Bent Christiansen (født 21. juli 1916 i København, død 2002) var en dansk civilingeniør og direktør. 1960-1979 var han teknisk direktør for Det Danske Staalvalseværk. Han var medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
Karriere
Bent Christiansen blev født i 1916 i København som søn af ingeniør Otto Christiansen og dennes hustru Karen, født Dahl. Faren blev i 1919 ingeniør ved det unge Nakskov Skibsværft, og familien flyttede derfor til Nakskov, hvor Bent voksede op, og faren i 1939 avancerede til direktør for skibsværftet og siden medlem af dets bestyrelse.Otto Christiansen, direktør, ingeniør. Opslag i Kraks Blå Bog 1957. Ved Bent Christiansens død mange år senere skrev to af hans tidligere ansatte ved Stålvalseværket i et mindeord, at hans til tider barske og meget ligefremme facon nok kunne føres tilbage til hans opvækst i skibsværftsmiljøet i Nakskov.Mindeord: Bent Christiansen. Politiken 16. oktober 2002.
Bent blev student fra Nakskov Gymnasium i 1934 og efterfølgende ingeniør (cand.polyt.) fra Danmarks Tekniske Højskole i 1941. Samme år blev han ansat ved skibsværftet Burmeister & Wain. Tre år senere skiftede han arbejdsplads til Det Danske Staalvalseværk A/S. Her blev han 1952 overingeniør, og fra 1960 var han teknisk direktør for Stålvalseværket.Bent Christiansen. Opslag i Danske civil- og akademiingeniører 1992. Denne stilling bevarede han indtil 1979.Navne. Notits i Berlingske Tidende 20. juli 1996.
Christiansen blev i 1962 medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber. Han havde desuden en række tillidshverv i forskellige arbejdsgiverorganisationer. Han blev således medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse og forretningsudvalg i 1973, og samme år kom han i bestyrelsen og forretningsudvalget for Sammenslutningen af Arbejdsgivere indenfor Jern- og Metalindustrien i Danmark.
Privatliv
Bent Christiansen blev i 1944 gift med Karen Christiansen.
Andet
Christiansen var optaget i Kraks Blå Bog.
Kilder
Kategori:Personer fra Nakskov Kategori:Studenter fra Nakskov Gymnasium Kategori:Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet Kategori:Direktører fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)