Jakob Sjøberg (født 1987) er en dansk fodboldspiller og træner, som primært har gjort sig bemærket i Brasilien og Argentina. Han er indehaver af den højeste trænerlicens (A-licens) fra det brasilianske futsalforbund (CBFS), som er målrettet trænere på elite- og professionelt niveau. Derudover har han suppleret sin uddannelse gennem Conmebol Evolución-programmet.
Baggrund Hans fascination med brasiliansk fodbold opstod i barndommen. Da han var 12 år, skrev Politiken artiklen "Smuk fodbold er det bedste" om ham, fordi han havde vundet en fodboldkonkurrence. Her fortæller han om sin passion for "elegante driblinger, gode afleveringer og flotte mål, som det spilles af italienere eller brasilianere.""Smuk fodbold er det bedste", Politiken (1999)
Det var dog først, mens han arbejdede i Dublin, at han fik skabt sig et netværk af brasilianere i den irske hovedstad. Det gav ham nogle kontakter, der blev afgørende for hans gennembrud i brasiliansk fodbold."34-årige Jakob vendte livet på hovedet og blev professionel fodboldspiller i Brasilien", JydskeVestkysten (2022)
Jakob Sjøberg er cand.jur. fra Københavns Universitet og LL.M. fra Trinity College Dublin og master i Media Management fra universitetet i Helsinki. Dette følger bl.a. af artiklen "Jakob jonglerer med jura og fodbold i to verdener"."Jakob jonglerer med jura og fodbold i to verdener", Sjællandske Nyheder (2025)
Karriere Han er den første og hidtil eneste dansker, der har spillet både futsal og strandfodbold på liganiveau i Brasilien. Derudover har han repræsenteret Brasilien som spiller ved VM i streetfodbold (panna)"Brasser-bold i Brønshøj: Glæden ved spillet er vigtig", Brønshøj-Husum Avis (2023).
Han har spillet for en række brasilianske hold, herunder Iguacu Futsal og Boavista Beach Soccer. Han har bl.a. spillet kampe i Elite Carioca og Liga Rio de Janeiro. Senest har han spillet strandfodbold i Lionel Messis barndomsby, Rosario i Argentina, samt været ungdomstræner i Brasilien og Argentina.
En række medier har dækket hans oplevelser i Brasilien. Det gælder bl.a. Jyllands-Posten, Danmarks Radio og magasinet Ud&Se."Jakob spiller fodbold med verdens bedste, men deler omklædningsrum med kakerlakker", Danmarks Radio (2023) "Han var for langsom til Koldings fodbold-talenthold: Nu løber han fra sine medspillere i brasiliansk storklub", Jyllands-Posten (2022), "Strandet det rigtige sted", Ud&Se (2025). Ifølge DR's artikel "Jakob spiller fodbold med verdens bedste, men deler omklædningsrum med kakerlakker" har han spillet på hold med både brasilianske og argentinske landsholdsspillere i strandfodbold, samt flere brasilianske spillere, der fik kontrakt i Europa i strandfodbold eller futsal."Kakerlakker i omklædningsrummet og aflyste kampe efter politirazzia: Jakob fortæller om et år som professionel fodboldspiller i Brasilien", JydskeVestkysten (2023) Blandt hans trænere tæller den brasilianske landsholdstræner i strandfodbold, Rony Rey.https://www.cbsb.com.br/selecao-sub-20-conta-com-a-experiencia-de-rony-rey-para-levar-jovens-ao-segundo-titulo-sul-americano/
Nogle medier har beskrevet, at hans omdrejningspunkt er "glæden ved spillet, som han har taget med sig fra sine oplevelser i Brasilien" og at han "underviser med udgangspunkt i et legende spil inspireret af gadefodbold i Brasilien".Canal6000.dk, Programoversigt mandag Uge 24 2023, Canal6000.dk, Programoversigt mandag Uge 33 2023,
Citat fra artiklen "Brasser-bold i Brønshøj: Glæden ved spillet er vigtig".
Han har deltaget i podcasten "Vi elsker strandfodbold!" med værterne Mathias Stilling og Martin Svensson. Han er desuden forfatter til to bøger og har bidraget til en bog, som mediet Bloomberg har udgivet."EU - en verden til forskel" (2008), "Like, Comment, Subscribe" (2022), "European Convention of Human Rights and the Protection of Private Life, Freedom of Expression and Access to Information in a Digital Age" (2023)
I dag spiller han ikke længere permanent på eliteniveu, men har bl.a. deltaget i en showkamp på hold med en række tidligere profiler fra Brøndby IF, samt tidligere spillere fra herre- og kvindelandsholdet i fodbold."Strandfodboldstjerne klar til at imponere i showkamp", Sjællandske Nyheder (2025), "Jakob jonglerer med jura og fodbold i to verdener", Sjællandske Nyheder (2025), "Rørvig IF kæmper bravt i tæt landliggerkamp", Sjællandske Nyheder (2025)
Privatliv Han voksede op i Kolding og er søn af Else Høgh og tidligere folketingsmedlem, Nils Sjøberg, som i sin periode i Folketinget rejste en diskussion om behovet for at reducere hovedstød i børnefodbold."Heunicke skal tage stilling til evt. forbud mod hovedstød i børne- og ungdomsfodbold", Sundhedspolitisk Tidsskrift (2025) Han blev undervist af den tidligere landsholdsspiller Knud Nørregaard og han er gift med brasilianeren Jessica da Silva, der er omtalt i flere avisartikler."Jakob fra Rio: Jeg kommer til at savne den danske jul i år", Fællesavisen (2022)"Jakob jonglerer med jura og fodbold i to verdener", Sjællandske Nyheder (2025), "Fodbold-Jacob vender hjem til Kolding med sin brasilianske brud", Fællesavisen (2025), "Jakob forfulgte sin drøm på den anden side af jorden - og kom hjem med sin kommende hustru", Jydske Vestkysten (2025), "Strandet det rigtige sted", magasinet Ud&Se (2025)
Referencer
Kategori:Fodboldspillere fra Danmark