Friedrichshof Slot () er et slot i byen Kronberg i Taunus i nærheden af Frankfurt am Main i delstaten Hessen i Tyskland. Slottet blev opført fra 1889 til 1894 som enkesæde for Kejserinde Victoria af Tyskland og er opkaldt efter hendes afdøde mand, Kejser Friedrich 3. Slottet blev opført af arkitekten Ernst von Ihne i en eklektisk blanding af engelsk Tudor-stil og tysk nyrenæssance.
Enkekejserinden tilbragte det meste af sit liv her efter sin mands død. Slottet med dets møbler, forskellige kunstsamlinger og hendes skriftlige efterladenskaber, herunder en omfattende korrespondance med hendes mor, Dronning Victoria af Storbritannien, overgik ved hendes død til kejserindens yngste datter, Prinsesse Margaretha af Preussen, gift med Landgreve Frederik Karl af Hessen-Kassel. Slottet ejes stadig af Huset Hessen.
I dag bruges slottet som luksushotel under navnet Schlosshotel Kronberg og ejes sammen med den tilhørende park af Hessische Hausstiftung. Store dele af det originale inventar og kunstværker fra Kejserinde Victorias samling befinder sig stadig her, ligesom hendes omfattende bibliotek er tilgængeligt.
Galleri
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Friedrichshof