En patriark er overhovedet i en romersk-katolsk eller ortodoks kirkeprovins, et patriarkat. Da embedet er personorienteret bruger man sjældent betegnelser som f.eks. patriarkatet Konstantinopel, men som regel patriarken af Konstantinopel osv.
Fem patriarkater – i Rom, Jerusalem, Alexandria, Antiokia og Konstantinopel – har rødder i oldkirken. De andre er kommet til på senere tidspunkter, enten som belønning for loyalitet mod kirken eller af religionspolitiske grunde.
Den ortodokse kirkes patriarkater
thumb|217px|right|Bartholomæus 1., den nuværende patriark af Konstantinopel. Fire af de ortodokse patriarkater, de fire første på listen, er oldkirkelige. De andre er nyere, og er knyttet til nationalkirker i forskellige lande. Patriarken af Konstantinopel (Den økumeniske patriark) Patriarken af Alexandria Patriarken af Antiokia Patriarken af Jerusalem Patriarken af Moskva og hele Rusland Patriarken af hele Bulgarien Katholikos-patriarken af hele Georgien Patriarken af hele Rumænien Den serbiske patriark
Den katolske kirkes patriarkater
Et af de katolske patriarkater går direkte tilbage til oldkirken, nemlig Rom. Patriarkaterne i Alexandria, Antiokia og Jerusalem har rødder i oldkirken, men disse steder var der i lang tid kun ortodokse patriarker.
Udover de nuværende patriarkater er der også i Den katolske kirke nogle historiske patriarkater, som af forskellige grunde ikke eksisterer mere.
Nuværende katolske patriarkater
Patriarkatet i Rom (paven er patriark) Det koptiske patriarkat i Alexandria Det græske patriarkat i Antiokia Det syriske patrirkat i Antiokia Det maronittiske patriarkat i Antiokia Det romersk-katolske patriarkat i Jerusalem Patriarkat i Babylon (Bagdad) Patriarkat i Cilicia Patriarkat i Venezia Patriarkat i Lisabon
Historiske katolske patriarkater
Det romersk-katolske patriarkat i Konstantinopel Det romersk-katolske patriarkat i Alexandria Det romersk-katolske patriarkat i Antiokia Patriarkatet i Vest-Indien Patriarkatet i Øst-Indien
De orientalske ortodokse kirkers patriarkater
Paven og patriarken af Alexandria (Den koptiske ortodokse kirke) Patriarken af Antiokia (Den syrisk-ortodokse kirke) Katholikos-patriarken af Etchmiadzin og Armenia (Den armenske ortodokse kirke) Patriarken af Cilicia of Midt-Østen (Den armenske ortodokse kirke) Patriarken af hele Etiopien (Tewahedokirken) Patriarken af hele Eritrea (Den eritreanske ortodokse kirke)
De nestorianske patriarkater
De nestorianske kirker blev løsrevet fra resten af den kristne kirke i det 5. århundrede.
Katholikos-patriarken af Babylon (Bagdad, Østens Gamle Kirke) Katholikos-patriarken i Jerusalem (Kirken i øst og udenlands, sæde i Nordamerika)
Kategori:Kristendom Kategori:Kirkelige titler