Dagfinn Kåre Føllesdal (født 22. juni 1932 i Askim, død 1. marts 2026) var en norsk filosof, der opnåede international anerkendelse for sine arbejder inden for logik og erkendelsesteori. Han regnes som en af de fremmeste fortolkere af Willard van Orman Quine og Edmund Husserl. Føllesdal skrev desuden om Gottlob Frege og i mindre omfang om Thomas Aquinas.

Biografi Føllesdal studerede matematik, mekanik, astronomi og filosofi ved Universitetet i Oslo og i Göttingen mellem 1950 og 1957. Hans magistergradsafhandling Husserl und Frege fra 1956 var en banebrydende sammenligning af grundlæggerne af henholdsvis moderne fænomenologi og analytisk filosofi.

Fra 1957 til 1961 studerede han filosofi ved Harvard University, hvor han erhvervede en ph.d. i 1961 med afhandlingen Referential opacity and modal logic. Efter tre år som Instructor og Assistant Professor ved Harvard vendte han tilbage til Norge i 1964 som forskningsstipendiat og senere universitetsstipendiat ved Universitetet i Oslo. Han blev udnævnt til professor i filosofi samme sted i 1967, en stilling han bestred til 1999.

Fra 1968 til 2011 var Føllesdal tillige professor i filosofi ved Stanford University, hvor han fra 1976 var indehaver af C. I. Lewis-professoratet i filosofi.

Under sit ophold på Harvard studerede Føllesdal under Willard van Orman Quine og har siden stået i tæt faglig dialog med ham. I sin doktorafhandling udviklede Føllesdal en måde, hvorpå Quines indvendinger mod modal logik – den logiske teori om mulighed og nødvendighed – kunne imødegås. Han bidrog også væsentligt til udviklingen af Quines teori om, at oversættelse mellem sprog aldrig kan være fuldstændig entydig (indeterminacy of translation).

Føllesdal bidrog ligeledes til forståelsen af handlingsteori, intensionalitet og rationalitet i dialog med Donald Davidson og andre samtidige filosoffer. Han publicerede et stort antal artikler om Edmund Husserl og hans efterfølgere, herunder Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre, samt etablerede en database over Husserls efterladte manuskripter.

Føllesdal regnes for en af de få filosoffer, der har ydet selvstændige og betydelige bidrag til både kontinental filosofi og analytisk filosofi, og han argumenterede for, at det traditionelle skel mellem disse retninger er metodisk uinteressant.

Føllesdal udførte et omfattende administrativt arbejde og sad i redaktionen for mere end 25 videnskabelige tidsskrifter. Ved sin tilbagevenden til Norge spillede han en central rolle i omorganiseringen af Filosofisk institutt ved Universitetet i Oslo, som under hans indflydelse blev en institution med høj international standard. Han var hovedansvarlig for udviklingen af lærebogen Argumentasjonsteori, språk og vitenskapsfilosofi (sammen med Jon Elster og Lars Walløe), der siden er blevet oversat til flere sprog og benyttet som grundbog i norsk filosofiundervisning.

I 1990’erne bidrog Føllesdal væsentligt til Norges forskningsråds etikprogram og arbejdede for at styrke den etiske uddannelse blandt norske forskere. Han var desuden medlem af en lang række bedømmelseskomitéer og udvalg, og havde stor indflydelse som mentor og rollemodel for generationer af filosoffer.

Udmærkelser Føllesdal var medlem af ni videnskabelige akademier, herunder Det Norske Videnskaps-Akademi. Han modtog Universitetet i Oslos forskningspris i 1995 og Humboldtprisen i 1997. Han var kommandør af St. Olavs Orden.

Udvalgte værker Husserl und Frege (magisterafhandling, 1956; trykt 1958) Referential opacity and modal logic (ph.d.-afhandling, 1961; trykt 1966) Argumentasjonsteori, språk og vitenskapsfilosofi (sammen med Jon Elster og Lars Walløe, 1977; 7. udg. 2000) Referential Opacity and Modal Logic (2004, Routledge; nyudgave af 1961-afhandlingen med introduktion og tilføjelser)

Føllesdal har desuden skrevet over 200 artikler, kommentarer og boganmeldelser i videnskabelige tidsskrifter og har, sammen med Douglas Quine, redigeret flere bind med Quines artikler.

Referencer

Kategori:Filosoffer fra Norge Kategori:Professorer fra Norge