thumb|Ergoterapi udføres Ergoterapi (tidligere kaldet beskæftigelsesterapi og arbejdsterapi; engelsk: ergotherapy, occupational therapy, occupation therapy, work therapy) udføres af ergoterapeuter.
Ergoterapi er et fag i social- og sundhedsvæsenet i Danmark, der udføres ud fra en rehabiliterende og forebyggende målsætning i samarbejde med målgrupper, der har aktivitetsproblemer i deres hverdag.
Formålet med ergoterapi er at fremme hverdagslivets aktiviteter for den enkelte borger og grupper af borgere. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige og som relaterer sig til dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt involvering i samfundslivet.
I ergoterapi anvendes meningsfulde aktiviteter som middel til at fremme sundhed, forebygge aktivitetstab samt vedligeholde og udvikle aktivitetsformåen.
Ergoterapi kan rettes mod: Udvikling af personens færdigheder Graduering af aktiviteten Tilpasning af omgivelserne
Historie thumb|180 px|En amerikansk ergoterapeut i Guantanamobasen, Cuba.Ergoterapeuter gik tidligere under betegnelserne arbejdsterapeut, beskæftigelsesterapeut og terapiassistent. Uddannelsen så dagens lys for første gang i 1933 og bestod dengang af et 3-måneders kursusforløb. I 1945 blev uddannelsen forlænget til at vare 2 år i alt og i 1953 blev uddannelsen gjort 3-årig. I 2001 omlagde Undervisningsministeriet den 3-årige uddannelse til den nuværende 3½-årige mellemlange videregående professionsbacheloruddannelse i ergoterapi. Uddannelsen læses på en ergo- og fysioterapeutskole (professionshøjskole) og fører frem til betegnelsen professionsbachelor i ergoterapi. Betegnelsen på engelsk er occupational therapist (bachelor in occupational therapy). Det er også muligt at uddanne sig til kandidat i ergoterapi på Syddansk Universitet (SDU).
Ergoterapeuter er samlet i fag- og professionsforeningen Ergoterapeutforeningen, som tidligere var medlem af Sundhedskartellet og Fagbevægelsens Hovedorganisation(var tidligere medlem af FTF) er nu medlem af Akademikerne. Ergoterapeuter er endvidere underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Arbejdsområder
Generelt En ergoterapeut arbejder med at styrke og støtte personer med at udføre aktiviteter eller arbejde ved at have fokus på psykiske, fysiske eller sociale begrænsninger og muligheder, og arbejder på sygehuse, plejehjem og institutioner, i dagcentre, virksomheder og skoler.
Arbejdet sker dels gennem træning i de daglige aktiviteter, som borgeren selv prioriterer højest, og dels gennem indretning af understøttende omgivelser i borgerens hjem, på arbejdspladsen og øvrige nærmiljø (f.eks. ved hjælp af ADL-tilbud).
Sanseintegration Mennesket har 7 sanser. Den taktile, vestibulære, proprioceptive, olfaktoriske, visuelle, auditive og gustatoriske sans. Det er disse sanser som menneskets hjerne bruger til modtage og bearbejde stimuli og som giver en samlet forståelse for den verden vi bevæger os i. Dette kaldes også sanseintegration.
Vi kan alle opleve udfordringer ift vores sanser, men det kan være individuelt hvor og hvornår man oplever det. Nogle mennesker kan være særligt sensitive og have problemer med selvregulering dette ses bl.a. ved mennesker med ADHD, ADD, autisme og psykiske sygdomme.
Som ergoterapeut kan man arbejde med sanseintegration inden for alle aldre og målgrupper. Ergoterapeuten vil typisk have særligt fokus på at arbejde med de sanser der er ude af balance, dvs sanser der enten er overstimulerede eller understimulerede. For at finde frem til hvilke sanser der er ude af balance kan ergoterapeuten anvende en sanseprofil på borgeren. Herefter vil ergoterapeuten i samarbejde med borgeren finde frem til en behandlingsplan, som borgeren kan benytte sig af i sin hverdag.
Kugledyners virkning på søvnproblemer (Kilde: Gammeltoft, Birgitte C. Sansestimulering for voksne, forlag Gammeltoft, 3 Udgave, 1. Oplag.) Ifølge Birgitte Gammeltoft, specialergoterapeut indenfor neurorehabilitering er kugledynen udviklet på baggrund af sanseintegrationsteorien.
“Grundet dynens tyngde påvirkes de proprioceptive sanser på et stort areal af kroppen, hvis klienten har dynen over sig”
“Det kraftige proprioceptive imput til nervesystemet virker dæmpende på muskeltonus og giver dermed klienten en god forudsætning for at slappe af...”
Birgitte Gammeltoft understreger, at det er meget forskelligt, hvor meget klienten har behov for at bruge kugledynen - det afhænger af dennes sansebehov.
Ydermere forklarer hun, at der ingen fare er for, at klienten kan blive overstimuleret af kugledynen. Det er blot vigtigt at observere klientens reaktion og reagere på ændret adfærd.
Med inspiration i kugledynens positive effekter på søvn hos børn med diagnoser som ADHD og Autisme, er der udviklet en tyngdedyne, som også henvender sig til børn uden diagnose. Tyngdedynens fyldmateriale er lydsvagt og vaskbart, så den opfylder behovet ved bl.a. små børn. Tyngdedynen har en positiv effekt på at berolige nervesystemet, og hjælper barnet med at finde ro i egen krop, hvilket giver lettere indsovning og færre opvågninger.Positive effects of a weighted blanket on insomnia", Ackerley, R., Badre, G., & Olausson, H., Journal of Sleep Medicine & Disorders, 2015, 2(3), 1022
Sanseintegrations påvirkning på søvnproblematikker hos børn med autisme Autismespektrumforstyrrelse (AFS) er en samlet betegnelse for gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Mennesker med en AFS har en gennemgribende anderledes måde at sanse, forstå og begå sig verden på, hvilket bl.a. giver sig til udtryk i, at de er særligt sansemæssigt følsomme. Forskning peger desuden på, at mange børn med ASF oplever søvnvanskeligheder, hvilket kommer til udtryk ved indsovningsvanskeligheder og mange opvågninger i løbet af natten. Nogle af årsagerne hertil kan være sensoriske forskelligheder eller øget stressniveau. God søvn har stor betydning for det enkelte barns livskvalitet og evne til at klare daglige aktiviteter.
Inden for sanseintegrationsområdet gør man brug af kugledyner, der med sine kugler og sin tyngde både stimulerer den proprioceptive og taktile sans. Dette resulterer i, at kugledynen øger kropsfornemmelsen og afgrænser kroppen, hvilket giver tryghed og har en beroligende og angstdæmpende virkning. Derfor er en kugledyne brugbar, når man har søvnproblematikker.Gammeltoft Birgitte. Sansestimulering for voksne. 4. udgave. Haslev: fa. Gammeltoft; 2019.
“På Nykøbing Falster Centralsygehus er dynerne i ti år blevet anvendt til børn med forskellige diagnoser, hvor sanseintegrationsproblemer indgår som et delelement. Det har længe været en generel fornemmelse, at dynen virker godt på nogle børn med sanseintegrationsproblemer. Blot eksisterer der ikke evidensbaseret viden om, hvorvidt det rent faktisk forholder sig sådan.”
Ifølge et RCT-studiet “Weighted Blankets and Sleep in Autistic children - A Randomized controlled trial“https://pediatrics.aappublications.org/content/pediatrics/134/2/298.full.pdf, der undersøgte hvorvidt kugledyner kan forbedre søvnen hos børn med autisme (ASD) konkluderes det, at kugledyne-interventionen ikke var mere effektiv end kontrol dyne-interventionen, ift. den totale søvn tid (TST) eller andre parameter i forhold til søvnkvalitet. Dette var ligegyldigt om parametrene var målt objektivt ved hjælp af aktigrafi eller subjektivt ved hjælp af forældre dagbogen. Dog havde børnene en tilbøjelighed til bedre at kunne lide kugledynen og forældrene var mere tilbøjelig til at vurdere børnenes søvn til at være bedre trods ingen videnskabelig forklaring af aktigrafi eller dagbog. Forældrene vurderer desuden også, at de oplevede, at deres børns adfærd var roligere, når de sov med kugledynen.
Oral stimulation til præmature børn Barnets sanser dannes i starten af graviditeten, men modnes først i den sidste del af graviditeten og udvikles op gennem barndommen. Præmature børn kommer til verden “umodne” før deres lunger, deres sutterefleks og deres sanser er færdigudviklede. Under fostertilstanden øver spædbarnet sig på at sutte på tommelfingre, her udvikles sutterefleksen. Dette er en universel evne som barnet skal bruge til at optage næring selvstændigt. Denne øvelse fratages præmature børn da evnen ikke er modnet inden fødsel, og de kan derfor have vanskeligheder ved at få noget ind i munden så som f.eks. et bryst eller en sutteflaske. De umodne sanser medfører et sart sansesystem hos de præmature børn, hvilket gør at de kan have svært ved at sortere i sanseindtryk, som kan forårsage vanskeligheder under spiseudviklingen.
Ifølge et RCT-studie fra University and Polytechnic Hospital La Fe, Valencia, Spainhttps://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01942638.2019.1698688?casa_token=L_olZOtvOpgAAAAA%3A-a6DpjqXqbTBlcHsV39iflNcc10sIt3F1BELwGP6gNWmKgsAEH00uXrYOMpQf1DzeSJ4s6hlpoSg viser det sig, at oral stimulation hos præmature børn har betydelig effekt på deres udvikling af spiseevnen. Studiet konkluderer, at oral stimulation fremskynder udskrivelsen fra hospitalet, da de præmature børn skal kunne indtage en vis mængde næring for at opnå udskrivningskriterierne.
Det er typisk ergoterapeuter der arbejder med oral stimulation. Oral stimulation går ud på at stimulere følesansen i mund og svælg, samt bevægelser i munden herunder f.eks. bevægelse af tungen, fordi tungen reflektorisk vil bevæge sig derhen hvor hjælperen stimulerer. Formålet er altså sammenfattende at øge perceptionen, synkefunktionen, fremme bevægelserne i munden og øge vågenheden hos barnet. Vigtigst af alt er at have et skarpt øje for det præmature barns reaktion på stimulationen, kan de tolerere alle de stimuli eller viser de tegn på ubehag ved berøringen af munden?
Dyreassisteret terapi Dyreassisteret terapi er en målrettet interventionsindsats, hvor specielt optrænede terapidyr, såsom hunde og heste m.fl., anvendes til at afhjælpe og nedsætte symptomer på forskellige psykiske og somatiske funktionsnedsættelser.
Dyreassisteret terapi er siden slutningen af 1800-tallet blevet brugt til psykologisk/psykiatrisk behandling. Man startede med at bruge dyrene til at fremme menneskers sociale interaktion på psykiatriske hospitalerO’Haire ME, Guérin NA, Kirkham AC. Animal-Assisted Intervention for trauma: a systematic literature review. Front Psychol [Internet]. 7. august 2015 [henvist 12. januar 2021];6. Tilgængelig hos: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/artiles/PMC4528099/.
På trods af den lange historie er dyreassisteret terapi ikke et veldokumenteret forskningsområde på nuværende tidspunkt, dog har eksisterende forskning vist en positiv effekt på bl.a. plejehjemsbeboere, der lider af depressionAmbrosi C, Zaiontz C, Peragine G, Sarchi S, Bona F. Randomized controlled study on the effectiveness of animal‐assisted therapy on depression, anxiety, and illness perception in institutionalized elderly. Psychogeriatrics [Internet]. januar 2019 [henvist 15. januar 2021];19(1):55–64. Tilgængelig hos: http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=ccm&AN=134234096&site=ehost-live.
Dyreterapi i ergoterapien Dyreassisteret terapi kan være velegnet til alle målgrupper, så længe allergi og angst for dyr tages i betragtning. Der findes eksempler på dyreterapitilbud til personer med: demens, depression, angst, smerte, stress, PTSD, autismespektrumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, ADHD, kognitive dysfunktioner, apopleksi, cancer, cerebral parese, mobilitetsnedsættelser, sensoriske forstyrrelser m.fl.