Min mormors millioner er en thailandsk feel-good-film fra 2024. Filmen blev Thailands største filmsucces nogensinde og landets Oscar-kandidat.Min mormors millioner. Opslag på grandteatret.dk, besøgt 19. januar 2025.

Handling

Den ældre enke Amah lever af at sælge rissuppe på en gade i Bangkok. Da hun bliver syg, flytter hendes dattersøn M ind hos hende og hjælper hende. Men er hans motiv at passe godt på hende, eller ønsker han i virkeligheden blot at blive begunstiget som hendes arving? Også andre familiemedlemmer forsøger at blive tilgodeset i mormoderens testamente, og det er ikke nemt at vinde hendes gunst.

Modtagelse

USA

På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var samtlige 100 % af de 38 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 7,8 ud af 10 mulige point. How to Make Millions Before Grandma Dies. rottentomatoes.com, besøgt 19. januar 2025.

Danmark

Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks, og anmelderen Bo Tao Michaelis skrev, at det var "En rørende feelgood-film... ikke uden inderlig smerte og et grædende hjerte", mens Politiken tildelte den fire hjerter.Kim Skotte: Jeg forstår godt, at filmen har gået sin sejrsgang over store dele af Asien. Artikel på politiken.dk 3. januar 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Film fra 2024 Kategori:Kultur i Thailand