Chronicon Scotorum, også kendt som Chronicum Scotorum, er en middelalderlig irsk krønike.
Oversigt Ifølge Nollaig Ó Muraíle er det "en samling af annaler, der tilhører 'Clonmacnoise-gruppen', og som dækker perioden fra forhistorisk tid til 1150, dog med nogle huller. Den er nært beslægtet med Tigernach-annalerne. Den overlever i en papirafskrift lavet af Dubhaltach MacFhirbhisigh ca. 1640 ud fra et forlæg, der ikke længere eksisterer."
MacFhirbhisighs afskrift var ejet af hans ven (og mulige elev) Ruaidhrí Ó Flaithbheartaigh i slutningen af 1600-tallet, men befandt sig i en periode i Frankrig i 1760’erne, før den blev opkøbt af Trinity College Dublin i 1776. Den blev redigeret og udgivet af William M. Hennessy i 1866, og regnes som en af de mere værdifulde irske annaler på grund af sine beregningsdata, som ofte blev forvansket i andre lignende samlinger.
Gilla Críst Ua Máel Eóin er blevet associeret med teksten som værende den person, som har indsamlet den,Stokes, George Thomas: Ireland and the Anglo-Norman Church. A History of Ireland and Irish Christianity from the Anglo-Norman Conquest to the Dawn of the Protestant Reformation (1889), s. 360: "...The Chronicon Scotorum was originally compiled about the year 1150 by Christian Malone, Abbot of Clonmacnis,..." men hvis det er tilfældet, blev den videreført på et tidspunkt efter hans død. Hans præcise rolle i forhold til Chronicon er derfor usikker.
Udgaver Mac Niocaill, Gearóid (red. og overs.). Chronicon Scotorum. Udgave og oversættelse tilgængelig fra CELT]. Hennessy, William M. (red. og overs.). Chronicum Scotorum. A Chronicle of Irish Affairs, from the earliest times to A.D. 1135, with a supplement containing the events from 1141 to 1150. Roll Series 46. London, 1866. Genoptrykt: Wiesbaden, 1964. PDF tilgængelig via Internet Archive.
Se også Irske annaler
Referencer
Kategori:Krøniker fra Irland