Stormen Otto er et stormlavtryk i det nordlige Atlanterhav. Den ramte Storbritannien 17. februar 2023 med skader i Skotland og Nordengland herunder strømafbrydelse i over 30.000 hjem. I Danmark påvirkede stormen især de nordvestlige landsdele."Se, hvor stormen Otto rammer Danmark" fra Dr.dk Færger og tog der skulle have afgang 17. februar blev aflyst på grund af stormen. De kraftigste vindstød i Danmark blev målt ved Hanstholm til 38,1 m/s, hvor der også var den kraftigste middelvind på 27,3 m/s. Det betyder at Otto i Danmark var klassificeret som en storm på Beauforts vindskala. Øresundsbroen var lukket i nogle timer på grund af stormen. I Københavns Lufthavn blev mange flyafgange aflyste og flere ankommende fly kunne ikke lande.
Referencer
Eksterne henvisninger "Se, hvor stormen Otto rammer Danmark" fra Dr.dk
Otto Kategori:Danmarks vejr Kategori:Begivenheder i 2023