Girvan distillery er et grainwhisky-destilleri beliggende i South Ayrshire, Skotland.
Destilleriet ejes af William Grant & Sons. Girvan Distillery er et af de største anlæg i Skotland, hvor der produceres whisky. Destilleriet er opkaldt efter byen Girvan. Det er kendt som et af de mest energieffektive destillerier i Skotland.
Historie Girvan distillery blev opført i 1963 med installationen af sin første Coffey still samme år, hvilket blev markeret med destilleriets første officielle aftapning. Årsagen til, at William Grant & Sons byggede destilleriet, var en strid mellem Grant-familien og Distillers Company Limited (DCL). Under tæt opsyn af Charles Grant Gordon blev Girvan destillery opført og var i produktion inden for ni måneder efter byggestart. Girvan leverer grainwhisky til Grant's og Clan MacGregor blended whisky. Virksomheden introducerede sin eksport single grainwhisky, Black Barrel, i 1985 på markederne i Portugal, Spanien og Italien.
Ladyburn distillery fungerede som et single malt-destilleri på området fra 1965 til 1975 for at producere malt til Grant’s blended whisky. Malt-delen af destilleriet blev lukket i 1975 og revet ned i 1976.
Hendrick's Gin Destilleriet producerer også Hendrick's Gin. Denne gin anvender ikke blot den traditionelle infusion af enebær, men også agurk og damaskrose. Den vandt i 2003 Wall Street Journal-prisen for ”Best All Around Gin”.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Destillerier i Skotland Kategori:Skotsk grainwhisky Kategori:Etableret i 1963