Georg Heinrich von Görtz (skrev selv Goertz), født 1668 i FrankenOm - Reventlow Friherre Georg Heinrich von Schlitz genannt von Goertz hos Reventlow.dkOm fødested: "Britannica" siger Franken ('Franconia', Germany) og infoboksen ville via Wikidata (:d:Q66953#P19) hente Holsten, død (henrettet) 19 februar 1719 i Stockholm, var en tysk rigsfriherre (baron), statsmand og diplomat. Han spillede en betydende rolle i Sveriges politik i de sidste år af Karl XIIs regeringstid.
Som øverste repræsentant for hertugdømmet Holstein-Gottorp, var Görtz en af de første til at besøge den svenske kong Karl XII, på dennes hjemrejse fra Osmannerriget, med stop i den svenske by Stralsund, som i dag er tysk.
Kongen fik efterhånden stor tillid til Görtz' økonomiske forståelse og i realiteten blev Görtz Sveriges rigsforstander. Gennem dette fik Görtz store fuldmagter til at kunne etablerede en krigsøkonomi (noget som i sin samtid imidlertid var et ukendt begreb), gennem at tilegne en total statslig kontrol over al handel og eksport. Han fik orden på den svenske statsfinanser, men lagde sig med embedsstanden, i en grad så da kong Karl XII døde, blev Görtz en oplagt syndebuk at rette opmærksomheden mod. Han blev da arresteret efter ordre fra Ulrika Eleonora og henrettet 19. februar 1719.Georg Heinrich, baron von Görtz hos Britannica.comGeorg Heinrich Goertz, von hos Riksarkivet.se
Baggrund Georg Heinrich von Görtz blev født i Franken i 1668 og voksede op i Schlitz ved Fulda som søn af en officer. Han studerede nogle år på universitetet i Jena, hvor han fik ødelagt sit ene øje i en fægtekamp. I 30-årsalderen fik han tjeneste som kammerherre hos hertugen af Holstein-Gottorp, som på dette tidspunkt var en af Sveriges allierede. Hertugen blev imidlertid dræbt fire år senere i slaget ved Kliszów i 1702. Som tak for at Görtz siden vendte tilbage til enken med hertugens lig, fik han en plads i Holstein-Gottorps regering. Dette embede varetog Görtz ganske godt og blev snart hertugdømmets ledende politiker. Hans politiske mål var at forsvare hertugdømmet mod Danmark. For at sikre dette, forhandlede han med Rusland, Polen og Preussen som var Sveriges fjender i den store nordiske krig.
Da Karl XII var i Osmannerriget, forsøgte Görtz at få et møde med den svenske konge. Men på grund af sygdom kom han ikke længere end til Wien. Da Karl XII ankom til Stralsund i december 1714, var Görtz en af de første som mødte ham. Görtz søgte hjælp fra Karl XII til at forsvare hertugdømmet og styrke forbindelserne mellem ham og hans søsters søn i Holsten-Gottorp som Görtz gerne så som en tronfølger til den ugifte og barnløse Karl XII.
Karl XII var i begyndelsen skeptisk over for Görtz, men da han kunne fremlægge konkrete planer for hvordan Sverige kunne finansiere en ny hær, ændrede kongen holdning i sagen.
I svensk tjeneste I december 1715 overtog Görtz store dele af Sveriges finanspolitik, skønt ikke alle i den politiske top var syntes godt om ham. De hessiske politikere med Frederik af Hessen i spidsen så på Görtz som en trussel, da han repræsenterede Holstein-Gottorp, hvor Karl XIIs søstersøn var. Han var en kandidat til den svenske trone og af den grund var han en trussel mod at Frederik af Hessen (senere Frederik 1. af Sverige) skulle få magten.
Görtz indførte snart beskatning af for eksempel parykker og tobak. Noget som var særdeles upopulært blandt dele af befolkningen. Også pengevæsenet blev reformeret, da kobber og sølvmønter blev inddraget og erstattet af nødmønter. Disse tiltag bragte landets finanser i orden. Imidlertid sparkede kongen selv benene væk under denne politikken, ved at han lod præge flere nødmønter, end der var dækning for, og valgte dermed at se bort fra Görtz' råd, hvilket førte til inflation og alment misnøje. Men Karl XII lovede at alle nødmønter skulle blive udskiftet efter krigen, hvilket dog ikke kom til at ske.
I 1716 drog Karl XII atter i felten. Denne gang mod Norge. I eftertiden har der været spekuleret i om Görtz lokkede kongen ud på dette felttog, da Norge jo var dansk område, men denne forklaring har dog vist sig ikke at være historisk holdbar. Karl XII blev skudt den 30. november 1718 i Fredrikshald.
Arrestation og henrettelse Den 2. december 1718 blev Görtz arresteret af Fredrik af Hessen i Tanums præstegård i dagens Tanumshede. Han blev ført af 300 gardister til Stockholm. Den 9. februar 1719 blev han dømt til døden af en jury, som alle var blandt de som ikke brød sig om Görtz. Dommen blev fremsagt af den kongelige kommision, hvor han blev anklaget for at have udsat undersåtterne for lidelser og planlagt krig. Han blev halshugget 19. februar på Hammarbyhöjden ved Stockholm. Hans døde krop blev begravet i den frosne jord. Noget som i sin samtid blev anset som nedværdigende.
Eftertiden Der er forskellige opfattelser i eftertiden om Görtz. Billedet af baronen har næsten altid været dårligt. Senere forskning har imidlertid givet et mere positivt bildede. De finansielle dispositioner har vist sig at have været meget vigtige for de sidste år af den svenske stormagtstid. Men allerede på Gustav IIIs tid begyndte billedet af Görtz at blive mere positivt. Gustav III selv var beundrer af baronen. Men siden 1800-tallet var historieskriverne særdeles negative mod ham, og brugte ham gerne som en syndebuk for stormagtstidens fald.
Referencer
Eksterne henvisniger af Gunner E. Lind og Sebastian Olden-Jørgensen Otto von Görtz af C. O. Bøggild-Andersen og Hans Bagger hos Biografiskleksikon.lex.dk Georg Heinrich Goertz, von hos Riksarkivet.se Georg Heinrich, baron von Görtz hos Britannica.com Görtz, Georg Heinrich von hos Encyclopedia.com
Kategori:Personer i Den Store Nordiske Krig Kategori:Personer henrettet ved halshugning