thumb| Medlemmer af militsgruppen "Three Percenters" patruljerer en park i Charlottesville, Virginia under Unite the Right-demonstrationen i 2017 Amerikanske militsbevægelse er et udtryk, der bruges af amerikanske myndigheder og sikkerhedsanalytikere til at henvise til en række private organisationer, der omfatter visse paramilitære grupper i landet.Williams, David C. (2003) The mythic meanings of the Second Amendment: taming political violence in a constitutional republic. Yale University Press. p. 363.
Mens sådanne grupper eksisterede allerede i 1980'erne, fik bevægelsen momentum i 1990'erne. I midten af 1990'erne var sådanne grupper aktive i alle 50 amerikanske stater, med et medlemstal anslået til at være mellem 20.000 og 60.000.
Det amerikanske Southern Poverty Law Center (SPLC) identificerede på et højdepunkt i 2011 334 forskellige militsgrupper. Den identificerede 276 i 2015, en stigning fra 202 i 2014, og i 2022 eksisterer der stadig næsten 200 grupper, et fald fra 2015.
Bevægelsen er tættest forbundet med den amerikanske højrefløj.
Juridisk legitimitet De fleste militsorganisationer anser sig selv som værende juridisk legitime organisationer, på trods af, at alle 50 stater forbyder privat paramilitær aktivitet. Andre tilslutter sig den såkaldte "oprørsteorien", som beskriver retten til at gøre oprør mod tyranni.
Modstand mod regeringen Overbevisninger inden for militsbevægelsen omfatter en kombination af ideologier og holdninger, der almindeligvis forbindes med forskellige grupper, herunder Sovereign citizen-bevægelsen, skatteprotestbevægelsen i 1960'erne, Tea Party-bevægelsen og siden 2016 trumpismen. Disse overbevisninger drejer sig ofte om forskellige regeringsfjendtlige følelser, modstand mod opfattede indgreb i individuelle rettigheder og generel skepsis over for etablerede institutioner.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle personer, der identificerer sig med militsbevægelsen, deler de samme overbevisninger eller deltager i ulovlige aktiviteter.
Selvom organisationer i militsbevægelsen har forskellige ideologier og mål, går mange af de større organisationer ind for skattefjendske, indvandringsfjendske, og libertarianske synspunkter, deler de generelt en fælles tro på den forestående eller faktiske fremkomst af en tyrannisk regering i USA, som de mener skal konfronteres med væbnet magt."The Militia Movement (2020) | ADL". www.adl.org. Retrieved October 9, 2023. The militia movement has also always had a small number of people of color as members, and occasionally as leaders. [...] These facts do not absolve the militia movement of racism or prejudice—especially anti-immigrant and anti-Muslim bigotry—but it does mean that the militia movement is quite distinct from white supremacist movements such as neo-Nazis, Ku Klux Klan groups, or the alt right.
Se også
Guerillakrig Lederløs modstand Lejesoldat Turner-dagbøgerne – Militsrelateret litteratur, der beskriver en fiktiv borgerkrig i USA.
Referencer
Kategori:Politiske bevægelser i USA Kategori:Paramilitære organisationer Kategori:Højreekstremisme