Wuhan Open 2024 var en tennisturnering for kvinder, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i Optics Valley International Tennis Center i Wuhan, Folkerepublikken Kina i perioden 7. - 13. oktober 2024. Det var den syvende udgave af Wuhan Open siden den første turnering i 2014 men den første siden 2019, eftersom turneringen i 2020 og 2021 ligesom alle internationale sportsbegivenheder i Folkerepublikken Kina i 2020 blev aflyst på grund af COVID-19-pandemien.WTA - WTA tournaments in China cancelled for 2020 (23. juli 2020)WTA - WTA ANNOUNCES 2021 CALENDAR UPDATE (23. juli 2020) I 2022 blev turneringen aflyst som følge af, at WTA Tour fra og med 2022 havde suspenderet alle turneringer planlagt til afholdelse i Folkerepublikken Kina og Hongkong på grund af bekymring for tennisspilleren Peng Shuais sikkerhed og velbefindende efter hendes anklager om seksuel krænkelse mod Zhang Gaoli, et højtstående medlem af Kinas kommunistiske parti.WTA - Steve Simon announces WTA's decision to suspend tournaments in China (2. december 2021) New York Times - WTA Suspends Tournaments in China Over Treatment of Peng Shuai (2. december 2021) Turneringen var sæsonens 10. og sidste i kategoriern WTA 1000 på WTA Tour 2024, og den blev afviklet under navnet Dongfeng Voyah Wuhan Open på grund af et sponsorat fra Dongfeng Motor Corporation.

Singletitlen blev vundet af Aryna Sabalenka, som i den 2 timer og 40 minutter lange finale besejrede Zheng Qinwen med 6-3, 5-7, 6-3, og som dermed blev den første spiller, der vandt Wuhan Open-titlen i single tre gange, idet hun også havde vundet de to foregående udgaver af turneringen i 2018 og 2019. Med finalesejren nåede Sabalenka op på 17 vundne kampe i træk i Wuhan Open. Triumfen var hendes syvende WTA 1000-titel i karrieren og den anden i WTA Tour 2024, og det var første gang, at hun havde vundet mere end én WTA 1000-titel på en sæson. Turneringssejren var endvidere hendes 17. singltitel på WTA Tour, heraf den 4. i WTA Tour 2024, og hun blev samtidig den første spiller i tennissportens åbne æra (siden 1968), der havde vundet fem singletitler i Kina.WTA Tour - Top seed Sabalenka holds off Zheng to complete historic Wuhan three-peat (13. oktober 2024)

I doubleturneringen sejrede Anna Danilina og Irina Khromatjeva efter finalsejr på 6-3, 7-6(6) over Asia Muhammad og Jessica Pegula, og parret fortsatte dermed den gode start på deres samarbejde som makkere, der blev indledt i sommeren 2024, idet dette var parrets fjerde WTA-titel på få måneder. Turneringssejren var Danilinas niende doubletitel på WTA Tour, mens Khromatjeva nåede op på otte WTA-titler i double, men for begge spillere var dette karrierens første titel på WTA 1000-niveau.WTA Tour - Red-hot Danilina and Khromacheva capture first WTA 1000 title in Wuhan (13. oktober 2024)

Præmier

Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 3.221.715, hvilket var en stigning på 27,5 % i forhold til den foregående turnering i 2019, og fordelte sig som følger.

Pengepræmier ekskl. per diemResultat Damesingle DamedoublePr. spillerPr. parVindere $ 525.115 $ 154.640Finalister $ 309.280 $ 86.980Semifinalister $ 159.439 $ 46.715Kvartfinalister $ 73.193 $ 24.165Tabere i 3. runde $ 36.568 -Tabere i 2. runde $ 20.714 $ 13.693Tabere i 1. runde $ 14.846 $ 9.128Tabere i 2. kval.runde $ 8.828 -Tabere i 1. kval.runde $ 4.624 -

Damesingle

Hovedturnering

Hovedturneringen havde deltagelse af 56 spillere, der fordelte sig på: 40 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 4 spillere, der havde modtaget et wildcard (WC). 8 spillere fra kvalifikationsturneringen (Q). 4 lucky losere fra kvalifikationen (LL).

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 32 spillere, der spillede om de sidste otte ledige pladser i hovedturneringen.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen.

Kvalifikanter Cristina Bucșa Hailey Baptiste Camila Osorio Moyuka Uchijima Mai Hontama Lesja Tsurenko Anna Bondár Bernarda Pera

Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere.

Lucky losere Clara Burel Erika Andrejeva Kamilla Rakhimova Lucia Bronzetti

Resultater

Damedouble

Damedoublerækken havde deltagelse af 28 par, der fordelte sig på: 26 direkte kvalificerede par i form af deres placering på WTA's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (WC).

Eksterne henvisninger Wuhan Open WTA - Results - Wuhan 2024 Noter

2024 Kategori:WTA Tour 2024