Claus Christian Clausen (født 14. august 1863 i Marstal, død 14. maj 1937 i Vedbæk) var en dansk bankdirektør og erhvervsleder. Han var fra 1908 til 1928 førstedirektør for Privatbanken og fra 1915 til 1920 formand for Grosserer-Societetet.
Biografi Clausen kom tidligt i lære, først i købmandsforretninger i Sønderborg og København og siden i Antwerpen. Han blev uddannet inden for korn- og foderstofbranchen, som dengang udgjorde en væsentlig del af de større købmandsforretninger.
I 1888 etablerede Clausen sammen med Franz Georg Kopp korn- og foderstoffirmaet Kopp & C. i København. Efter Kopps død året efter fortsatte Clausen som eneindehaver, og firmaet udviklede sig til et betydeligt foretagende. Hans fremtrædende position på Københavns Børs førte til en række tillidsposter: Han var 1893–1909 medlem af bedømmelses- og voldgiftsudvalgene for korn- og foderstoffer, 1904–07 handelskyndigt medlem af Sø- og Handelsretten samt i en periode formand for både Danske Korn- og Foderstof-Importørers Fællesorganisation og Foreningen af Korn- og Foderstofhandlere på Københavns Børs.
Da repræsentanten for kornbørsen i Grosserer-Societetets Komité Wilhelm Th. Malling, trak sig tilbage i 1907, indtog Clausen posten. I bankkredse havde man lagt mærke til ham, og efter Albertiaffæren i 1908, som svækkede Privatbanken, blev Clausen udpeget som handelskyndigt medlem af direktionen – i realiteten som bankens nye førstedirektør. Han førte en forsigtig bankpolitik, men formåede i det følgende tiår at genopbygge den tillid, som banken siden C.F. Tietgens tid havde nydt.
Clausen bevarede samtidig sin tilknytning til Grosserer-Societetets Komité, hvor han i 1912 blev næstformand og i 1915 formand – og dermed også formand for Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation. Hans formandsperiode 1915–1920 faldt i en vanskelig tid præget af Første Verdenskrig og dens handelsmæssige begrænsninger. Clausen havde en væsentlig andel i de forhandlinger, der sikrede Danmark adgang til forsyninger, særligt gennem handelsaftalen af 19. november 1915 mellem Grosserer-Societetet og Industrirådet på den ene side og den britiske regering på den anden. Aftalen garanterede, at England ikke ville hindre dansk import, mod at Danmark ikke reeksporterede varer til Tyskland og andre lande. Clausen deltog også i tilsvarende forhandlinger med Tyskland og Frankrig.
Efter 1920 trak Clausen sig fra Grosserer-Societetets formandskab for at hellige sig Privatbanken og sine mange bestyrelsesposter. Han sad bl.a. i bestyrelserne for Th. Wessel & Vett (1912–1928), Gyldendal (1915–1928), KTAS (1915–1928), Burmeister & Wain (1916–1928) og De Danske Sukkerfabrikker (1920–1928). I 1928 blev Privatbanken ramt af store vanskeligheder i efterkrigstidens økonomi, og Clausen trak sig tilbage fra direktionen.
Han levede derefter en tilbagetrukken tilværelse frem til sin død i 1937.
Referencer
Kategori:Personer fra Marstal Kategori:Bankdirektører fra Danmark Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog Kategori:Personer i 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)