US Open-mesterskabet i mixed double 2025 var den 133. turnering om US Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af US Open 2025 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA i perioden 19. - 20. august 2025 med deltagelse af 16 par, der som noget nyt primært var udvalgt på grundlag deres rangering i single frem for double.

Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestre, Sara Errani og Andrea Vavassori, som i finalen besejrede Iga Świątek og Casper Ruud med 6-3, 5-7, [10-6]. Dermed vandt Errani og Vavassori deres tredje grand slam-titel i mixed double som makkere, idet de tidligere på sæsonen også havde sejret ved Roland-Garros. For Sara Errani var triumfen hendes niende grand slam-titel i karrieren, mens turneringssejren var Andrea Vavassoris tredje grand slam-titel.US Open - Errani/Vavassori repeat as mixed doubles champions at the 2025 US Open (20. august 2025) TV 2 - Specialister vinder omdiskuteret US Open – får enorm pengepræmie (21. august 2025)ATP Tour - Errani & Vavassori defeat Ruud & Swiatek to complete US Open mixed doubles title defence (21. august 2025) WTA Tour - In a draw packed with stars, Errani and Vavassori emerge as champions (21. august 2025) DR - Italiensk duo dedikerer titel til fraværende doublekolleger (21. august 2025)

I forhold til de tidligere udgaver af US Opens mixed double-række, der indtil da i mange år havde været mesterskabets mindst profilerede række, var turneringen denne gang blevet relanceret og rebrandet, således at kampene var blevet flyttet fra deres normale placering samtidig med hovedturneringerne i single og double til en hurtigt afviklet turnering på to dage (tirsdag og onsdag) i ugen før mesterskabets hovedturneringer og samtidig med kvalifikationsturneringerne i singlerækkerne, hvilket gav mulighed for, at de bedste singlespillere kunne deltage i mesterskabet og tiltrække mere medieopmærksomhed til rækken. Samtidig var den samlede præmiesum næsten tredoblet og førstepræmien femdoblet til $ 1 million i forhold til året før. Ændringen var inspireret af en opvisningsturnering i mixed double under navnet "Mixed Madness" med deltagelse af flere store singlestjerner, der blev afviklet under kvalifikationen til US Open 2024 og vundet af Paula Badosa og Stefanos Tsitsipas, og som tiltrak betydelige tilskuerskarer, entusiastisk medieopmærksomhed og positiv feedback fra spillerne.US Open - 2025 US Open mixed doubles championship takes the spotlight (11. februar 2025)

Turneringen blev udelukkende afviklet på anlæggets to største baner, Arthur Ashe Stadium og Louis Armstrong Stadium, og deltagerfeltet var reduceret fra de normale 32 til 16 par, hvoraf 8 opnåede direkte adgang på grundlag af deres singlerangering på ATP's og WTA's verdensrangliste ved tilmeldingsfristen den 28. juli 2025, mens de sidste 8 pladser blev besat i form af wildcards uddelt af arrangøren, USTA. Ved uddeling af wildcards tilgodeså arrangørerne imidlertid primært singlespillere, som fik syv af de otte wildcards. De forsvarende mestre, Sara Errani og Andrea Vavassori, var de eneste doublespecialister, der modtog et wildcard. Arrangørernes prioritering af singlespillere frem for doublespillere mødte kraftig kritik fra især doublespecialisterne, der normalt udgjorde hovedparten af deltagerne i mixed double-mesterskabet, og som dermed gik glip af mulighed for at spille om et grand slam-trofæ og tjene lidt ekstra præmiepenge. Bl.a. kritiserede den tidligere dobbelt grand slam-vinder i mixed double Jan Zieliński ændringen for at være indført uden at konsultere spillerne, uden tanke for hvad den betød for doublespillernes karriere, og uden respekt for historien og traditionen. Og den tidligere French Open-mester i mixed double Édouard Roger-Vasselin udtalte: "Det er en forfærdelig beslutning, at man ikke lader double-spillerne være med i mixed double-turneringen ved US Open."TV 2 - Nyt US Open-format vækker harme – men ikke hos Rune (19. august 2025)

Kampformatet var også blevet ændret i forhold til de foregående mixed double-mesterskaber, idet kampene til og med semifinalerne blev spillet bedst af tre sæt med no ad-scoring, hvoraf de to første sæt spilledes først til 4 partier (i stedet for de normale 6 partier) med tiebreak ved stillingen 4-4, mens et evt. afgørende, tredje sæt afvikledes i form af en match tiebreak. I finalen blev de to første sæt afviklet efter de normale regler, dvs. først til 6 partier med tiebreak ved stillingen 6-6.

Det nye format tiltrak mange fremtrædende singlespillere, og pr. 17. juni 2025 havde 9 af de 10 bedste spillere på begge køns verdensranglister i single tilmeldt sig turneringen.US Open - Team entries announced for 2025 US Open Mixed Doubles Championship (17. juni 2025) Flere af disse spillere meldte dog efterfølgende afbud.US Open - Player withdrawals reshape 2025 US Open mixed doubles field (15. august) US Open - Lorenzo Musetti and Caty McNally team up for 2025 US Open Mixed Doubles Championship (17. august 2025) US Open - Jannik Sinner and Katerina Siniakova withdraw from 2025 US Open mixed doubles (19. august 2025)

Turneringen blev en stor publikumsucces med fyldte tribuner til de fleste kampe og opnåede også stor medieopmærksomhed, men vinderne blev de samme som året før, eftersom det eneste rene doublepar besejrede alle singlestjernene. Og efter finalen dedikerede mestrene sejren til alle de doublespillere, der ikke fik lov at deltage i turneringen.

Kritik af nyt format

Ændringen modtog imidlertid kritik fra flere doublespillere, herunder de forsvarende mestre, Sara Errani og Andrea Vavassori, der bl.a. kaldte de forringede muligheder for de doublespillere, der normalt udgjorde hovedparten af deltagerne i US Opens mixed double-række, for "dybt uretfærdig" og en "disrespekt for en hel kategori af spillere".CNN Brasil - https://www.cnnbrasil.com.br/esportes/tenis/campeoes-de-duplas-mistas-do-us-open-criticam-mudanca-de-formato/ (12. februar 2025) Jan Zieliński, der i 2024 vandt både Australian Open- og Wimbledon-mesterskabet i mixed double skrev på Instagram, at ændringen var gennemført "uden konsultation med spillerne, uden reflektering over hvad det betyder for folks karrierer, uden respekt for historie og traditioner" og "udelukkende baseret på profit." Den tidligere top-10 doublespiller Ellen Perez skrev "Fortæl os, at I synes, at doublespillere er noget lort, og at jobmulighederne hører fortiden til, uden at sige det direkte." Og den tidligere verdensetter i double Paul McNamee udtalte, at ændringerne ville devaluere US Open-titlen i mixed double og reducere dens status til en opvisningsturnering.Tenis Brasil - Errani e Vavassori lideram reclamações sobre mudança nas mistas do US Open (13. februar 2025) Som en reaktion på, at hovedparten af doublespecialisterne ville gå glip af denne turnering, udtalte Wimbledon-mestrene i mixeddouble, den kvindelige verdensetter i double, Kateřina Siniaková, og Sem Verbeek efter deres turneringssejr: "Det er en skam, at de besluttede at gøre det. Jeg tror, det er et marketingskridt, men de fjerner muligheden for doublespillere" og "Som to sportsfolk, der ville elske at spille den, er det en skam, at vi åbenlyst ved, at det kan vi ikke... Som doublespiller bløder mit hjerte."BBC - 'Heart bleeding' - Wimbledon winners rue mixed doubles change (10. juli 2025)

Sara Errani sammenlignede ændringen med, at man ved OL lod basketballspillere kæmpe om guldmedaljen i højdespring i stedet for de bedste højdespringere, fordi det ville være mere interessant: "Fair nok, hvis det er det man vil – men man kan ikke give dem medaljer. Man kan ikke spille om et grand slam-doubletrofæ uden at lade doublespillerne være med ... Man udelukker dem jo fra deres egen sport. Det er uærligt."

Flere singlespillere reagerede til gengæld positivt på det nye format og de forbedrede muligheder for singlespillerne, herunder Jessica Pegula og Taylor Fritz, hvoraf sidstnævnte bl.a. udtalte, at han mente, at niveauet ville løfte sig, fordi singlespillerne i bund og grund er bedre tennisspillere end doublespecialisterne.TV 2 - Stjerne må æde sine ord – blæst ud af ny US Open-satsning (20. august 2025)

Taylor Fritz, der stillede op med en anden top 10-singlespiller, Jelena Rybakina, som makker, tabte imidlertid klart i første runde med 2-4, 2-4 til det eneste regulære doublepar i turneringen, Sara Errani og Andrea Vavassori, der senere også vandt hele turneringen.

Pengepræmier

Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg $ 2.360.000 (ekskl. per diem), hvilket var næsten en tredobling i forhold til den foregående turnering i 2024, hvor præmiesummen blev fordelt på 32 par i stedet for 16 par.

Resultat(antal par)PengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2024Pr. parTotalVindere (1) $ 1.000.000 $ 1.000.000 +400 %Finalister (1) $ 400.000 $ 400.000 +300 %Semifinalister (2) $ 200.000 $ 400.000 +300 %Kvartfinalister (4) $ 100.000 $ 400.000 +300 %Tabere i 1. runde (8) $ 20.000 $ 160.000 +21 %Samlet præmiesum - $ 2.360.000 +194 %

Turnering

Deltagere

Turneringen havde deltagelse af 16 par, der var fordelt på: 8 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering på verdensranglisterne i single. 8 par, der havde modtaget et wildcard.

Ved tilmeldingsfristens udløb den 28. juli 2025 blev de otte bedste par, baseret på deres samlede placering på verdensranglisterne i single, tildelt en plads i turneringen. Disse otte pladser gik til følgende par.US Open - 2025 US Open Mixed Doubles Championship takes shape with 14 team acceptances (29. juli 2025)

Rang.Spillere (singlerangering)12 Emma Navarro (11) Jannik Sinner (1)15 Paula Badosa (10) Jack Draper (5)16 Iga Świątek (3) Casper Ruud (13)16 Jelena Rybakina (12) Taylor Fritz (4)16 Amanda Anisimova (7) Holger Rune (9)18 Belinda Bencic (15 SR)Beskyttet rangering. Alexander Zverev (3)19 Jessica Pegula (4) Tommy Paul (15)19 Mirra Andrejeva (5) Daniil Medvedev (14)

Samtidig blev seks af turneringens otte wildcards uddelt til følgende par, herunder de forsvarende mestre, Sara Errani og Andrea Vavassori, der på det tidspunkt var nr. 6 hhv. nr. 12 på verdensranglisterne i damedouble hhv. herredouble, og som var det eneste par bestående at specialiserede doublespillere.

Rang.Spillere (singlerangering)20 Madison Keys (8) Frances Tiafoe (12)35 Emma Raducanu (33) Carlos Alcaraz (2)46 Olga Danilović (40) Novak Djokovic (6)82 Taylor Townsend (75) Ben Shelton (7)592 Sara Errani (284) Andrea Vavassori (308)717 Venus Williams (643) Reilly Opelka (74)

Pr. 15. august 2025 var der indløbet afbud fra tre af de spillere, der ved tilmeldingsfristens udløb havde opnået direkte adgang til turneringen. Emma Navarro meldte afbud, fordi hun foretrak at spille WTA 500-turneringen i Monterrey, og dermed måtte Jannik Sinner på jagt efter en ny makker. Paula Badosa havde trukket sig fra mesterskabet pga. en rygskade, og da Tommy Paul også trak sig fra turneringen, gik de to spilleres makkere, Jack Draper og Jessica Pegula, sammen som nyt makkerpar. Som følge af afbuddene og omdannelsen af parrene, opnåede Jasmine Paolini og Lorenzo Musetti direkte adgang til turneringen, da de indtil da havde været førstereserver.

Rang.Spillere (singlerangering)9 Jessica Pegula (4) Jack Draper (5)16 Iga Świątek (3) Casper Ruud (13)16 Jelena Rybakina (12) Taylor Fritz (4)16 Amanda Anisimova (7) Holger Rune (9)18 Belinda Bencic (15 SR) Alexander Zverev (3)19 Mirra Andrejeva (5) Daniil Medvedev (14)19 Jasmine Paolini (9) Lorenzo Musetti (10)? Jannik Sinner (1)