thumb| Akkolade over bue i Portugal Inden for arkitektur er en akkolade en udsmykket bue, der mest typisk findes i sengotisk arkitektur. Udtrykket kommer fra fransk ( l'accolade ), der refererer til en "afstivet" bue.
En akkolade er en spids bue sammensat af to spidse kurver, som spejler hinanden. Det kan dannes af et par omvendte ogee -kurver over en tre-centreret bue, der ender i en lodret afslutning. Formen kan også beskrives som kombinationen af en konveks bue og en konkav bue.
Brug En akkolade er normalt en dekorativ støbning placeret over en åbning. Strukturerne er ikke i stand til at bære væsentlige belastninger, så de er primært dekorative. Det er primært blevet brugt over mindre åbninger som nicher, grave, vinduer og skærme.
Historie Akkoladen blev introduceret og blev mest brugt i den dekorerede gotiske periode. Det var et element i kirkens arkitektur i England fra det ellevte til det sekstende århundrede. Toppen af udmærkelsens popularitet var i det trettende århundrede. I løbet af det fjortende århundrede skete der en udvikling i dets udseende.
De første akkolader i engelsk gotisk arkitektur optræder på Eleanorkorsene bygget af Edward I til minde om Eleanor af Castilien. De bruges også i gotisk guldsmedearbejde som i helligdommen for St. Gertrude af Nivelles, som oprindeligt blev bygget i det 13. århundrede. St. John's Church, og en af dens største indflydelser, Strawberry Hill House, inkorporerer akkolader i sit design.
Akkolader optræder som stilistiske indramningselementer i kunstværker så tidligt som i det femtende århundrede. Det optræder også i hollandsk kunst, ligesom træsnitsillustrationen i Bogen om den gyldne trone.
Indflydelser Akkoladerne blev sandsynligvis importeret til England under korstogene.Prache, Anne (1981). "Jean Bony, The English Decorated Style, Gothic Architecture transformed 1250-1350. Oxford, Phaidon, 1979, 92 p." Bulletin Monumental. 139 (2): 109–110. Der findes akkolader i den byzantinske arkitekturstil, som ved klosteret St. Constantine ved Apolyon-søen. Demus hævder, at akkoladerne ved Porta dei Fiori og Tesoro-indgangen har islamisk indflydelse. Der er dog ingen konsensus om, hvordan akkoladen blev et element i gotisk arkitektur.
Se også Mihrab
Referencer
Kategori:Bygningsdele