Noget om helte med førstelinjen "Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor" er en sang af Halfdan Rasmussen med musik af Robert Norman.

Rasmussen tekst stammer fra 1955, trykt i 5. udgave af Tosserier. Digtet har oprindeligt ni strofer med hver fire verselinjer. Der er parrim efter skemaet aabb (kor/bord, frø/dø). Teksten er kaldt et pacifismedigt. Digterjegets sysler med haven bliver stillet op som et modbillede til en urovækkende tilstand i verden. 1955 var et år under Den kolde krig hvor Vesttyskland blev optaget i NATO og hvor Warszawapagten blev dannet.https://lex.dk/Warszawapagten

Normans komposition stammer fra 1968. Til en teaterkoncert skabte Adi Zukanovic en ny melodi, som vist ikke har vundet videre udbredelse.

Sangen er optaget Højskolesangbogen. Den er nummer 202 i den 19. udgave.

Fra DR findes en videooptagelse hvor Rasmus Nøhr synger Noget om helte akkompagneret af klaver, cello og DR Pigekoret dirigeret af Phillip Faber. Faber sang selv sangen i udsendelserækken Morgensang. En videooptagelse findes også med Sigurd Barrett.

Otto Brandenburg har indspillet sangen.

Nørrebro Teater skabte i 2017 teaterkoncerten Noget om helte over Halfdan Rasmussens digte. Digtet selv indgik med Zukanovics nye melodi.

Til arrangementerne "Syng, spis og snak" ved højskolernes 175-årsjubilæum i 2019 var Noget om helte den tredjemest sungne sang. Berlingskes chefredaktør Tom Jensen omtalte den som "en af de mest irriterende sange, jeg kender".

Referencer

Kategori:Højskolesangbogen