Kiang Vest Nationalpark er et af de største og vigtigste naturreservater i Gambia. Den blev oprettet som nationalpark i 1987 og forvaltes af Gambias Departement for parker og vildtforvaltning.
Geografi Parken har et areal på 115,26 km2 og ligger på den sydlige bred af Gambiafloden, i Mansa Konko LGA i Lower River Regionen. Parkens hovedkvarter ligger i Dumbuto Village, som ligger 18 minutters kørsel fra landsbyen Tendaba, 145 km fra den gambiske hovedstad Banjul, og 100 km fra den gambiske kyst. Gambia-floden markerer parkens nordgrænse. Tre boloner (bække) - Jarin, Jali og Nganingkoi - deler parken i tre sektioner. Parken er ubeboet, men med landsbyer liggende tæt op til dens grænser.
Hovedparten af parken ligger på et lavtliggende plateau og består hovedsageligt af Guineas savanne og tør løvskov, og der findes også tidevandsflader og mangrovebække.
Flora Parkens træarter omfatter baobab (Adansonia digitata), rød akacie (Acacia seyal), Pterocarpus erinaceus, Kapoktræ (Ceiba pentandra), Terminalia macroptera, Prosopis africana og Ficus-arter.
Dyreliv left|thumb|182x182px|Bateleuren kan ses i parken Parken er et vigtigt område for gambisk dyreliv, da de fleste af landets resterende pattedyrarter findes i den. Disse omfatter den afrikanske fingerodder, bushbuck, karacal, dykkerantilope, leopard, sumpmangust, serval, sitatunga, plettet hyæne, vortesvin og vestafrikansk manat, pukkeldelfiner observeres undertiden i Jarin bolon. Parkens krybdyrarter omfatter den afrikanske python, Bells landskildpadde, vestafrikansk krokodille, nilvaran, puffadder, kongepython og spytkobra.
Parken har mere end 300 fuglearter, hvilket er mere end halvdelen af alle fuglearter, der er registreret i Gambia. Den er blevet udpeget som et vigtigt fugleområde (IBA) af BirdLife International. Nogle af parkens fuglearter har en meget lokal udbredelse og observeres sjældent andre steder i Gambia. Brug right|thumb|250x250px|Parkindgang Lokalbefolkningen har tilladelse til at samle en lille mængde brænde og skovprodukter, samt at dyrke ris i parkens område. Årlige skovbrande påvirker parken hårdt. I 2001 hærgede en stor brand hele parken i to dage.
Adgang Parken har kun få turister. Perioden fra november til januar er de bedste måneder for besøg.Parkens hovedkvarter og turistbungalows ligger i Dumbutu. Tendaba Camp i landsbyen Tendaba har været åben siden 1970'erne og er den mest etablerede base for ture til nationalparken, med hytter til indkvartering for turister. Parkens vejsystem er dårligt udviklet. Tubabkollon Point, der ligger nær en sandstrand ved Gambia-floden i den nordøstlige del af parken, er et godt sted for besøgende at observere dyrelivet.
Referencer
Kategori:IUCN Kategori II Kategori:Gambias geografi Kategori:Nationalparker i Afrika