Black metal er en musikgenre, der opstod i 1980'erne, og har udviklet sig til sin nuværende form hovedsageligt i Norge, Sverige og Finland i starten af 1990'erne. Der findes i dag mange black metal-bands globalt, men de fleste, og de bedst kendte, stammer fra de nordiske lande, hovedsageligt Norge.
Black metal-bands forsøger oftest at skabe en glædesløs og kold lyd gennem hurtige tempi, som fremhæver genrens rødder i rock og heavy metal, simple guitarmønstre, skarpe og voldsomt forvrængede el-guitarer og growlende eller skrigende vokal. Der findes dog også mere eksperimenterende bands inden for genren, såsom Arcturus og Enslaved. Mange black metal-bands prøver at forbinde deres musik og tekster med en bestemt ideologi, nogle ekstremt højreorienteret, selvom der dog også findes eksempler på venstreorienterede black metal-bands, såsom Wolves in the Throne Room. Musikstilen er også karakteriseret ved ekstrem aggression, had til kristendommen og sommetider hyldest af satanisme.
Den første bølge af black metal begyndte i 1980'erne, ved thrash metals oprindelse, og blandt pionererne var Venom, Bathory, Hellhammer og Celtic Frost. Den anden bølge blev udviklet i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne, specielt i Norge, hvor Burzum, Mayhem, Darkthrone og Emperor gjorde black metal kendt for et bredere publikum. Selvom der endnu ikke har været en klar tredje bølge, har moderne black metal-bands fra 2000'erne, deriblandt Cradle of Filth, Dimmu Borgir og Satyricon kombineret nye elementer med den første og anden bølges måde at repræsentere musikken på.
Black metal betragtes generelt som en undergrundsgenre, da den ikke tilstræber mainstreammusikkens typiske synlighed i medierne, og black metal-kunstnere ofte forsøger at holde deres liv ukendt og mystisk for omverdenen. Et kendt eksempel er Darkthrones trommeslager Fenriz, som altid har forsøgt at holde sig selv og sit band ude af mediernes søgelys, blandt andet ved at nægte at optræde live og takke nej til en Alarmpris-nominering.
Egenskaber Black metals typiske lyd kan variere. De fleste bands benytter sig dog af en skrigende eller growlende vokal og en meget forvrænget guitar, som skal bidrage til at skabe en dyster stemning. De oftest anvendte instrumenter er guitar, bas og trommer, hvor guitaren ofte kan forekomme dominerende, nogle gange overdøve vokalen, hvorimod bassen ofte er stort set ikke-eksisterende. Trommerne bruger ofte meget hurtige blast beats. Takterne er ofte enkle, og der er kun få skift internt i sangene. Black metal virker ofte meget kaotisk, idet musikerne bevidst har undgået de traditionelle formler for rockmusik.
De første black metal-bands havde udviklet deres musik fra speed- og thrash metal, og med påvirkninger fra punk og NWOBHM. Selve kompositionerne var ikke målet i sig selv for mange black metal-bands, hvilket stod i stærk kontrast til en relateret metalgenre, dødsmetallen, hvor sangene ofte var meget sofistikerede og tekniske. Bands brugte ofte mange elementer fra andre genrer (blast beats var allerede brugt af hardcore punkbands, guitar-spillestilen var taget fra thrash metal og den growlende vokal var fra dødsmetal). Den anden bølge opstod i Norge som et modsvar på dødsmetallen. Hvor dødsmetal indeholdt mange temposkift og taktændringer søgte black metal i stedet meget få ændringer, og gentog ofte de samme akkordmønstre på en næsten hypnotisk facon. I modsætningen til de nedstemte guitarer i dødsmetal, valgte balck metal musikere generelt ikke at nedstemme deres, og ovenikøbet tilføre dem en mere diskant lyd under produktionen.
American Nihilist Underground Society har beskrevet black metal som "mørk og hurtig musik som bruger melodisk udvikling til at udtrykke sine temaer." og har beskrevet forskellen på black metal og dødsmetal ved, at black metal "har al teknikken og den rytmiske intensitet fra [dødsmetallen] med mere følelsesladet og forståelig poetisk kommunikation i musikken." Dødsmetal og black metal var nært beslægtede op gennem 1980'erne, men udviklede først senere separate associationer, hvor dødsmetal var "død/dekonstruktion/struktur" mens black metal var "melodi/Satan/følelse".
Black metal adskiller sig fra de fleste andre metalgenrer ved at image er mindst lige så vigtigt som selve musikken. Det var f.eks. almindeligt kendt, at medlemmerne i Venom og Hellhammer ikke var specielt kompetente musikere. Omvendt er f.eks. Mayhem/Dimmu Borgir-trommeslager Jan Axel "Hellhammer" Blomberg blevet hyldet som en af metalmusikkens mest kompetente trommeslagere.Tracey, Ciarán: "Dimmu Borgir: Reign of Fire", Terrorizer #157 s. 17 Black metal omhandler tekstmæssigt især anti-kristne og sataniske budskaber.
Produktion Tidlige black metal-kunstnere foretrak ofte bevidst en dårlig albumproduktion. Den stemning som musikken skabte var vigtigere end noget andet. Om svenske Bathory har musikjournalist og forfatter Ian Christe sagt at "[deres] guitarer lød som om det kom fra en symaskine, trommerne lød som om nogen rev vådt pap i stykker".Christe, Ian: Pedon meteli: Heavy metallin vanha ja uusi testamentti (finsk oversættelse). 2006. De dårlige albumproduktioner og vokalbrøl hos de tidlige black metal-bands blev senere nogle af kendetegnene for den anden bølge af black metal. Bathory er generelt blevet nævnt som skaberen af den lyd, som nu kaldes black metal, og op igennem 1990'erne var der mange black metal-bands som var tydeligt inspireret af Bathory. thumb|230px|Darkthrones tidlige værker, specielt deres tredje album Transilvanian Hunger, satte nye standarder inden for ringe produktion af black metal-album.Anmeldelse af Transilvanian Hunger på Allmusic Selvom mange af de tidlige black metal-bands' inspirationskilder stammede fra dødsmetal og thrash metal, var musikken, i forhold til i disse genrers som regel velproducerede udgivelser, ofte i langt højere grad præget af undergrundsstemning, mangelfuld produktion, rå og simpel musik og ufuldendte optagelser, hvilket f.eks. kan høres på Darkthrones Transilvanian Hunger, hvorpå de fleste af numrene slutter meget abrupt, og følges af flere sekunders stilhed før næste nummer. Visse senere black metal-bands har dog udviklet sig i progressive, symfoniske eller andre, 'lettere', retninger. Norske Dimmu Borgir gav black metal et større mainstream-appeal, mens Cradle of Filth er blevet nævnt som et af de mest avancerede engelske bands siden Iron Maiden.
Akkorder og riff Ligesom de nært beslægtede genrer dødsmetal og thrash metal har black metal et vist fokus på guitarriffs. Men hvor thrash metal udviklede sig frem mod mere progressive riff (som set på de meget indflydelsesrige udgivelser Metallicas ...And Justice for All og Megadeths Rust in Peace) og dødsmetal lige fra starten havde været præget af teknisk avancerede guitarriff, gik black metal i den anden retning og gjorde i stedet brug af voldsomt primitive riff.
Mens flere af de første black metal-bands, såsom danske Mercyful Fate, pr. definition var thrash metal-bands med avancerede riff,Anmeldelse af Melissa på sputnikmusic.com begyndte de primitive riff i højere grad at vinde frem hos den anden bølge af black metal-bands – eksemplificeret ved Darkthrones meget indflydelsesrige Transilvanian Hunger hvorpå de fleste sange blot havde 3-4 akkordprogressioner hver, og yderst gentagende riff, som er blevet rost for at have en "hypnotiserende" effekt.Anmeldelse af Transilvanian Hunger på sputnikmusic.com
Akkorder i black metal er ofte meget dissonante.Interview med Blut Aus NordAnmeldelse af Black Metal på sputnikmusic.com Varg Vikernes' Burzum var nyskabende på dette område ved at introducere molakkorder spillet i arpeggio for at forstærke den nedtrykte, følelsesladede atmosfære. Dette var helt nyt inden for black metal, hvor powerakkorder ellers normalt var drivkraften.Norwegian Black Metal på rateyourmusic.com
Sangtekster Sangteksterne i black metal omhandler ofte anti-kristendom, kaos, satanisme, okkultisme og anden hedenskab, men et mindretal af black metal-bands synger også om racistiske, fascistiske eller nazistiske temaer. Andre, deriblandt anføreren for den tidlige norske black metal-scene Euronymous, så tilbedelse af Satan samt kritik af kristendommen og de andre abrahamitiske religioner som en direkte nødvendig før et band kunne betegnes som 'black metal'.
Satan bruges også i nogle black metal-sangtekster som repræsentant for det dyriske og naturlige i mennesket, da kristendommen ifølge den generelle stemning inden for miljøet har tvunget folk til underkastelse, og forbudt dem ting som ligger i deres natur. Shock rock-pioneren Alice Cooper blev i dokumentarfilmen Metal: A Headbanger's Journey nævnt som værende en inspirationkilde på nogle punkter, da Satan indgik i hans tekster på linje med andre 'chokerende' emner. Cooper selv var temmelig sikker på, at hvis nogen ønskede at starte sataniske kulte, var det usandsynligt, at de ville gøre det gennem rockmusik.
Individualisme fremhæves som et positivt træk inden for black metal. I mange black metal-sangtekster hyldes den ultimative frihed, ofte i skikkelse af Satan, hvilket afspejles i den ekstreme hyldest af kaos. Misantropi ses også ofte – dette emne er blevet undersøgt af Keith Kahn-Harris, der som eksempel nævner det amerikanske magasin Wheremyskin, som indeholdt beskeden "dræb alt helligt, dræb så alt andet og dræb så dig selv". Visse black metal-musikere isolerer sig også fra "almindelige mennesker", som de mener, de er overlegne.
Udover satanisme forekommer fantasytemaer også hyppigt inden for black metal. Viking metal omhandler historier fra før kristendommen overhovedet kom til Skandinavien. Landskab og natur er også populære emner med hyldester af skove og bjerge i stedet for de steder folk bor i dag. De amerikanske forfattere H.P. Lovecraft og Robert E. Howard har inspireret et par bands, mens J.R.R. Tolkien og hans trilogi Ringenes Herre også har inspireret en del grupper, deriblandt Gorgoroth, som tog deres navn efter et område der omtales i bøgerne, og Burzum, som betyder "Mørket" på Mordors "sorte sprog". I Østrig skrev pionererne inden for "epic black metal" Summoning næsten udelukkende tekster om Ringenes Herre, og deres album Oath Bound fra 2006 indeholdt sågar en sang, "Mirdautas Vras", der blev sunget på det "sorte sprog". Selv filosoffen Friedrich Nietzsches idéer har påvirket visse black metal-bands.The Dark Genre of Black Metal på http:// death-black-metal.suite101.com/article.cfm/ the_dark_genre_of_black_metal
Sangteksternes behandling af "det onde" var en vigtig hjørnesten specielt i den tidlige black metal. Den nuværende black metal indeholder dog også flere andre elementer, som ikke findes i andre genrer. Den tidligere sanger i den kristne metalgruppe Trouble, Eric Wagner, har talt om hvordan bands som thrash metal-gruppen Slayer og heavy metal-bandet Danzig blev omtalt som "black metal".Interview med Eric Wagner Begge havde sangtekster som omhandlede død og mørke, men klassificeres alligevel ikke som black metal.Danzig på Encyclopaedia MetallumSlayer på Encyclopaedia Metallum Bands hvis musikalske stil minder om black metal, men hvis sangtekster snarere omhandler en positiv vinkel på kristne emner kaldes "unblack metal" – en stilart som det australske enmands-band Horde var pioner inden for.
Livekoncerter thumb|200px|Immortal er et kendt eksempel på et corpsepaint-bærende black metal-band som også spiller live. Her ses bandets frontmand Abbath. I modsætning til de fleste andre musikgenrer, optræder mange black metal-bands aldrig live. Nogle bands ville ikke engang kunne organisere turnéer, idet de kun har et enkelt medlem. Andre, deriblandt Darkthrone, ønsker blot ikke at optræde. Burzums eneste medlem, Varg Vikernes, har udtalt, at han ikke ønskede at optræde, fordi han havde en anden motivation for at lave musik end de traditionelle rockmusikere.