KHL 2023-24 var den 16. sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 23 hold, der indledte sæsonen med et grundspil med 68 runder, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Mesterskabet blev vundet af Metallurg Magnitogorsk, der i grundspillet var blevet nr. 1 i Kharlamov-divisionen, og som i slutspilsfinalen om Gagarin-pokalen vandt med 4-0 i kampe over Lokomotiv Jaroslavl, der havde kvalificeret sig til slutspillet som nr. 2 i Tarasov-divisionen. Dermed vandt Metallurg titlen for tredje gang, men for første gang siden sæsonen 2015-16. Den fjerde og afgørende finalekamp blev spillet den 24. april 2024 i Jaroslavl, hvor Metallurg Magnitogorsk sikrede sig mesterskabet med en 2-1-sejr i en kamp, hvor Daniil Vovtjenko scorede sejrsmålet med knap ni minutter tilbage af kampen.

Lokomotiv Jaroslavl var i finalen om Gagarin-pokalen for anden gang, og ligesom holdets første finaleoptræden i sæsonen 2008-09 måtte det altså nøjes med sølvmedaljerne.

Grundspillet blev som sædvanligt indledt med kampen om Åbningspokalen mellem sidste sæsons to finalister, hvor Ak Bars Kazan besejrede CSKA Moskva med 5-2.

Den 11. februar 2024 indviede SKA Sankt Petersborg klubbens nye arena, SKA Arena, i en grundspilskamp mod HK Sotji, og kampens tilskuertal på 21.481 satte ny rekord for en indendørskamp i KHL.KHL - СКА обыграл «Сочи» в первом матче на новой арене, ЦСКА расправился с «Витязем» (11. februar 2024) Den hidtidige rekord lød på 17.073 tilskuere og stammede fra den fjerde kamp i finaleserien om Gagarin-pokalen i sæsonen 2013-14, der blev spillet i O2 Arena i Prag.KHL - Дерби в Омске, первый матч КХЛ на «СКА Арене». Превью 11 февраля (11. februar 2024)

I SKA's to første slutspilskampe blev rekorden yderligere forbedret. Først da klubben til kampen mod Torpedo Nizjnij Novgorod lukkede 23.905 tilskuere ind til at overvære en udesejr på 5-2.KHL - Сенсация в Санкт-Петербурге: «Торпедо» обыграло СКА и повело в серии (1. marts 2024) Og to dage senere, hvor tilskuertallet var 23.996 til overtidsserien på 3-2 over TorpedoKHL - 1/8 финала / 3 Марта 2024 / Матч №14

I alt knap 5,2 millioner tilskuere overværede kampene i grundspillet, og det var blot tredje gang i KHL-historien, at grundspillets samlede tilskuertal rundede 5 millioner. Gennesnittet pr. kamp landede på 6.622, hvilket var ny sæsonrekord i KHL. Det samlede tilskuertal for slutspillet endte på 751.703, svarende til 9.396 tilskuere pr. slutspilskamp, og begge disse tal var ligeledes KHL-rekorder.KHL - Attendances climb, longer season to come (14. maj 2024)

Hold

Siden den foregående sæson var antallet af hold i ligaen blevet udvidet fra 22 til 23 hold, idet Lada Toljatti var blevet optaget i ligaen igen efter at have spillet i VHL siden 2018.Lada included in the 2023-2024 Fonbet Kontinental Hockey League’s lineup (13. april 2023)

Holdene var inddelt i to konferencer, vest-konferencen og øst-konferencen, med 11 hhv. 12 hold. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med fem eller seks hold i hver. Inden sæsonen blev der gennemført følgende justeringer af divisionernes sammensætning: Lada Toljatti blev tilføjet i Kharlamov-divisionen.

Grundspil

Format

Hvert hold spillede 68 kampe i grundspillet, hvilket var det samme antal som i den foregående sæson og dermed en tangering af det højeste antal grundspilskampe i ligaens historie. For hvert hold var de 68 kampe fordelt på:KHL - Season 2023-2024: 68 regular season games, cross-conference playoffs (19. maj 2023) To kampe (en hjemme og en ude) mod hvert af de øvrige 22 hold i ligaen (i alt 44 kampe). Yderligere to kampe (en hjemme og en ude) mod hvert af de øvrige 10 eller 11 hold fra holdets egen konference (i alt 20 eller 22 kampe). Yderligere to kampe (en hjemme og en ude) mod hvert af holdets 1-2 udvalgte modstandere (i alt 2-4 kampe).

Der blev uddelt point efter følgende pointsystem: Sejre gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.

I hver konference gik de to divisionsvindere videre til slutspillet om Gagarin-pokalen sammen med de seks bedste af resten af holdene i konferencen.

Ligaen holdt pause i følgende perioder: 8. - 18. december på grund af all star-kamp i Sankt Petersborg og landsholdsturneringen Kanal 1 Cup. 31. december - 2. januar på grund af nytår.

Vestkonferencen

Bobrov-divisionen

Tarasov-divisionen

Østkonferencen

Kharlamov-divisionen

Tjernysjov-divisionen

Kampe