thumb|Kapellet på Assistens Kirkegård Kulturcentret ASSISTENS var et teater og kulturformidlingscenter, der havde til huse i det gamle kapel på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Centret lukkede i 2020 grundet konkurs. thumb|En vintermorgen ved kapellet på Assistens Kirkegård Kulturcentret ASSISTENS formidlede svært tilgængelig viden med udgangspunkt i Assistens Kirkegård, kirkegårdens historie og relaterede emner inden for kunst-, kultur- , personal- og identitetshistorie, som den kunne fortælles ud fra levevilkår siden kirkegårdens oprettelse i 1760. Endvidere formidledes kirkegårdens biotop og haverum. Formålet blev realiseret gennem omvisninger, skoletjenesten (Etisk værksted for børn og unge), udstillingsformidling, bogudgivelser, folkeoplysnings- og debataktiviteter samt ikke mindst teater.
Kirkegårdens fysiske opdeling i fungerende kirkegård, parkareal og museum, gør Assistens Kirkegård enestående. De mange berømtheder, der er begravet på kirkegården, tiltrækker mange turister. Kulturcentret ASSISTENS blev, i sammenhæng med de historiske rammer, en vidensbank for formidling og forskning inden for emner spredt over naturvidenskab og humaniora.https://nordeafonden.dk/nyheder/danmarks-foerste-digitale-kirkegaard Her kunne man f.eks. diskutere elektromagnetisme ved H.C. Ørsteds gravsted, atomspaltning ved Niels Bohrs gravsted, tidlig surrealisme ved Sonja Ferlov Mancobas gravsted eller dykke ned i den klassiske litteratur hos Martin Andersen Nexø eller H.C. Andersen, og vende deres samtid og verden idag, lige der hvor de lå begravet! Årligt besøgte flere end 30.000 gæster fra både ind- og udland kulturcentret, heraf alene 17.000 børn og unge i Centrets skoletjeneste.Årsberetning Kulturcentret Assistens 2018
Teaterkapellet thumb|Den årligt tilbagevendende fejring af Fjodor Dostojevskij. Se mere om Teater - Oplevelser til eftertanke og Dostojevskij trilogien i Teaterkapellet − På kulturcentret ASSISTENS' scene skabte skuespiller Viktor Melnikov med Teaterkapellet i årene 2013 - 2020 teatertrilogien Dostojevskij på scenen. Melnikov modtog i 2017 for sin præstation en buste af Fjodor Dostojevskij, skænket for hans fortolkning af Dostojevskijs værker på teaterscenen. Efter tilsagn fra Københavns Kommunes Billedkunstudvalg og Nørrebro Lokaludvalg blev Dostojevskij - Monumentet opsat på kapellets gavl i 2019. Med Teater - Oplevelser til eftertanke inviteredes tænkere og skabende kunstnere til at gæste kapellet på Nørrebro, bl.a. Dostojevskij-kender, forfatter og forhenværende ærkebiskop af Canterbury sir Rowan Williams og instruktør, skuespiller og forfatter af "The Lee Strasberg Notes" Lola Cohen m.fl.
Baggrund thumb|Omvisning i "Den fortællende have" med Kulturvejleder Christoffer Jørgensen, her ved Peter Fabers gravsted. thumb|Markering af Friedrich Kuhlaus gravsted I 1989 vedtog Københavns Borgerrepræsentation en dispositionsplan for Assistens Kirkegård på Nørrebro, der blev inddelt i et musealt område, en mindepark, en lokalkirkegård og en rekreativ park. I 1992 stiftedes Formidlingscentret på Assistens Kirkegård, der i 1996 modtog en et-årig driftsbevilling som Kulturby 96 projekt. Formidlingscentret fik dels råderet over det nedlagte kapel på Assistens Kirkegård, dels første sal i den historiske gartnerbolig på Kapelvej 4. I 2005 flyttede Formidlingscentret permanent ind i det nedlagte kapel, der til lejligheden blev ombygget og renoveret af Københavns Kommune. Foreningen skiftede samtidigt navn til Kulturcentret ASSISTENS, og dannede siden ramme om udstillinger, foredrag, teaterhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vi-er-alle-potentielt-gamle, performances m.m.
Videnspædagogisk aktivitetscenter Kulturcentret ASSISTENS fik status af Videnspædagogisk aktivitetscenter, et af i alt 16 centre i Danmark. Et VPAC er et statsstøttet oplevelsescenter, der beskæftiger sig med natur, historie og videnskab gennem aktiviteter. Tidligere børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby har kaldt centrene for "fyrtårne for formidling og forståelse af vores natur, kultur, historie", og tidligere børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har udtalt, at centrene "udgør og videreformidler vores kulturarv". I 2019 havde centrene sammenlagt 1,5 mio. besøgende. Flere centre blev hårdt ramt i første corona-nedlukning i 2020. De 15 andre centre er: Naturbornholm, AQUA Akvarium og Dyrepark, Experimentarium, Fjord-og-Bælt Centret, Bornholms Middelaldercenter, Dybbøl Banke, Vadehavscentret, Lille Vildmosecentret, Sagnlandet Lejre, Universe Science Park på Als, Geocenter Møns Klint, Middelaldercentret, Planetarium, Ribe Vikingecenter, Økolariet.
Lukning thumb|Kulturcentret markerede i 2018 kapelbygningens 150-års jubilæum. Kulturcentret ASSISTENS lukkede i august 2020 efter at have formidlet den historiske Assistens kirkegård og de begravedes 'levede liv' i 25 år, grundet konkurs.Aktørerne står i kø for at overtage det: Københavnsk kulturcenter går konkurs efter 25 år. Politiken. Hentet 24/11-2025
Referencer
Eksterne henvisninger
Se film produceret af Kulturcentret ASSISTENS I samarbejde med Storyfield og Keep Talking −
Kategori:Teatre i København Kategori:Etableret i 2013 Kategori:Ophørt i 2020