thumb| Winnebagoen Little Priest meldte sig frivilligt til hærens såkaldte Omaha spejdere, der bl.a. beskyttede Fort Reno i crow territorium mod fjendtlige indfødte i 1865-1866 Omaha spejderne i USA’s hær var indfødte amerikanere fra især winnebago stammen, der frivilligt meldte sig til hæren for at støtte den under indianerkrigen i Wyoming i 1865-1866. Navnet til trods var kun få spejdere i kompagniet omahaer. Krigerne deltog i militære operationer mod bestemte præriestammer, beskyttede vejbyggeren James A. Sawyers ekspedition samt Fort Reno og eskorterede civile vogntog på Bozeman Trail. Fordi winnebagoerne var blevet forflyttet fra Minnesota og til sidst levede i et landområde udstykket af omahaernes reservat i Nebraska i foråret 1865,Fletcher, Alice C. & Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. 2. Lincoln and London. 1992. fik deres kompagni det officielle navn Omaha Scouts.Doyle, Susan Badger (Ed.): Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 2. Helena. 2000.

Kort historisk baggrund thumb|Våbenbrødre i 1823 mod arikaraerne: Lakotaer og amerikanske soldater. Cloud-Shield's vintertælling Næsten lige fra europæernes landgang på de amerikanske kontinenter indså de hvide nytten eller ligefrem nødvendigheden af at bruge indianere imod andre indianere. De indfødte svarede gerne beredvilligt på deres kald. Hernán Cortés besejrede aztekerne med en støttehær af aztekernes mange indfødte fjender, pueblo indianere i New Mexico bakkede spanierne op i disses konflikter med f.eks. comancherne,Dunlay, Thomas W.: Wolves for the Blue Soldiers. Indian Scouts and Auxiliaries with the United States Army, 1860-1890. Lincoln and London. 1982. og tonkawaerne spejdede for texanske styrker mod cherokeerne i 1839. Schilz, Thomas Frank: People of the Cross Timbers: A History of the Tonkawa Indians. Ph. D. Dissertation. Texas Christian University. Fort Worth. August, 1983. Under USA's angreb på arikaraerne i South Dakota i 1823 red flere hundrede siouxer med oberst Leavenworths styrker.”Official Correspondence Pertaining to the Leavenworth Expedition of 1823 into South Dakota for the Conquest of the Ree Indians.” South Dakota Historical Collections. Vol. I, 1902. Pp. 181-234.

Da winnebagoerne stillede sig i de hvides tjeneste 42 år senere, videreførte de en flere hundrede år gammel praksis blandt indfødte amerikanere.

Omaha spejderne i aktion thumb| Fort Reno, Bozeman Trail og bl.a.crowernes Powder River område hvori Omaha spejderne var aktive mod bl.a. lakotaer og cheyenner Den 3. maj 1865 meldte 72 winnebagoer sig frivilligt til tjeneste i kompagni A, Omaha Scouts. Tolv omahaer lader til at have fulgt dem til indskrivningstedet i Decatur, Nebraska. Alle skulle tjene under kaptajn Edwin R. Nash i et år. De indgik i hærens planer om en sommer-kampagne koncentreret i Wyoming mod lakotaer og cheyenner, der havde angrebet et vogntog på Bozeman Trail året før. Omaha spejderne skulle navnlig virke som sporfindere og lokalisere fjendtlige lejre for hæren af angribe. Officielt udførte de deres militære opgaver som et selvstændig kompagni af Nebraskas frivillige kavaleri, og winnebago høvding Little Priest fik rang af oversergent.

Under brigade-general Patrick Connors ”Powder River Indian Campaign” lokaliserede hærens pawnee spejdere en venligsindet arapaho lejrDoyle, Susan Badger (Ed.): Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 1. Helena. 2000. med op mod 250 tipier ved Tongue RiverVan de Logt, Mark: War Party In Blue. Pawnee Scouts in the U.S. Army. Norman, 2010. i crowernes traktatfastlagte territorium.Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904. Få dage før var Omaha spejderne nået frem, og sammen med 310 soldater og 30 pawneer deltog 40 af dem i Connors angreb om morgenen den 29. august. Arapahoernes tab var 35 mænd og et ukendt antal kvinder og børn. Spejderne indfangede mindst 500 af lejrens heste og muldyr.Fowler, Loretta: Arapahoe Politics, 1851-1978. Lincoln and London, 1982. En 22 årig spejder tilknyttet Nash, Little Bird, faldt under slaget. Hæren holdt syv kvinder og 11 børn fanget nogle dage, før den frigav dem. Connor sendte dem afsted under eskorte af kavaleriet, da han frygtede, at spejderne ellers ville sætte efter dem og dræbe dem.

Senere under Connors kampagne måtte en officer true Little Priest med sin revolver for at få ham til at stoppe winnebago krigerne, der red frem for at angribe en arapaho delegation, der nærmede sig under parlamentærflag.

Fra den 13. september og en uge frem fulgte bl.a. Nash og omkring 80 Omaha spejdere Sawyers’ vogntog fra Tongue River til Bighorn River, Montana. Sawyers skulle afmærke en ny rute fra Missouri River, Nebraska, til Virginia City tæt på de nyfundne guldfelter i Montana. Dagbogsskriveren Corwin M. Lee i vogntoget roste winnebagoerne for konstant at være årvågne.

Omaha spejderne og Fort Reno thumb|Omaha spejderne bemandede Fort Reno i vinteren 1865-1866 sammen med dele af 5. U.S. Volunteers En del af Connors styrke startede byggeriet af Fort Reno ved Powder River midt i august 1865, hvor det skulle fungere som et samlingssted for kompagnierne i felten sensommeren igennem.Billington, Ray Allan (Intro): Soldier and Brave. National Park Service. New York, Evanston and London. 1963.

Mens byggeriet stod på, afskar Omaha spejderne flere små lakota – og cheyenne krigsgruppers vej nordpå efter at disse havde slået til mod de hvide ved North Platte River. Mere end en gang overrumplede og dræbte de fjenderne, mænd som kvinder, ved at lokke dem ind i deres egen lejr under foregivende af selv at være lakotaer.

Ved slutningen af Connors Powder River kampagne i september fik Omaha spejderne samt to kompagnier fra det 5. U.S. regiment af frivillige overdraget ansvaret for fortet. De opholdt sig i Fort Reno vinteren over. I maj 1866 eskorterede 15 Omaha spejdere under løjtnant Gavin Mitchell årets første emigrant vogntog på Bozeman Trail 90 kilometer nordpå til Piney Creek.

Omaha spejderne opløses Den 6. juni begyndte Omaha spejderne turen tilbage til deres reservater ved Missouri River i det østligste Nebraska. Den 17. juni passerede de oberst Henry B. Carrington og hans 18. infanteri-regiment et sted vest for Fort Laramie. Styrken var på vej for at afløse de tilbageblevne soldater i Fort Reno og desuden bygge to nye forter ved Bozeman Trail.

Omaha spejderne ville gerne have fortsat deres tjeneste under Carrington, der måtte afslå tilbuddet, da han ikke havde autoritet til at genindskrive dem.Carrington, Henry B.: Ab-Sa-Ra-Ka. Land of Massacre. Philadelphia and London. 1878. Modsat Connor, der foretrak pawnee spejdere, fæstede Carrington stor tiltro til winnebagoernes vilje og evne til at stække lakotaerne under ”Red Cloud’s krig”. Lakotaerne havde også erkendt spejdernes kvaliteter og deres formåen til at ramme dem hvor som helst: De krævede dem fjernet fra Powder River området, før de overhovedet ville overveje at indlede fredssamtaler med de hvide.

Omaha spejderne blev hjemsendt fra Decatur den 16. juli, 1866. Kompagniet blev aldrig samlet igen, og hæren kunne derfor ikke indfri Carringtons ønske om at bruge winnebagoerne, da han fik beføjelse til at få 50 indfødte spejdere under sin kommando i august.

Referencer

Kategori:Wyoming Kategori:USA's historie Kategori:Oprindelige amerikanere i USA Kategori:Nebraska