Kamienna Góra (udtale: [kaˈmʲɛnːa ˈɡura]; tysk: Landeshut, tjekkisk: Lanžhot eller Kamenná Hora; schlesisk: Kamiynnŏ Gōra) er en by i den sydlige del af Voivodskabet Nedre Schlesien i det sydvestlige Polen. Byen har indbyggere og et areal på 17,97 km². Den er administrationsby i powiatet (amt) Kamienna Góra.

Kamienna Góra ligger ved floden Bóbr mellem Stenbjergene og Rudawy Janowickie ved den gamle handelsrute fra Schlesien til Prag, i dag en del af nationalvej nr. 5. Den ligger cirka 95 km sydvest for den regionale hovedstad Wrocław. Historie thumb|left|220px|Historiske huse på Frihedspladsen Området var en del af Stormæhren i tidlig middelalder, og blev en del af den fremvoksende polske stat i det 10. århundrede under dens første hersker Mieszko 1. af Polen. I tiden med Polens fragmentering under Piast-dynastiet var det en del af hertugdømmerne Schlesien, Legnica, Jawor og Świdnica. I begyndelsen af det 13. århundrede opførte den polske hertug Henrik den skæggede et forsvarsslot på stedet, på grund af dets nærhed til den Polsk–Bøhmiske grænse. Bopladsen blev nævnt i dokumenter fra 1232 (som Landeshut) og 1249 (som Landishute og Landishute forensis auch Camena Gora). I 1254 gav den Piast hertug Bolesław 2. den Skaldede af Legnica området til Benediktinerklosteret i Opatovice (i det østlige Bøhmen), som allerede havde etableret Krzeszów kloster ved den nærliggende by Krzeszów. Da klosteret overgik til cistercienserne i 1289, blev Kamienna Góra erhvervet af hertug Bolko 1. den Strenge af Świdnica, som udvidede det som en højborg mod det nærliggende Kongeriget Bøhmen og tildelte byrettigheder i 1292. I 1295 slog polakkerne en bøhmisk invasion tilbage, og Bolko 1. erklærede, at han ikke ville tillade nogen bøhmisk eller tysk hersker i Schlesien. Gallery

Referencer

Officielt websted

Kategori:Byer i Polen Kategori:Byer i Nedre Schlesien