabere i 2. runde $ 16.340 $ 10.620Tabere i 1. runde $ 11.725 $ 7.120Tabere i 2. kval.runde $ 6.880 -Tabere i 1. kval.runde $ 3.580 -

Damesingle

Hovedturnering

I hovedturneringen deltog 56 spillere, der var fordelt på: 44 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste pr. 19. september 2022 (fire uger før turneringens start). 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 8 spillere, der kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). 1 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).

Resultater

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 32 spillere, der spillede om de sidste otte ledige pladser i hovedturneringen. ??? af de 32 spillere deltog på grundlag af et wildcard.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:

Kvalifikater Linda Fruhvirtová Rebecca Marino Lauren Davis Kayla Day Elisabetta Cocciaretto Asia Muhammad Caroline Dolehide Magdalena Fręch

Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:

Lucky losere Laura Pigossi Elina Avanesjan Nao Hibino

Resultater

Damedouble

Turneringen havde deltagelse af 28 par, der fordelte sig på: 26 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).

Resultater

Eksterne henvisninger Guadalajara Open WTA - Guadalajara Open 2022 Noter

2022 Kategori:WTA Tour 2022