Henning Urban Dam Nielsen (født 22. august 1968 i København) er en dansk folkeskolelærer og kommunalpolitiker, der siden 2022 har været borgmester i Stevns Kommune, valgt for Socialdemokratiet.

Henning Urban Dam Nielsen, der er søn af en bryggeriarbejder og en plejehjemsassistent, voksede op i fuglekvarteret i København NV og i Rødovre. Efter studentereksamen fra Nørre Gymnasium blev han uddannet lærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium. Han har arbejdet i folkeskolen siden slutningen af 1990'erne. Frem til 2019 var han afdelingsleder på Strøbyskolen og blev derefter selvstændig konsulent.

Han blev for første gang valgt til byrådet i Stevns ved Ved kommunalvalget 2013. Efter valget i 2021 blev han borgmester efter en konstituering med Venstre. Han blev kommunens første socialdemokratiske borgmester.

Referencer

Kategori:Studenter fra Nørre Gymnasium Kategori:Lærere fra Danmark Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025 Kategori:Personer fra København