thumb|Parcerne. Af Alfred Agache. Ca. 1885. thumb|De tre parcer. 1540-1550. Af Marco Bigio. Villa Barberini, Rom. thumb|Pejsplade med parcer. Parcer, ental parce (latin Parcae, ental Parca) var i antikkens romerske mytologi de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). (Deres græske ækvivalent var Moira.) De kontrollerede ikke en persons handlinger, undtagen når personen bliver født, når personen dør, og når personen lider.
Navn og historie Parcerne registrerede den metaforiske tråd af livet for enhver dødelig og udødelig fra fødsel til død. Selv guderne frygtede dem, og af nogle kilder var Jupiter også underlagt deres magt.
Navnene på de tre Parcer er: Nona (græsk ækvivalent Clotho), som har spundet livstråden fra sin stang ned på sin spindel;John Day, God's Conflict With the Dragon and the Sea: Echoes of a Canaanite Myth in the Old Testament, CUP Archive, 1985, p. 308. Decima (græsk Lachesis), som målte livets tråd med sin stang; Morta (græsk Atropos), som skar livets tråd over og valgte en persons dødsmåde.L. L. Tels de Jong Sur quelques divinites romaines de la naissance et de la prophetie 1959, pp. 70–77; 83–85.P. Ramat "Morta" in Archivio glottologico italiano 40, 1960, pp. 61–67.J. H. Waszinsk Gnomon 34, 1962, p. 445.
De tidligste eksisterende dokumenter, der refererer til disse guddomme, er tre små stelae (cippi) fundet nær det gamle Lavinium, kort efter Anden Verdenskrig.G. Dumezil La religion romaine archaique Paris, 1974, part 4, chapt. De bærer påskriften:
Neuna fata, Neuna dono, Parca Maurtia dono
Navnene på to af de tre romerske parcer registreret (Neuna = Nona, Maurtia = Morta) og forbundet med begrebet fata.L. L. Tels De Jong Sur quelques divinites romaines de la naissance et de la prophetie 1959 pp. 67–130.
Referencer
Kategori:Mytologi fra Romerriget Kategori:Tids- og skæbnegudinder