Spiralsagen er en sag, der handler om, at grønlandske piger (den yngste var 13 år) og kvinder fik isat en spiral af danske læger uden samtykke i primært 1960'erne og 1970'erne. 26. februar 2024 fik talsperson Naja Lyberth og en arbejdsgruppe på syv kvinder Menneskerettighedsprisen 2023 for at oplyse om denne sag.
Baggrund I perioden 1966 til 1975 fik 4.500 piger og kvinder isat spiralerne, hvilket svarede til halvdelen af de fertile kvinder i landet. Inden da var antallet af fødsler steget markant, og mange af mødrene var teenagere. Myndighederne tvivlede på, at velfærdssystemet kunne følge med og valgte derfor at fremme anvendelse af den nyintroducerede spiral. Da Grønland selv hjemtog og stod for sundhedssystemet i 1992 fortsatte man fra Grønlandsk side med at indføre spiralerne.
Isættelsen oplevedes af nogle af kvinderne som tvang, at de føltes som et overgreb og at det var traumatiserende og både havde psykiske og fysiske konsekvenser.
Sagen 143 kvinder stævnede i begyndelsen af 2024 den danske stat for brud på deres menneskerettigheder. De ønsker 300.000 kr. hver i erstatning - knap 43 mio. kroner i alt. 67 kvinder havde i oktober året forinden forsøgt at få erstatning uden at regeringen reagerede. De ønsker ej heller at afvente en undersøgelse, der påbegyndtes i 2022 i et samarbejde mellem naalakkersuisut (Grønlands regering) og den danske regering, og ventes afsluttet i maj 2025, da kvinderne dels ser det som en syltning, dels er den ældste pr. marts 2024 85 år og dels tager den ifølge kvindernes advokat Mads Pramming hverken stilling til, hvem, der har ansvaret, om menneskerettighederne er brudt, eller om de skal have erstatning. Undersøgelsen skal alene undersøge det historiske forløb for opsætning af spiralerne.
Pramming udtaler, at det er "klokkeklare brud på menneskerettighederne" og hævder, at den danske stat overtræder tre artikler i Menneskerettighedskonventionen: Artikel 3: Forbud mod tortur Artikel 8: Ret til respekt for privatliv og familieliv Artikel 14: Forbud mod diskrimination
Ifølge Marya Akhtar fra det danske Institut for Menneskerettigheder har staten pligt til at undersøge andre berørte kvinder, end dem, der deltager i retssagen mod staten. Sagen får moralsk opbakning fra Advokatsamfundet, Justitia og , der også bidrager økonomisk til sagen.
Den 25. juni 2026 fremsatte regeringen lovforslag til en godtgørelsesordning, der giver de berørte kvinder ret til en godtgørelse på 300.000 kroner. Kvinderne kan allerede, inden loven træder i kraft, søge godtgørelse hos Patienterstatningen, der vil afgøre sagerne, når loven er vedtaget. Den danske godtgørelsesordning gælder frem til 1992, hvor Grønland selv hjemtog og stod for sundhedssystemet. Fristen for naalakkersuisuts godtgørelsesordning udløb 31. december 2025. Inden fristens udløb havde 219 kvinder søgt godtgørelse for antikonception uden samtykke og viden i den periode efter 1992.
Udtalelser Talsperson for kvinderne, Naja Lyberth, udtaler, at de gerne vil "genvinde vores selvrespekt og respekten for vores livmodere" og videre, at "der er ikke nogen regering, der skal bestemme, om vi skal have børn eller ej". De udtaler også, at retssagen er den eneste måde, hvorpå de kan genvinde deres selvrespekt. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde skriver i et svar til KNR, at "det er en dybt ulykkelig sag, som vi skal til bunds i, og derfor er der også igangsat en uafhængig udredning". Pramming udtaler, at det er "danmarkshistoriens største sag mod staten for brud på menneskerettigheder".
Referencer
Kategori:Begivenheder i 2022 Kategori:Begivenheder i 2023 Kategori:Begivenheder i 2024 Kategori:Retssager i Danmark Kategori:Menneskerettigheder Kategori:Grønland