thumb|Nakskov Byskole, byens hovedskole fra 1916 Uddannelse i Nakskov er en oversigt over den historiske udvikling af skolevæsenet i Nakskov, såvel grundskole som ungdoms- og videregående uddannelse, fra middelalderen frem til i dag.
Byens første skole var Nakskov Latinskole, der formodes at være grundlagt omkring 1470 og eksisterede i mere end 300 år, inden den blev nedlagt i 1839. Senere opstod først en privat og i 1722 en offentlig såkaldt dansk skole - kaldt sådan, fordi undervisningssproget var på dansk modsat i latinskolen. Den danske skole gav en basal uddannelse i blandt andet læsning og skrivning til elever, der ikke skulle studere videre. Fra begyndelsen af 1800-tallet var den opdelt i en betalingsskole (borgerskolen) for de mere velstillede elever og en betalingsfri skole (friskolen) for fattige børn. Fra borgerskolen blev i 1841 udskilt Nakskov borgerlige Realskole, der tilbød en mere avanceret undervisning i naturvidenskab og moderne sprog. I 1800-tallet blev også Nakskov Tekniske Skole og Nakskov Handelsskole grundlagt.
Fra 1913 iværksatte Nakskovs byråd et ambitiøst uddannelsesprogram, der blandt andet medførte byggeriet af fire nye folkeskoler til afløsning af de hidtil eksisterende: Møllemarkskolen, Madeskovskolen, Stormarkskolen og som den største Nakskov Byskole. I 1918 etablerede byen desuden Nakskov kommunale Gymnasium, der også holdt til i Byskolens bygningskompleks, hvor det dannede en selvstændig afdeling sammen med byens mellemskole- og realklasser. Med diverse til- og udbygninger varede denne skolestruktur i mange årtier, mens elevtallene voksede og skoleuddannelserne efterhånden blev længere. I 1979 flyttede gymnasiet, handelsskolen og den tekniske skole ud i det nybyggede Nakskov Uddannelsescenter (senere omdøbt til Campus Nakskov). Fra 1980'erne gik elevtallet imidlertid den anden vej. Den tekniske skole og handelsskolen blev ad flere omgange fusioneret ind i det nuværende CELF, og i 2000-tallet er to af Nakskovs folkeskoler, Møllemarkskolen og Madeskovskolen, igen lukket.
I 2020'erne er der i Nakskov to folkeskoler, Nakskov Byskole og Stormarkskolen. Ungdomsuddannelserne er samlet på Campus Nakskov, hvor Nakskov Gymnasium udbyder de fire gymnasiale uddannelser STX, HF, HTX og HHX, og CELFs afdeling i Nakskov står for en række erhvervsuddannelser. Desuden kan man blive SOSU-hjælper, tage den første del af SOSU-assistent-uddannelsen og tage kurser på VUC Storstrøm Nakskov. Der findes også to private grundskoler i byen: den katolske Stenoskolen og Privatskolen Nakskov.
Latinskolen
Den første skole i Nakskov var latinskolen. Man ved ikke med sikkerhed, hvornår den blev grundlagt, men det formodes, at det er sket samtidig med byens helligåndskloster i 1470, og under alle omstændigheder inden Reformationen i 1536. Skolen skulle som andre latinskoler i landet lære drenge latin, især med henblik på, at de kunne blive præster. Senere blev den adgangsvejen til en videre uddannelse ved Københavns Universitet, der blev grundlagt omtrent samtidig i 1479.Marius Hansen: Kloster og latinskole i Nakskov. Artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 1975. S. 7-18.
Latinskolen lå oprindelig på klosterets areal lige ved siden af den i dag forsvundne klosterkirke. Beliggenheden afspejles i det nuværende gadenavn Klostergade nordvest for torvet. Bygningen var dog efterhånden i meget ringe stand, og i 1573 blev der bygget en ny latinskolebygning på arealet mellem Nikolai Kirke og Vejlegade. 1786 flyttede skolen kortvarigt til Søndergade 20, men allerede i 1791 flyttede den ind i en ny latinskolebygning på hjørnet af Ølkarsvej og Vejlegade. Her blev den, indtil den blev endeligt nedlagt i 1839.
Danske skoler
Den næste skole, der opstod i Nakskov, var en privatskole, der gik under navnet den danske skole - kaldt sådan, fordi den modsat latinskolen ikke underviste i og på latin, men al undervisning foregik på dansk. Her kunne de bedre stillede borgeres børn, der ikke skulle blive "lærde" præster eller embedsmænd, få undervisning i at læse, skrive og regne, f.eks. fordi de forventedes at blive handlende. Der var ansat en enkelt lærer i skolen, der havde et lille kammer som bolig og blev bespist af elevernes forældre på omgang. Da denne skole ikke var offentlig, optræder den ikke i bevarede officielle protokoller, så den historiske viden om den er begrænset. Den formodes at være blevet oprettet i anden halvdel af 1500-tallet. Man ved, at den senere borgmester i Nakskov Matz Bergen, der var født i 1592, gik i den danske skole i byen.C.C. Haugner: Nakskov Købstads Historie. Andet Bind: Tiden fra 1660 til 1800. Nyt Nordisk Forlag 1935.
I 1708 vedtog regeringen en fattigforordning, ifølge hvilken undervisning i de danske skoler skulle gøres gratis for fattige børn. I 1722 oprettede myndighederne en dansk skole i Nakskov, hvor der var undervisning for udvalgte fattigbørn. Denne undervisning var gratis, mens de velstillede borgere skulle betale for deres børns undervisning. Det blev indrettet sådan, at der hele tiden var 24 fattige børn, der kunne blive undervist i skolen i to klasser, henholdsvis yngste og ældste hold. Hovedindholdet i undervisningen var kristendomskundskab og derudover læsning, skrivning og regning. Ifølge fundatsen måtte der ikke være andre danske skoler i byen end denne, så den ældre private betalingsskole skulle altså aflives. Der blev dog igennem 1700-tallet flere gange givet særlig tilladelse til, at der kunne gives privat undervisning, indtil den offentlige skole kom "fuldt i Stand efter Fundatsen".
Den nye skole flyttede i 1729 ind i to boder i Søndergade 5-7 og lå her indtil 1802, hvor den flyttede ind i den gamle latinskole ved Nordenkirke, der ellers var bestemt til fattigstiftelse.
Friskolen og Borgerskolen
I 1809 lavede byens styre en plan for byens fremtidige undervisning, som blev godkendt af kongen og i store træk stemte overens med den skolereform, som blev gennemført for hele landet i 1814 og blev grundlaget for grundskoleundervisningen i Danmark det næste århundrede. Den danske skole havde ifølge planen tre klasser: 1. og 2. klasse var almueskolen eller friskolen, hvilket ord i denne forbindelse betegnede en offentlig, men gratis skole. 3. klasse var borgerskolen, som var en betalingsskole, og som gav børnene en grundigere uddannelse. Kristendomsundervisning spillede en mindre rolle end tidligere, men der skulle blandt andet undervises i historie, geografi, elementær matematik og fysik, naturkyndighed og sang. Der blev oprettet en skolekommission, der bestod af borgmesteren, præsten og tre fremtrædende borgere. Mens den gamle fattigskoles udgifter havde kunnet dækkes af den eksisterende fattigkasse og frivillige bidrag, blev der nu opkrævet en skat af byens borgere til at dække skolens løbende omkostninger. Man skelnede skarpt mellem de fattige friskoleelever og de velstillede borgeres børn i borgerskolen. De to skoleformer var altså adskilte, selvom de foregik i samme bygning.Henning Bech Johansen: Den danske skole. S. 11-15 i "Nakskovs skoler". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2017.
Status omkring 1840
Da latinskolen i 1839 blev nedlagt, overtog byen den gamle latinskolebygning i Vejlegade og en del af de økonomiske midler, som hidtil havde drevet latinskolen. Man lagde derfor en plan for at forbedre den tilbageværende undervisning i byen. I den forbindelse blev der udarbejdet en statusopgørelse over de eksisterende uddannelsesforhold. Der var ca. 300 skolepligtige børn, hvoraf omkring 50 modtog privat undervisning. 250 modtog offentlig undervisning. Af dem gik 110 børn i friskolen og 140 i borgerskolen. I friskolen blev der undervist i læsning, skrivning, regning, religion, retskrivning og geografi. Der var to klasser, der hver gik i skole en halv dag. I borgerskolen blev der undervist i de samme fag og derudover i grammatik, historie, geografi og fysik. Der var også to klasser i borgerskolen. I den yngste modtog begge køn fælles undervisning, men den ældste var delt i en realklasse for drenge, der også lærte fransk, engelsk og matematik, og en pigeklasse. Yngste klasse og pigeklassen gik også i skole en halv dag, mens drengeklassen modtog undervisning hele dagen.
Realskolen kommer til
I 1841 blev realklassen flyttet ud af borgerskolen og hen i den tidligere latinskolebygning i Vejlegade 35. Den blev dermed en selvstændig skole med navnet Nakskov borgerlige Realskole. Realskolen havde fra starten 17 elever, hvoraf 12 tidligere havde gået i borgerskolens realklasse. Den voksede dog støt, så der i 1871 var 67 elever.Den forenede Real- og Borgerskole Nakskov 1890-91. Nakskov, juni 1891.
Tilbage i Nordenkirke var nu friskolen og den almindelige borgerskole. Den sidstnævnte flyttede i 1842 til købmand Wulfeldts gård i Tilegade 28 på hjørnet af Tilegade og Kattesundet. Det var her, Gustav Wied gik i skole.T. Skotte Hammer: Nakskov på kryds og tværs - en byvandring. Udateret. Dermed havde Nakskov i en årrække tre offentlige skoler: Friskolen i Nordenkirke, Borgerskolen i Tilegade og Realskolen i Vejlegade. I 1856 oplyste Nakskovs borgerrepræsentation i et brev til ministeriet, at der gik 45 elever i Realskolen fordelt på tre klasser, 120 elever på Borgerskolen, også i tre klasser, og 250 elever i Friskolen, også disse fordelt i tre klasser. Men der var fortsat pladsproblemer, og i 1872-1873 nedrev man den bygning i Vejlegade, realskolen havde holdt til i, og byggede en ny og større bygning på stedet som en samlet betalingsskole, Den forenede Real- og Borgerskole i Nakskov, for de hidtidige real- og borgerskoleelever.C.C. Haugner: Nakskov Købstads Historie, bind 3. Tiden fra 1800 til 1914. Trykt i København 1936. S. 55.
Skolen på Ølkarsvej
Samtidig byggede man en ny friskole på Ølkarsvej. De to skoler lå tæt ved hinanden og delte et fælles gymnastikhus. Skolen på Ølkarsvej, der var blevet indviet 17. december 1873, voksede sig større og større. I 1887 blev den udvidet med en forlængelse mod havnen. På dette tidspunkt rummede den 750 børn. Omkring århundredskiftet blev den dog aflastet, idet landsognet, der hidtil havde delt skole med byen, byggede sin egen skole i Abildtorpe. I byen fortsatte Skolen på Ølkarsvej og Realskolen som de to kommunale undervisningstilbud indtil den fundamentale ændring af skolevæsenet i Nakskov, der fandt sted omkring første verdenskrig.
Skoleudbygningen fra 1913 thumb|Indgangen til Byskolen
I 1913 fik Socialdemokratiet flertal i Nakskov byråd - et flertal, partiet skulle bevare de næste 84 år indtil kommunalvalget i 1997, og i 1914 fik partiets lokale leder Sophus Bresemann også borgmesterposten. Partiet brugte sin nye magt til at gennemføre et omfattende reformprogram på mange områder, og skoleområdet var et af de højst prioriterede for partiet. Fire nye skoler blev i de kommende år bygget til at afløse den fyldte og gammeldags skole på Ølkarsvej: Møllemarkskolen i sydøst på Rødbyvej i 1914, Madeskovskolen mod nordvest på Tårsvej i 1917 og Skolen på Løjtoftevej (senere kaldt Stormarkskolen) mod nordøst i 1925 blev bygget som grundskoler, hvor der var undervisning fra 1. til 4. klasse. Og på det daværende Nr. Boulevard (i dag Nørrevold) i bymidten indviede man i februar 1916 "den store skole": Nakskov Byskole, der både omfattede grundskole og hovedskole. Hovedskolen omfattede overbygningen på de fire første klasser i grundskolen, idet der var syv års undervisningspligt på dette tidspunkt, og inkluderede både mellemskole og realskole. Som kronen på værket blev i 1918 Nakskov kommunale Gymnasium oprettet, som også holdt til i Byskolekomplekset på Nørrevold.John Madsen: Det kommunale skolevæsen. S. 17-19 i "Nakskovs skoler". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2017.John Madsen: Byskolen. S. 21-28 i "Nakskovs skoler". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2017.