Canadian content () (forkortet CanCon) har siden 18. januar 1971 været et krav fra canadadiske radio- og telekommunikationsmyndigheder, hvor canadiske radiostationer skulle sørge for, at en vis procentdel af den musik, der blev afspillet, stammede fra canadiske kunstnere. Kravet opstod med det formål at undgå, at der kun blev afspillet amerikansk og britisk musik. Kravet var i begyndelsen på mindst 30 % fra kl. 6 om morgenen og frem til midnat. Kravet kom senere op på 35 %, hvor det stadig er pr. 2025.
Kravet medførte protester fra radiostationerne, der sagde, at myndighederne ikke kunne bestemme, hvad de måtte sende, hvortil myndighederne svarede, at jo, det kunne de, og at det nu var et krav for, at stationerne kunne få deres sendetilladelse.
Kravet fik først i 1980'erne og 1990'erne den effekt, at der blev produceret canadisk musik, der fik international opmærksomhed såsom Celine Dion, Shania Twain og Alanis Morissette.
Der bliver brugt til system, der kaldes MAPL:
Music (musik): Sangen skal være skrevet af enten en canadisk statsborger, eller en udlænding med permanent opholdstilladelse. Ved flere sangskrivere skal flertallet opfylde kravet. Artist (kunstner): Sangeren skal enten være canadisk statsborger, eller en udlænding med permanent opholdstilladelse. Performance (liveoptræden) skal optages udelukkende i Canada eller optages udelukkende i Canada og sendes direkte i Canada. Lyrics (teksten) skal være skrevet af enten en canadisk statsborger, eller en udlænding med permanent opholdstilladelse.
Mindst to af ovenstående krav skal være opfyldt for at værket kan kaldes canadisk.
Referencer
Kategori:Kultur i Canada