Magnus Ladelås (svensk Ladulås) eller Magnus Birgersson (født ca. 1240, død 18. december 1290) var konge af Sverige fra 1275 til 1290.
Han var søn af Birger Jarl og Ingeborg Eriksdatter. I 1275-1276 lå han i konflikt med sin storebror Valdemar Birgersson, men slog ham under slaget ved Hova i 1275, hvorved Valdemar måtte flygte til Norge, og Magnus kunne blive kronet som konge.
Magnus var gift med Helvig, med hvem han fik sønnerne Birger, Erik og Valdemar samt tillige datteren Ingeborg, der blev dronning af Danmark. Han blev efterfulgt af sin tiårige søn Birger Magnusson, der havde Torgils Knutsson som værge.
De svenske middelalderkonger anvendte ikke regentnumre som en del af deres titel. I moderne litteratur omtales han både som Magnus 1. og Magnus 3..Centuries of Selfies, s. 22–23 og 106.
Navn Oprindelsen til tilnavnet Ladelås kendes ikke med sikkerhed, da der mangler kildemateriale fra anden halvdel af 1300-tallet. Tilnavnet optræder hyppigt i skriftlige dokumenter fra begyndelsen af 1400-tallet, hvor Visbykrøniken fra 1412 er det ældste dokument, som kan dateres. Lilla rimkrönikan fra omkring giver den traditionelle forklaring og knytter tilnavnet til Alsnö-statutten. Med denne forordning fritog Magnus de selvejende bønder for pligten til at sørge for underhold til rejsende adelsmænd og biskopper og "låste dermed laderne".
En anden teori er, at Ladelås er en forvanskning af navnet Ladislaus, den latinske form af det slaviske navn Vladislav. Magnus' oldemor på mødrene side var Sofia af Minsk, en prinsesse af Rurikslægten.
Tidlige liv thumb|left|Magnus' far, Birger Jarl.
Magnus blev født omkring 1240 som den anden søn af Birger Jarl (1200–1266) og prinsesse Ingeborg, der var datter af kong Erik Knutsson og søster til kong Erik Eriksson af Sverige. Magnus' tidlige liv er sparsomt dokumenteret, men han synes at have modtaget en omfattende uddannelse.
Erik Eriksson regerede frem til 1250 og døde uden arvinger. Efter hans død blev Magnus' ældre bror Valdemar (1239–1302) konge, men den reelle magt lå hos deres far, Birger Jarl, der fungerede som regent. I 1255 fik Magnus titlen , "yngre jarl".
Da Birger døde i 1266, overtog Magnus hans titel som hertug af Sverige. Titlen var ikke knyttet til et samlet landområde, men omfattede en række spredte godser samt retten til at opkræve skatter og bøder. Han fik desuden Nyköpingshus i Södermanland.
Der er ingen tegn på, at Magnus overtog sin fars beføjelser. Ifølge Erikskrøniken ønskede Magnus at dele kongemagten med sin bror, hvilket førte til en konflikt.
Tronbestigelse og ægteskab thumb|Magnus Ladelås' segl.
I 1275 indledte hertug Magnus et oprør mod Valdemar med støtte fra sin yngre bror Erik og den danske konge Erik Klipping. Med hjælp fra danske og tyske ryttere besejrede Magnus Valdemar i slaget ved Hova i Tiveden den 14. juni 1275 og afsatte ham som konge. I juli blev Magnus valgt til konge ved Mora Sten.
I 1276 giftede Magnus sig med Helvig, der var datter af Gerhard 1. af Holsten-Itzehoe. Gennem sin mor, Elisabeth af Mecklenburg, nedstammede Helvig fra Kristina, som angiveligt var datter af kong Sverker 2.. En pavelig annullering af Magnus' påståede første ægteskab og en dispensation til det andet ægteskab, som var nødvendig på grund af blodslægtskab, blev udstedt ti år senere i 1286. Helvig fungerede senere som regent, sandsynligvis i perioderne 1290–1302 og 1320–1327.
Regeringstid Den afsatte kong Valdemar formåede med dansk hjælp at generobre landskaber i Götaland i den sydlige del af riget, og Magnus måtte anerkende dette i 1277. Omkring 1278 generobrede Magnus imidlertid områderne og antog den yderligere titel rex Gothorum, goternes konge, hvilket indledte traditionen med titlen "svenskernes og goternes konge".
Kong Magnus' yngste bror, Bengt (1254–1291), der på dette tidspunkt var ærkedegn, fungerede som Sveriges rigskansler. I 1284 belønnede Magnus ham med Hertugdømmet Finland.
Magnus døde, mens hans sønner endnu var mindreårige. Han udpegede sin slægtning Torgils Knutsson, der var Sveriges marsk, som værge for sin arving, den senere kong Birger, der var omkring ti år gammel ved faderens død.
Børn Fra hans påståede første, senere annullerede ægteskab med en ukendt kvinde: Erik (født omkring 1275, død omkring 1277)
Fra hans andet ægteskab med Helvig af Holsten: Ingeborg (1277–1319), gift med kong Erik Menved af Danmark Birger (1280–1321), konge af Sverige fra 1290 til 1318 Erik (omkring 1282–1318), hertug og far til kong Magnus Eriksson; Erikskrøniken er opkaldt efter ham Valdemar (født efter 1282, død 1318), hertug af Finland. Erik og Valdemar døde af sult i 1318 på Nyköpingshus, mens de sad fængslet af deres bror, kong Birger Rikissa (omkring 1285 – efter 1347), abbedisse ved Sankt Klara kloster i Stockholm
Referencer
Kategori:Regenter fra Sverige Kategori:Fyrster fra middelalderen Kategori:Svenskere i 1200-tallet