Bobæk (også: Stenderup Å; på tysk Bobeck, Stenderuper Au) er et vandløb i det nordøstlige Angel i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse. Åen har en samlet længde på 7 km. Den udspringer et sted ved Kidholm i Hasselbjerg Kommune. Åen krydser ved landsbyerne Stenderup og Bobæk Nordvejen (B 199), passerer byen Gelting og slotsgravene på Gelting Gods, sammenløber med Gelting Å, inden den udmunder øst for Nordskov (ty. Grahlenstein) i Gelting Nor og dermed i Østersøen. Bobækken danner afsnitsvis kommunegrænsen mellem Gelting i vest og Hasselbjerg i øst. Åens ovre løb er præget af læhegne.
Åen er første gang nævnt 1697. Forleddet er snarest subst. bod (oldnordisk buð) for et skur for kreaturer, kvægKristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 1948, s. 440Gudrun Kvaran Yngvasonn: Untersuchungen zu den Gewassernamen in Jutland und Schleswig-Holstein, 1981, s. 67. Der kan også være tale om fiskerboderJohn Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 1. bind, København 1968, s. 178.
Vandløbet må ikke forveksles med Bollingsted Å syd for Flensborg, som også kaldes Stenderup Å efter landsbyen Stenderup ved Siversted.
Litteratur Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, , s. 83
Eksterne henvisninger
Noter
Kategori:Vandløb i Sydslesvig Kategori:Angel