Dødsmetal (på engelsk death metal) er en ekstrem undergenre af heavy metal, som er karakteriseret ved forvrænget nedstemte guitarer, dobbelte stortrommer spillet i et maskingeværlydende tempo, growlede vokaler, og et hurtigt kaotisk lydbillede fyldt med temposkift adskilt af foruroligende pauser. Denne ofte dystre lyd er ofte tilføjet sangtekster omhandlende død, vold og lemlæstelse taget fra splatter- og slasher-film, eller satanisme og okkultisme.
Dødsmetal udviklede sig fra thrash metal i midten af 1980'erne, stærkt inspireret af de førende thrashbands Slayer og Kreator samt tidlige black metal-grupper som Celtic Frost. Inden for selve dødsmetalscenen var Possessed og Death nogle af de førende bands i midten af 1980, og dødsmetallens fødeår menes at være omkring 1987 ved udgivelsen af Deaths debutalbum Scream Bloody Gore. Dette gjorde deres hjemby Tampa i Florida til et midtpunkt for denne nye scene, som blev yderligere populariseret af grupperne Obituary og Morbid Angel. Pladeselskaber som Roadrunner, Earache, Peaceville og Nuclear Blast fik øjnene op for denne nyopblomstrede genre, og begyndte at skrive kontrakter med massevis af grupper. Scenen begyndte at brede sig, blandt andet til New York med grupper som Suffocation, Immolation og Incantation, hvor rytmer, taktarter og temposkift kom til at spille en afgørende rolle i lydbilledet. Over på den anden side af Atlanten tog Sverige også godt imod stilen fra USA med dannelsen af grupper som Nihilist (senere Entombed), Carnage og Dismember, der blandede den med deres D-beat punk og grindcore inspirationer, som førte til en lidt mere iørefaldende lyd end traditionelt dødsmetal. Alt dette medførte, at genrens popularitet voksede i et par år. I begyndelsen af 1990'erne begyndte flere bands at gå nye veje ved at tilføje andre elementer til dødsmetal, som førte til en række under- og fusiongenre. Eksempelvis begyndte death/doom bevægelsen at tage form i Storbritannien og melodisk dødsmetal i Sverige. Samtidig begyndte dødsmetalbevægelsen at miste tilstrømning og populariteten, idet flere pladeselskaber stoppede med at skrive kontrakter. Til dato er dødsmetal hovedsageligt en undergrundsgenre, selvom visse bands som Cannibal Corpse, Death, Morbid Angel og Obituary har oplevet større kommerciel succes.
Egenskaber Musikkens opbygning 180 px|thumb|Jeff Becerra menes at være en af skaberne af dødsmetalvokalerne kaldet growl. Dødsmetals sædvanlige lyd varierer ofte fra at være utrolig brutalt til meget teknisk og komplekst. Generelt er den karakteriseret ved stærkt forvrængede nedstemte guitarer, dobbeltstortrommer spillet med blast beats og growlede vokaler. Lydbilledet er meget hurtigt, kaotisk og fyldt med tempoændringer. Nogle bands spiller dog langsomme, dybe og monotone melodier med genlydende guitarer, der har til formål at skabe en skræmmende atmosfære. Indenfor dødsmetal skelnes der især mellem de to scener Floridiansk dødsmetal og New York stilen, som hver lægger ekstra vægt på bestemte elementer i dødsmetal. En typisk dødsmetalbesætning består af en sanger, to guitarister, en trommeslager og en bassist. De forvrængede og nedstemte guitarer spilles ofte med teknikker som palm muting og tremolo. Guitar-skalaer der tit associeres med dødsmetal er mol-skalaen og den frygiske. Trommerne har en meget dominerende rolle, og de hurtige blast beat imiterer nærmest et skydende maskingevær. For eksempel ses det at trommeslagere indenfor både thrash-, black- og dødsmetal lejlighedsvis kommer op på 300 slag pr. minut.Kahn-Harris, Keith, Extreme Metal: Music and Culture on the Edge, Oxford: Berg, 2007. Bassen har ofte en meget buldrende fremtoning, men ligger typisk tilbage i lydbilledet, da basfrekvenserne ofte bliver repræsenteret af dobbeltstortrommer og stærkt forvrængede guitarer med fremhævede basfrekvenser. Dødsmetalvokaler er karakteriserede som dystre og tilpassede de nedstemte guitarer ved brugen af gutturale brøl kaldet "death grunt" eller "death growl." Sangteknikken kaldes også "Cookie Monster vokaler," da den har ligheder med figuren Cookie Monster fra Sesame Street. Jeff Becerra (Possessed) og Kam Lee (Massacre) anses som ophavsmændene bag death grunts.Sharpe-Young, Garry: Metal The Definitive Guide. Side 184. Jawbone Book 2007. Possessed gjorde første gang brug af teknikken på deres album Seven Churches fra 1985. Vokalist Becerra fortalte hvordan [guitarist] Mike Torrao under sangundervisning sagde, han skulle prøve at være som Cronos fra Venom og Tom Araya fra Slayer. Vokalen udgør ofte ansigtet af dødsmetal, da teknikken er blevet genrens mest fremtrædende kendetegn for folk, som ikke lytter jævnligt til musikken. 250 px|left|thumb|Deicide er et af de førende dødsmetal-bands med meget antikristne sangtekster, og Slayer-inspirerede guitarspil, på deres tidligere materiale. Dødsmetal udsprang af thrash metal i 1980'erne med især enorm inspiration fra Slayer og Kreator, og var nærmest en videreudvikling af dens hastighed og aggression. En bemærkelsesværdig forskel er dog at dødsmetal er mindre melodisk. Metal-musikjournalisten Garry Sharpe-Young forklarede, hvordan dødsmetal tog og bankede melodierne til døde, og smed dem i skraldespanden i jagten på ren hastighed og hårdhed.Sharpe-Young, Garry: Metal The Definitive Guide. Side 162. Jawbone Book 2007. I dødsmetal er riffene meget betydningsfulde og ofte kromatisk opbyggede. I det hurtige lydbillede er tempoændringer ofte set, som adskilles af foruroligende pauser.Walser, 1993, side 93. Mange bands gør også brug af powerakkorder og dissonans (mislyd). Ligesom i jazz, progressivt metal og progressiv rock bliver der brugt skæve rytmiske figurer; femtedelsrytmer, 5/4-rytmer, 9/4-rytmer og lignende. De er dog i dødsmetal for det meste lagt, så de lyder skævt i forhold til hinanden. F.eks. kan der komme en 7/4-rytme efterfulgt af en 13/4-rytme igen efterfulgt igen af en 5/4-rytme. Det er grunden til at noget dødsmetal lyder så kaotisk, som det gør (et band som Death er et godt eksempel). For at opnå dette er musikerne nødt til at synkronisere musikken meget nøje for ikke at ramme skævt i forhold til hinanden. Mange bands lægger vægt på strukturændringer (der tager afstand fra standarden; vers og omkvæd), som bidrager til at skabe nye motiver og temaer. Mange påpeger, at dødsmetal adskiller sig fra populært musik på grund af dets komplekse tekniske formåen, som er utrolig svært at spille.
Til koncertoptrædender droppede dødsmetalbands generelt de tidligere metalstiles teatralskhed og brugte i stedet almindeligt hverdagstøj som slidte jeans og almindelige læderjakker.Moynihan, Søderlind (1998), s. 28 En undtagelse var Deicides Glen Benton, som brændte et omvendt kors på sin pande og bar rustning på scenen. Morbid Angel brugte en neofascistisk billedstil, og da Death gik under navnet Mantas optrådte de også, (til deres eneste koncert under dette navn) indsmurt i teaterblod for at kompensere for deres musikalske stil.
Regionale scener De fleste dødsmetal-bands følger mønsteret beskrevet i forrige afsnit, dog forekommer der variationer. Der skelnes især mellem de to scener Floridiansk dødsmetal og New York stilen.
Floridiansk dødsmetal er kendetegnet ved forvrængede guitarer, der ikke er nedstemt så meget som i andre former for dødsmetal. Guitarspillet er fast, præcist og meget rent. Trommerne er som oftest set karakteriseret ved maskingeværlignende blast beats. Mange af grupperne fra dette område indgik samarbejde med produceren Scott Burns, som i sit Morrisound Studio tillage musikken høj lydkvalitet, som blev et tydeligt kendetegn ved scenen, og ovenikøbet gav den det ekstra tilnavn "solskinsstatsstilen." Nogle af de mest notable bands indenfor denne sener er Morbid Angel, Death og Cannibal Corpse.
New York stilen adopterede mange elementer fra Floridiansk dødsmetal, men fokuserede især på rytmer, tidssignatur og temposkifte. Guitarspillet er især karakteriseret ved nedstemte "slam" riffs, der er ideelle til moshing. Der er bred enighed om at Suffocation definerede New York stilen, og deres brug af knusende breakdowns blev et særligt kendetegn ved den. I dag er det bands som Skinless og Dying Fetus, der dominerer scenen med deres "publikums-tilfredsstillende mosh riffs og komplekse planlægning". Ud af New York scenen udsprang en anden scene ført af bands som Incantation, Immolation og Mortician. Disse grupper benytter sig af ultra dybe growlende vokaler, antikristne sangtekster og langsomme sektioner med truende guitar-riffs, der giver en skræmmende atmosfære. For at betone guitarspillet placerer de høje toner i den dybe musik.
Sangtekster thumb|left|230px|Cannibal Corpses brutale slasher og splatter-temaer har medført, at de er blevet forbudte i flere lande. Dødsmetals tekstunivers omhandler ofte vold fra slasher og splatter gysere, satanisme, okkultisme, mystik, filosofi og samfundskritik, men især splattertemaerne og satanisme har gjort sig gældende.
Splattertemaerne var noget af det første der dukkede op introduceret af blandt andet Death og Necrophagia,McIver, Joel:Extreme metal II. Side 126. Omnibus Press. der var inspireret af volden fra splatter og slasher-film.Moynihan, Michael, and Dirik Søderlind (1998). Lords of Chaos (2nd ed.). Feral House. , s. 27 Selvom vold også udforskes af mange andre genrer, er handlingerne meget detaljeret beskrevet i dødsmetal, som eksempelvis kan omhandle lemlæstelse, partering af mennesker, tortur, voldtægt og nekrofili. Disse sangtekster kan i mange henseender også udtrykke psykologiske overvejelser. Eksempelvis i Cannibal Corpse-sangen "Necropedophile" fra Tomb of the Mutilated har tidligere vokalist Chris Barnes udtrykt sine spekulationer om en sindssyg mand, som slår børn ihjel, og voldtager dem. Dette taler derved ikke kun om almindelig vold, men afslører også et menneske med forvrænget psyke. En anden form for splatter-sangtekster kan findes i Carcass' materiale, der giver emnerne et mere humoristisk præg ved brugen af kompliceret medicinsk terminologi til beskrivelse de voldelige handlinger. Flere bands har haft samme komiske tilgang med inspiration fra b-films gysere og seriemorderes handlinger. Eksempelvis har Chicago-gruppen Macarbre baseret hver sang på en seriemorders liv eller handlinger. I lavbudget splatterfilm er kvindehad ofte et meget gennemgående tema. Disse pornografiske splattertekster er jævnligt brugt af bands som Cannibal Corpse, GUT og Dead. F.eks. har GUT's medlemmer følgende pseudonymer Torturer of Lacerated and Satanic Tits, Organic Masturbator of 1000 Splatter Whores og Spermsoaked Consumer of Pussy Barbecue.
Om de voldelige temaer påpegede sociologen Keith Kahn-Harris, at dette kunne hænge sammen med en "fascination" af menneskekroppen, som alle mennesker deler i en eller anden grad, et "grundlæggende begær." Selvom grupperne ofte forskønner vold og mørke, vækker disse lige så meget frygt og afsky ved tanken om at efterprøve dem i virkeligheden, som ved andre mennesker, forklarede Harris. Heavy metal forfatteren Gavin Baddeley har også udtalt, at der findes en sammenhæng mellem, "hvor bekendt man er med ens dødelighed" og "hvor meget de ønsker at se døds- og voldsbilleder" i medierne.Baddeley, Gavin. Raising Hell!: The Book of Satan and Rock 'n' Roll Udover dette forsvarer grupper også genren ved at påpege, det er en mere ekstrem form for underholdning i stil med gyserfilm, og disse tekster er ren ironi, og på ingen måder skal tages alvorligt. thumb|250 px|Morbid Angel har skrevet flere sangtekster omkring Lovecrafts Cthulhu-myte, og det påstås endda, at de tror på dette mytiske kosmos.