Freja Klint Sandberg (født 21. oktober 1995 på Frederiksberg) er en dansk skuespiller, der har optrådt i en række teaterforestillinger og mindre film- og tv-roller. Hun fik sin første større filmrolle i Ingen kære mor (2025).

Levnedsløb

Freja Klint Sandberg er født på Frederiksberg og opvokset på Østerbro i København. Hendes mor Marianne Klint var producent på forskellige teatre og senere teaterchef for Teater Momentum og Aveny T, og hendes far Thomas Sandberg var musiker. Freja startede på Aurehøj Gymnasium, men droppede ud i 1.g og startede i stedet på Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Derefter havde hun forskellige småjob og prøvede at være instruktørassistent og forestillingsleder på flere teatre, indtil hun i 2016 blev optaget på Den Danske Scenekunstskole i Odense, hvorfra hun tog afgangseksamen i 2019.

Roller

TV

2021: Skyld - veninde, 1 afsnit 2021: Umage - Katrine 2023: Dansegarderoben - Bitten, 1 afsnit 2024: Orkestret - Tilde, 1 afsnit

Film

2018: Lykke-Per - tjenestepige i familien Salomon 2025: Ingen kære mor - Luis

Teater

Sandberg har spillet en række roller på blandt andet Odense Teater fra 2019 og frem. Hendes allerførste præstation på en scene var dog som barneskuespiller, da hun i 2006 spillede datter i familien i Kat på et varmt bliktag på Det Kongelige Teater.

I 2022 blev hun nomineret til en Reumert for bedste kvindelige birolle i Stolthed og fordom på Betty Nansen Teatret.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Filmskuespillere fra Danmark Kategori:Teaterskuespillere fra Danmark