Lukas Lunøe (født Lukas David Sonne Lunøe 7. marts 1998 i Valby) er tidligere landsformand for Radikal Ungdom.
I 2018 dimitterede han fra Gefion Gymnasium. Han har studeret statskundskab på Københavns Universitet og blev cand.scient.pol. i 2024.
Karriere Lukas Lunøe har tidligere været Økonomi- og erhvervsordfører i Radikal Ungdom. Den 17. august 2019 blev han valgt som landsformand, hvor han overtog posten fra Sigrid Friis.
Op til Radikale Venstres landsmøde i september 2025 meddelte han, at han har meldt sig ud af partiet efter ti års medlemskab.
Referencer
Kategori:Formænd for Radikal Ungdom Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Personer fra Valby