Alexander Kanoldt (født 29. september 1881 i Karlsruhe; død 24. januar 1939 i Berlin) var en tysk maler og professor ved Kunstakademiet i Berlin.
Kanoldt kom 1891 i lære som dekorationsmaler på den lokale skole for brugskunstAlexander Kanoldt hos Alexander-kanoldt.de, og fra 1901 studerede han på Kunstakademiet, hvor en af studiekammeraterne var Adolf Erbslöh. Her dyrkede han neoimpressionisternes teknik intensivt. 1904 deltog han i en malerklasse hos den tyske maler Friedrich Fehr (1862-1927). 1908 grundlagde han Neue Künstlervereinigung München med blandt andre Alexej von Jawlensky, og 1913 blev han medlem af "Münchener Neue Secession", som måtte opløses 1937 under nazisterne.Alexander Kanoldt hos Alexander-kanoldt.de
Under 1. verdenskrig 1914-18 var han indkaldt som værnepligtig. I 1920'erne foretog han rejser til Italien, der resulterede i billeder af landskaber og bygninger, blandt andet fra Olevano Romano, og 1925 i en udstilling "Neue Sachlichkeit" i Kunsthalle Mannheim. 1925-31 var han knyttet til Breslauer Kunstakademie, der blev lukket 1932.Die Breslauer Akademie für Kunst und Kunstgewerbe (1791-1932) I 1931 var han medstifter af Badische Secession i Freiburg, og samme år åbnede han en privat malerskole i Garmisch-Partenkirchen.
Skønt han 1933 blev professor ved kunstakademiet in Berlin, betragtede nazisterne hans arbejde som "Entartete Kunst", og 1937 blev hans værker beslaglagt.
Referencer
Eksterne henvisninger
Alexander Kanoldt hos Lostart.de
Alexander Kanoldt, biografi hos Art Directory, Alexanderkanoldt.de
Kategori:Malere fra Tyskland Kategori:Personer fra Karlsruhe