thumb|Grindefangst i Vestmanna den 17 juni 1854 thumb|Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004 thumb|Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene. Desuden bruges motorbåde nu.
Grindefangst (færøsk grindadráp) er fangst af grindehvaler og er på Færøerne en fangsttradition som menes at gå helt tilbage til vikingetiden. Lov angående grindehvaler (om fordelingen af hvalkød) nævnes i Fårebrevet, som er en del af den norske Gulatingslov fra 1298. Jagten opstår spontant og ikke planlagt. Der udsendes grindebud, når en flok grindehvaler opdages tæt på land, dette kan ske hele året, men sker som oftest i sommermånederne, hvorefter grindehvalerne indkredses af både, drives ind til den nærmeste godkendte hvalbugt og helt op på stranden, hvorefter de slagtes med et enkelt hug mod rygmarven. Derefter fordeles kød og spæk ligeligt mellem alle i området, eller kun blandt dem der deltog i fangsten, det er forskelligt fra sted til sted og kommer også an på hvor mange hvaler der er tale om. For de fleste færinger er det en vigtig del af deres historie og madkultur og et vigtigt supplement til deres kost, og et supplement til deres økonomi, da maden er gratis og de derved i mindre grad behøver at købe kød fra supermarkedet. Folk som bor ude på de små øer har ikke de store muligheder for en høj indkomst og klarer sig hovedsagelig af hvad naturen kan bringe dem af fisk, hvalkød, fugl, egen fåreavl og dyrkning af kartofler og evt. majroer og rabarber. Grindefangsten er ikke-kommerciel, dog står der i reglerne at kødet kan sælges, og i Tórshavn kan grindekødet til tider også købes i supermarkeder. Det er op til folk selv, om de spiser alt kødet selv eller om de giver det videre eller evt. sælger det. Der slagtes hvert år ved drivfangst mellem 0 og 1300 grindehvaler på Færøerne, i gennemsnit ca. 800 grindehvaler årligt (i tallene er kun grindehvaler medregnet, enkelte år forekommer også andre slags hvaler), og der er lovmæssige regler for, hvordan hvalerne sammendrives, slagtes og fordeles.
Private og internationale organisationer kritiserer grindefangsten for at være grusom, blodig og unødvendig. De fleste færinger føler sig udnyttede af disse organisationer, der tit bruger de følelsesmæssigt stærke billeder af grindefangsten med havet som er farvet rødt af hvalernes blod som blikfang i deres kampagner mod hvalfangst. Slagtning af andre dyrarter, som f.eks. grise, køer og får, foregår bag lukkede døre på slagterier og blodet er skjult for offentligheden.
Selv om de fleste færinger afviser den hårde kritik af grindefangsten, så foregår der alligevel mange diskussioner om emnet i det færøske samfund, og nogle færinger har åbent tilkendegivet, at de nu er imod grindefangst og synes, at det bør forbydes. En færing, som er imod grindefangst, er fotografen Ingi Sørensen, som bl.a. er kendt for at tage billeder af det farverige dyre- og planteliv ved Færøerne.
Grundet den stigende forurening af havene er grindehvalkød i dag stærkt forurenet af kviksølv og andre skadelige kemiske stoffer. Den tidligere embedslæge på Færøerne, Høgni Debes Joensen og forskeren Pál Weihe, har beskrevet kødet som uegnet til menneskeføde pga. forureningen, men den officielle anbefaling fra den færøske Fødevarestyrelse er i dag at begrænse indtaget til højst en gang om måneden, og helt undlade at spise lever og nyrer. Der er særlige anbefalinger til fødedygtige, gravide og ammende kvinder.
På trods af, at kød og spæk fra grindehvalen er forurenet, har Færøerne en højere forventet levetid end f.eks. Danmark. Færøske kvinder kan ved fødslen forvente en levetid på 84,1 år, mens færøske mænd fra fødslen kan forvente at leve til de er 79,4 år.
En af de aktive deltagere i fortiden var det danske MF Magni Arge.
Forbedring af grinderedskaber af dyreetiske hensyn thumb|Blásturkrókur eller Blásturongul er et nyt grinderedskab, som er tilladt. thumb|På billedet ses tegninger af flere redskaber, som ikke længere er tilladt. De to øverste, grindekniven og fastakast (sten i reb) er tilladt, men spids grindekrog (sóknarongul), harpun (skutil), og hvalvákn (spyd) er ikke tilladt. Dyreværnsorganisationer som f.eks. Sea Shepherd Conservation Society har siden 1980'erne kritiseret færinger for at bruge brutale drabsmetoder ved slagtning af grindehvaler. Færinger har taget kritikken alvorligt, og har forbudt flere af redskaberne, som tidligere blev brugt under selve jagten og under selve aflivningen. Af de gamle redskaber er kun grindekniven og kast med sten endnu tilladt. Dog er kast med sten (fastakast eller leysakast) ikke så almindeligt mere og måske ikke så nødvendigt som før, da man nu bruger motorbåde, hvor man før i tiden brugte robåde, og for at lave larm og skræmme hvalerne i en bestemt retning, så råbte de og kastede med løse sten og med faste sten, som de havde liggende i båden. Fastasteinur er en sten, som er bundet fast i et reb, således at manden som kaster den ud i havet, derefter kan trække den tilbage og genbruge den. Sóknarongul, en spids krog, blev før i tiden brugt fra båden, den blev i 1986 delvis forbudt, på den måde, at den fortsat var tilladt at have ombord på sysselmandens båd og grindeformændenes både, men senere blev den forbudt i det hele taget og bruges ikke længere. Man mente, at den påførte hvalerne unødig stor smerte og kunne undværes. I stedet har dyrlægen Jústines Olsen udviklet en ny grindekrog som kaldes blåsthulskrog (blástrarkrókur eller blástrarongul), den har stump spids og derfor skærer den ikke ind i hvalens kød. Den er konstrueret således, at den passer til hvalens blåsthul. Den bruges ikke ombord på bådene men inde fra stranden, mændene som står inde på land venter på signal fra sysselmanden eller en grindeformand, hvis sysselmanden ikke kan være til stede, til at selve aflivningen af hvalerne kan starte. Mændene inde på land går derefter ud imod hvalerne og sætter en blåsthulskrog fast i hvalens blåsthul, hvis det skønnes nødvendigt. Derefter trækker en række mænd hvalen længere ind på land, hvorefter en af mændene, som har ansvaret for selve aflivningen, stikker rygmarvskniven (mønustingari), som er et nyt grinderedskab, ned i hvalen ryg, en håndsbredde bag ved blåsthullet, derved afskæres rygmarven og hvalen lammes og dør i løbet af sekunder. Ofte gør hvalen et smæld med halen i samme sekund som den får mønustingin, som det kaldes på færøsk, det er en slags dødskrampe, som sker da rygmarven skæres over. Det færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale skrev et læserbrev i Jyllands-Posten den 21. august 2014 med titlen Grindedrab er eksemplarisk dyrevelfærd. I læsebrevet nævner han bl.a., citat: "Grise og køer har også dødskramper. De skæres også op. Og deres blod løber ud. Det kan bare ikke ses."jyllands-posten.dk - Grindedrab er eksemplarisk dyrevelfærd
Andre forhenværende grinderedskaber er også blevet forbudt ved lov på Færøerne, f.eks. skutil - en slags harpun og hvalvákn - en slags spyd, som mændene havde ombord på bådene og kastede efter hvalerne. I dag er det ikke tilladt at skade hvalerne, før selve aflivningen finder sted, efter at hvalen er strandet.
Grindebekendtgørelsens paragraf 15 giver påbud om, hvorledes hvalerne skal aflives.
Grindelovbekendtgørelsens § 15 på færøsk:
§ 15.
Tá grindin er komin á land ella so nær landi, at hvalirnir liggja fastir, gevur sýslumaðurin ella grindaformaðurin boð um, at nú kunnu hvalirnir verða avlívaðir. Stk. 2. Gerast skal fast á hvønn einstakan hval við blásturkróki, áðrenn mønustingurin verður givin. Frá 1. mai 2015 skal mønustingurin gerast við mønustingara. Stk. 3. Hvalur, sum ikki er komin at landi, kann verða krøktur í blástrið við blásturkróki og drigin inn, til hann liggur fastur. Stk. 4. Ikki kann verða høgt við sóknarongli frá landi ella frá báti uttan so, at sýslumaðurin ella grindaformaðurin hevur givið serligt loyvi til tess. Heldur ikki kann verða skorið á háls frá báti uttan so, at sýslumaðurin ella grindaformaðurin hevur givið serligt loyvi til tess.kunngerdaportalur.fo (Vælg pdf-fil Kunngerð nr. 100 frá 4. juli 2013 - Kunngerð um grind (Bekendtgørelse om hvalfangst)logir.fo - Løgtingslóg um grind og annan smáhval, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 93 frá 22. juni 2015 (Grindalógin) - (Lagtingslov om grindehvaler og anden småhval, som senest ændret med lagtingslov nr. 93 frá 22. juni 2015 - Grindeloven)
Lovteksten i dansk oversættelse (ikke autoriseret oversættelse):
§ 15.
Når hvalerne er strandet eller er kommet så tæt på stranden, at hvalerne ligger fast, giver sysselmanden eller grindeformanden besked om, at nu kan hvalerne aflives. Stk. 2. Blæstkrogen skal fastgøres til hver enkelt hval, inden rygmarven skæres over. Fra 1. maj 2015 skal rygmarvskniven bruges til at overskære rygmarven. Stk. 3. En hval, som ikke er kommet helt ind på stranden, kan få en blåsthulskrog i dens blåsthul, og derefter trækkes ind på stranden, indtil den ligger fast. Stk. 4. Det er ikke tilladt at hugge med spids grindekrog (sóknarongul) fra stranden eller fra båd, undtagen hvis sysselmanden eller grindeformanden har givet særlig tilladelse til dette. Det er heller ikke tilladt at skære hvalens hals fra båden, undtaget hvis sysselmanden eller grindeformanden har givet særlig tilladelse til dette.
Redskaber som er tilladt Udover redskaber bruger grindemændene ombord på bådene også deres stemmer, de råber og kan også lave bankende lyde mod båden, for at styre grindeflokken derhen som man ønsker, sædvanligvis ind til den nærmeste og efter vind og strømforhold bedst egnede hvalbugt, som er godkendt til grindefangst af Lagtinget. De redskaber, som er tilladt under et grindefangst, er følgende: leysakast og fastakast (løse sten eller faste sten, dvs. en sten bundet i et reb), disse kan bruges til at skræmme hvalerne til at svømme i en bestemt retning, men det var mest før i tiden, dengang man brugte robåde. Nogle både har dog endnu fastakast ombord på bådene.books.google.com - Pilot Whaling in the Faroe Islands: History, Ethnography, Symbol - efter Jóan Pauli Joensen, professor blásturkrókur eller blásturongul - en afrundet krog, som er beregnet som et redskab som grindemændene som står inde på land, kan bruge, de venter indtil grindehvalerne er strandede, hvorefter de sætter krogen fast i hvalens blåsthul for at kunne hive den længere ind på stranden og for at få mere kontrol over den før selve aflivningen. Før i tiden blev en sóknarongul brugt, den var spids og påførte hvalerne unødig megen smerte, disse er forbudt med lov og må ikke bruges. mønustingari - rygmarvskniv eller rygmarvsspyd (spinal cord knife på engelsk)books.google.com - Pilot Whaling in the Faroe Islands: History, Ethnography, Symbol. - efter Jóan Pauli Joensen, professor. Side 108 viser en tegning af mønustingari, som er beregnet til at skære hvalens rygmarv over ved halshvirvlerne. Dette redskab stikkes ned i hvalen ca. en hånds bredde bagved hvalens blæsthul, derved skæres rygmarven over og hvalen dør efter et par sekunder.kvf.fo - Lógarkrav at mønustingarin skal nýtast (Loven kræver, at mønustingari - en slags rygmarvskniv eller spyd skal bruges) grindaknívur - grindekniv - denne brugtes før i tiden til selve aflivningen, men bruges i dag efter at mønustingari er brugt til selve aflivningen, grindekniven bruges til at skære hvalens hals, således at så meget blod som muligt forlader hvalens krop, derved bliver kødets kvalitet så god som muligt.
Redskaber som ikke længere er tilladt Disse redskaber har før været i brug under grindefangst eller grindejagt på Færøerne, men er ikke længere tilladt: