Kornati Nationalpark (kroatisk. Nacionalni park Kornati ), også kaldet Nationalpark Kornaten, omfatter en del af Kornati-øgruppen (kroatisk. Kornatski otoci eller blot Kornati ) i den kroatiske del af Adriaterhavet. Kornati-øerne er den tætteste øgruppe i Middelhavet og blev erklæret en nationalpark under streng naturbeskyttelse i 1980. Nationalparken, der er et karstlandskab, har et samlet areal på 220 kvadratkilometer. Det (undersøiske) havområde omkring øerne hører også til nationalparken.
I alt består nationalparken af 89 øer, holme og klipper. Den største hedder Kornat. Vegetationen på øerne er for det meste sparsom. Øerne er dannet af kalksten og har enten lidt vegetation (maquis) eller er nøgne, og der er hverken vandløb eller kilder. Nationalparkadministrationen ligger i byen Murter på øen af samme navn ikke langt fra øgruppen. Indbyggerne på øen Murter har altid været anset for at have tætte bånd til øgruppen, hvorfor de stadig er ansvarlige for øgruppens administration i dag.
Kornati Cup om foråret er en kapsejlads, der er den største regatta i Kroatien.
Navnets oprindelse og geologisk natur Navnet på Kornati-øerne skyldes de særlige geologiske forhold i denne maritime region. Undergrundens beskaffenhed adskiller sig ikke særligt fra det nærliggende fastland, dvs. Kornati-øernes undergrund består af meget porøs kalksten. I modsætning til alle andre Adriaterhavsøer har Kornati-øerne stejle klippevægge, der skråner mod det åbne hav. Disse klipper kaldes "kroner" (kroatisk krone, italiensk corone) af den lokale befolkning, og er særligt bemærkelsesværdige set fra siden. Nogle steder når klipperne ned til 90 m under havets overflade (f.eks. på øerne Piškera og Rasip). De højeste klipper, der falder stejlt ned i havet, er på øen Klobučar (82 muh.).
Øerne i Kornati Nationalpark gennem historien
Neolitikum Folk boede allerede på Kornati-øerne under yngre stenalder. Dette er indikeret af fund af stenøkser i Zeljkovac-feltet, under Pedinka- bjerget på øen Kornat.
Illyrere og gotere De første bekræftede koloniseringer af øerne stammer fra de illyriske og gotiske perioder. Dette indikeres af små firkantede huse, der står alene eller i grupper (der er f.eks. rester under Pedinka-bjerget). Desuden er der små bebyggelser (Šćikat, Stražišće, Tureta, Grba) og klynger, der indikerer en større befolkning på det tidspunkt (disse ligger på næsten alle bakkerne på øerne Kornat og Žut).
Romerriget Romerriget satte også sit præg på Kornati-øerne. I dag kan resterne af en villa rustica i Proversi og akvarier på Svrsati beundres. Andre spor fra Romerriget kan hovedsageligt findes under vandet, såsom saltværket i Sipnatam eller havnefaciliteterne i Vela Proversa.
Det Byzantinske Rige Ifølge mange efterlod byzantinernes eller goternes styre den mest markante bygning på Kornati-øerne: Tureta-fæstningen på øen Kornat. Bygningen kan henføres til senantikken eller tidlig middelalder og stammer formentlig fra 600-tallet. århundrede, dvs. før kroaternes bosættelse af Adriaterhavet. Det menes, at fæstningen blev bygget til militære formål for at sikre skibsfarten i det dengang farlige Adriaterhav.
Der er også en tidlig kristen basilika (også fra det byzantinske riges tid) under Tureta-fæstningen. I dag kan det meste af apsis og dele af grundmurene besøges. På grund af kirkens størrelse (30×13 m) det antages, at der i denne tid skal have boet et betydeligt antal beboere på øen.
I umiddelbar nærhed af kirken findes spor efter en bygning. Forskere er ikke enige om, hvorvidt det er et tempelridder- eller et benediktinerkloster.
Folkevandringer Med kroaternes ankomst til det nuværende Dalmatien, blev den romerske befolkning tvunget til at flygte fra fastlandet til øerne. Dette var dog kun kortvarigt, da havet ikke længere repræsenterede nogen yderligere hindring for kroaterne. Sådan gik det til, at Kornati-øerne indtil den 13. århundrede forblev næsten ubeboet.
Middelalderen Fra det 13 århundrede blev Kornati-øerne befolket igen. Forskellige bygninger fra middelalderen kan besøges. En af disse bygninger er kirken " Gospa od Tarca " (eng. Madonna af Tarac, ofte omtalt som Havets Dronning) i Tarac-bugten, som sandsynligvis blev bygget på resterne af en tidlig kristen basilika. En nøjagtig datering af denne kirke er ikke mulig, så datoerne varierer fra den 12./13. århundrede, 14 århundrede til det 15./16. århundrede Resterne af en saltforekomst og resterne af et saltproduktionsanlæg , der sank i havet i Lavsa-bugten (formentlig anden halvdel af 1300-tallet), stammer også fra middelalderen.
Republikken Venedig Kornati-øerne er kendt for fiskeri, og var særligt vigtige i det 16. århundrede. Republikken Venedig byggede et fort på den lille ø Vela Panitula, som hovedsageligt blev brugt til at opkræve skatter på fiskeri fra Kornati-øerne. En fiskerby blev bygget i umiddelbar nærhed af slottet på øen Piškera (Jadra). De to øer var forbundet med en bro. En kirke med gotiske elementer blev også bygget i fiskerbyen og blev indviet i 1560. Med republikken Venedigs fald i slutningen af det 18. århundrede blev fortet og fiskerlejet forladt. I dag er der næsten ikke spor tilbage af landsbyen, det samme gælder fortet. Kirken blev dog restaureret. Det besøges stadig jævnligt i dag.
Turisme og adgang Fra de tættere kystbyer tilbydes udflugter til Kornati Nationalpark næsten dagligt i sommermånederne. De fleste udflugter tilbydes fra byen Murter, hvor nationalparkens administration også er placeret. Umiddelbart nord for Kornati National Park ligger Telašćica naturpark.
Adgang til det beskyttede nationalparkområde er mod betaling. Både, der sejler gennem nationalparkområdet, er forpligtet til enten at betale adgangsgebyr på stedet eller forudbetale dette til nationalparkens administration. Derudover gælder strenge adfærdsregler inden for nationalparkområdet.
Nationalparkens øer Kort med alle koordinater, OSM WikiMap thumb| Øen Kornat med den lille by Vrulje thumb| Øen Levrnaka thumb| Øen Lavsa thumb| Øen Mana Nr.ØArealHøjdePosition1.Kornat32.463.820 m²237 m2.Piškera2.668.046 m²126 m3.Levrnaka1.833.883 m²117 m4.Lavsa1.756.113 m²111 m5.Kurba Vela1.736.793 m²117 m6.Smokvica Vela1.054.430 m²94 m7.Škulj881.017 m²145 m8.Silo Velo676.758 m²63 m9.Lunga617.814 m²81 m10.Mana395.627 m²77 m11.Aba Vela383.042 m²12.Oključ358.291 m²69 m13.Kasela342.384 m²53 m14.Kameni Žakan320.008 m²30 m15.Ravni Žakan301.058 m²38 m16.Gustac284.502 m²45 m17.Gustac284.450 m²78 m18.Borovnik273.219 m²56 m19.Svršata Vela270.089 m²31 m20.Gominjak253.298 m²63 m21.Rašip Veli246.069 m²62 m22.Rašip Mali154.559 m²56 m23.Panitula Vela147.762 m²36 m24.Garmenjak Veli131.858 m²56 m25.Koritnjak116.600 m²49 m26.Klobučar110.003 m²82 m27.Lucmarinjak100.503 m²45 m28.Mrtovnjak97.928 m²41 m29.Obrucan Veli96.552 m²66 m30.Bisaga92.237 m²22 m31.Prišnjak Veli91.812 m²35 m32.Vodenjak80.964 m²44 m33.Smokvenjak79.108 m²41 m34.Skrižanj Vela71.701 m²20 m35.Maslinjak65.363 m²39 m36.Jančar59.309 m²20 m37.Sušica58.431 m²21 m38.Grego (Garmenjak Mali)50.204 m²20 m39.Balun49.553 m²29 m40.Mrtovac48.875 m²36 m41.Prdusa Vela48.779 m²24 m42.Samograd44.894 m²33 m43.Ravna Sika40.210 m²30 m44.Plešćina39.846 m²45.Panitula Mala30.699 m²46.Strižnjak26.778 m²47.Prdusa Mala25.333 m²25 m48.Purara24.423 m²49.Tovarnjak23.841 m²12 m50.Šilo Malo20.691 m²51.Dragunarica Vela17.344 m²52.Svršata Mala15.159 m²53.Veseljuh14.888 m²54.Puh13.625 m²55.Vrtlič13.625 m²56.Krpeljina13.449 m²57.Skrižanj Mali12.694 m²58.Babina Guzica11.176 m²59.Rašipić10.872 m²60.Golić10.275 m²61.Arapovac9.918 m²62.Kameni Puh9.290 m²63.Smokvica Mala9.285 m²64.Žakanac7.343 m²65.Puh Gornji7.343 m²66.Vodeni Puh6.766 m²67.Zornik6.635 m²68.Prišnjak Mali6.464 m²69.Bisaga6.084 m²70.Babuljaši Veli5.710 m²71.Blitvica5.329 m²72.Obručan Mali4.618 m²73.Babuljaši Mali3.585 m²74.Bisagica2.594 m²75.Hr Kaselica2.469 m²76.Desetinjak2.324 m²77.Hr Klint2.288 m²78.Hridi Škanji (Škanj V.)2.015 m²79.Desetinjak D.1.260 m²80.Desetinjak G.1.210 m²81.Hr Volić950 m²82.Hridi Kamičić844 m²83.Hridi Škanji (Škanj M.)683 m²84.Hr Prišnjak77 m²85.Hridi Kamičić72 m²86.Dragunara Mala50 m²87.Hr Kamičić41 m²88.Hrid Grislac26 m²89.Hr Kalafatin4 m²
Se også Beskyttede områder i Kroatien Eksterne henvisninger
Nationalparkens hjemmeside
Kategori:Nationalparker i Kroatien Kategori:Nationalparker i Europa Kategori:Øer i Kroatien Kategori:Adriaterhavet Kategori:Sider uden gennemgået oversættelser