Irankrigen er en militær konflikt, som brød ud 28. februar 2026, da Israel og USA angreb Iran. Israel betegnede angrebet som "forebyggende", og har navngivet militæroperationen "Brølende Løve", som opfølgning på den forrige sommers angreb "Opstigende Løve". I forbindelse med angrebet er blandt andre Irans øverste leder ayatollah Ali Khamenei, stabschefen for det iranske militær, , forsvarsminister , sikkerhedsrådgiver og chefen for Irans Revolutionsgarde, , blevet dræbt.
Døde og tilskadekommende var 6362 mennesker blevet dræbt. Heraf 3468 i Iran, 2702 i Libanon, 118 i Irak, 26 i Israel, 12 i De Forenede Arabiske Emirater, 7 i Kuwait, 4 i Palæstina, 4 i Syrien, 3 i Bahrain, 3 i Saudi Arabien, 3 i Oman. Deudover 13 personer fra de amerikanske militær. Dertil kommer flere end 43.000 tilskadekommende. Landet med flest tilskadekommende er Iran med flere end 26.500 personer, dernæst kommer Libanon med 8311, Israel med 7791, De Forenede Arabiske Emirater med 224, Saudi Arabien og Jordan med 29 hver, Qatar med 20 og Oman med 16. Dertil Bahrain, Kuwait og Irak med "dusinvis".
De iranske, libanesiske og til dels irakiske tab skylder angreb fra USA og Israel. De øvrige tab (inkl. de resterende i Irak) skyldes iranske modangreb.
Irans reaktioner Allerede tidligt i krigen blev Hormuzstrædet lukket for tankskibe, og er det fortsat ().Nu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerangNu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerang. Søren Astrup på politiken.dk hentet 31. marts 2026
Ifølge det iranske undervisningsmisterium har angrebet ramt en pigeskole (28. februar), hvor 53 personer har mistet livet. Iran har efterfølgende angrebet amerikanske militærbaser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain. Qatars luftforsvar har afværget et missil. Irans udenrigsmister fordømmer angrebet som han kalder "ulovligt". Araghchi lover desuden, at "Iran vil slå hårdt igen".
Landets præsident udtaler, at "drabet på den højeste politiske autoritet i Den Islamiske Republik Iran og en fremtrædende leder af shiaislam verden over (...) opfattes som en åben krigserklæring mod muslimer, og især mod shiamuslimer overalt i verden", og "at hævne Khameneis død er vores pligt". Desuden at "Den Islamiske Republik Iran anser det for sin legitime pligt og ret at hævne gerningsmændene og bagmændene bag denne historiske forbrydelse".
USA's rolle
Angrebet sker i samarbejde med USA, der gør det for "at forsvare det amerikanske folk" og at man vil "tilintetgøre Irans flåde". USA kalder operationen for "Operation Epic Fury". Den amerikanske præsident Donald Trump har delt en video på Truth Social, hvor han siger, at "vores mål er at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime". Det amerikanske angreb kom efter gentagne trusler fra Trump om, at han ville angribe Iran. I første omgang kædede Trump truslerne sammen med et krav om at myndighederne skulle stoppe sine overgreb mod demonstranter, der protesterede mod styret. Efterfølgende handlede det om en aftale om Irans atomprogram. Trump kalder Iran for "verdens største statssponsor for terror" og hævder, at styret har dræbt titusinder af sine landsmænd under protesterne.
Forspil Op til angrebet havde USA sendt hangarskibet og tre destroyere til havet syd for Iran, hvor der i forvejen var tre andre destroyere. Der forventes også, at der er atomdrevne ubåde i samme hav, som kan beskyde Irans Revolutionsgarde med tomahawkmissiler.
Det vurderes, at USA ikke har fået lov til at benytte sine militære kapaciteter, som de har i de nærliggende arabiske lande. Saudi-Arabien, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater havde på forhånd lovet den iranske præsident, at de ikke ville lade USA bruge deres luftrum til at angribe Iran.
Reaktioner på USA's angreb Hjemlige reaktioner En meningsmåling foretaget i USA i perioden 28. februar 2026 til 1. marts 2026 viste, at 27 % af voksne amerikanere støttede angrebet, 43 % var i mod, mens 30 % ikke svarede. Blandt republikanske vælgere hed tallene 55 %, 13 % og 32 %, men de blandt demokratiske vælgere hed 7 %, 74 % og 19 %.
Internationale reaktioner Danmarks statsminister Mette Frederiksen kalder det iranske styre for "ondskabens selv", men også, at man endnu ikke kan "konkludere noget som helst", mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen kaldte det for en "nødvendig operation". Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen) og Antonio Costa, der er formand for det Europæiske Råd, at situationen er "bekymrende", og at de opfordrer til, at man overholder international lovgiving. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder situationen for "farlig", mens FN's generalsekretær fordømmer angrebene. De franske, tyske og britiske ledere udtalte i en fælles erklæring blandt andet, at de "fordømmer iranske angreb på lande i regionen på det kraftigste". Frankrigs præsident Emmanuel Macron har indkaldt FN's Sikkerhedsråd til et hastemøde, fordi "konflikten har alvorlige konsekvenser for international fred og sikkerhed". Næstformanden for det russiske sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, "beskyldte USA for at have brugt sine atomforhandlinger med Iran som et dække over militære operationer", mens Kinas udenrigsministeriun appellerer om "et øjeblikkeligt stop for militære aktioner". Den norske udenrigsminister Espen Barth Eide udtalte, at angrebet af i strid med international lov. Hizbollah fordømte angrebet og kaldte det et "åbenlys krænkelse af international lov og FN-pagten".
Nedskydning af fly 3. april 2026 (langfredag) blev et amerikansk jagerfly (et ) skudt ned syd for Isfahan. De to ombordværende lod sig skyde ud af flyet, hvorefter de landede hvert sit sted, kun bevæbnet med en pistol. Piloten blev fundet og fløjet ud af en helikopter, der blev beskudt af iranerne. Det andet besætningsmedlem var en våbensystemsofficer, der søgte væk var landingsstedet blødende og såret. Iranerne havde udlovet en dusør på et beløb, der svarer til 380.000 danske kroner til dem, der kunne finde vedkommende. CIA forsøgte undervejs at bilde iranerne ind, at personen var blevet fundet, men han blev først fundet næste dags morgen. Der blev brugt 155 fly i redningsaktionen, og fly, helikoptere og soldater blev spredt syv forskellige steder i Iran for at skjule vedkommendes position. Vedkommende var ude af Iran om søndagen (påskedag), to dage efter nedskydningen.
Våbenhvile 8. april (dansk tid) blev det offentliggjort, at der med Pakistan som mægler er indgået en våbenhvile mellem USA og Iran gældende i to uger. Aftalen gælder i hele regionen, men ifølge Israel ikke i Libanon. USA's præsident Donald Trump havde på forhånd truet med et endnu et angreb på Iran, hvis ikke der var kommet en aftale om en genåbning af Hormuzstrædet inden kl. 8. april 2026 kl. 02.00, dansk tid. Ifølge Trump har USA modtaget en tipunktsplan fra Iran, der skaber et "brugbart grundlag for forhandlinger", der skal afsluttes i de efterfølgende to uger.
Trump kalder det en betingelse for våbenhvilen, at der sikres passage gennem Hormuzstrædet. Iran udtaler, at passage gennem strædet vil blive sikret "gennem koordinering med den iranske hær", men at "krigen ikke er slut", og at de kun stopper sine forsvarsaktioner al den tid "uprovokerede angreb mod Iran stoppes".
Begge parter kalder våbenhvilen for en sejr. Parterne er blevet inviteret til forhandlinger i den pakistanske hovedstad Islamabad 10. april 2026.
Irans tipunktsplan Ifølge iransk tv indeholder planen (der ikke er offentliggjort) krav om, at krigen skal indstilles i Irak, Libanon og Yemen og for krigen mod Iran. Alle andre konflikter i regionen skal også stoppes. Planen indeholder også et krav om genåbning af Hormuzstrædet, inklusive en protokol og betingelser derfor. Der skal desuden ydes fuld erstatning til iransk genopbygning, samt ophævelse af alle sanktioner mod landet. Der skal desuden frigives iranske aktiver, som er blevet indefrosset i USA. Iran forpligter sig desuden til ikke at anskaffe sig atomvåben.
Planen er hverken blevet bekræftet af USA eller Pakistan.
Økonomiske reaktioner Efter offentliggørelsen af våbenhvilen begyndte prisen på olie og diesel at styrtdykke. Det forventedes, at olieprisen i de efterfølgende dage ville falde 10-15 %. Prisen faldt fra 110 til 95 amerikanske dollar for en tønde olie, da våbenhvilen blev annonceret. Pga. ødelagt olie-infrastruktur i regionen forventes priserne på olie dog ikke at komme ned på niveauet fra før krigen.
Meldingerne om våbenhvile fik også aktiekurserne til at stige i hele verden. C25-indekset steg med 2 % umiddelbart efter børsåbningen, mens de er steget 3-5 % i Asien.
Fredsforhandlinger Forhandlingerne i Islamabad Forhandlingerne mellem parterne foregår i Pakistan med værtslandet som mæglere, fordi landet har samarbejdsrelationer med både USA og Iran, foruden Kina. Sidstnævnte har fået Iran til at deltage i forhandlingerne, mens Pakistan har fået USA til forhandlingsbordet.
Forhandlingerne, der foregik på Serena Hotel i den pakistanske hovedstad Islamabad, startede med indledende drøftelser fredag 10. april 2026, men selv forhandlingerne fandt sted dagen efter. I den amerikanske delegation var USA's vicepræsident J.D. Vance, den særlige udsending og Trumps svigersøn . I den iranske delegation deltog formanden for det iranske parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, og landets udenrigsminister Abbas Araghchi.
Forhandlingens emner var Hormuzstrædet, spørgsmålet om atomkraft, krigsskadeerstatninger, ophævelse af sanktioner og at afslutte krigen.
Efter 21 timers forhandlinger meddelte J.D. Vance, at det ikke var lykkedes parterne at komme til enighed. Forhandlingen blev foretaget ud fra nedenstående tipunktsplan. Amerikanerne ville have iranerne til at opgive enhver tanke om at udvikle atomvåben, men at de kan få lov til at bruge atomkraft til fredelige formål. I forbindelse med forhandlingerne var der udkommanderet op mod 10.000 soldater og politifolk, for at sikre gennemførelsen af Forhandlingerne. Området omkring vigtige regeringsbygninger og ambassader blev erklæret "rød zone" og man erklærede "lokal helligdag" med det formål at begrænse folks bevægelsesfrihed.
Forhandlingerne blev fulgt af ca. 100 journalister, mens befandt sig i Jinnah Convention Centre overfor Serena Hotel.
Fredsaftale Søndag 14. juni 2026 blev det annonceret af den pakistanske ministerpræsident Shehbaz Sharif på det sociale medie X, at der var indgået en fredsaftale mellem USA og Iran. Efterfølgende skrev Donald Trump på Truth Social, at "aftalen med Den Islamiske Republik Iran er nu på plads". Resultatet af aftalen blandt andet, at den amerikanske flådeblokade ophæves og at Hormuzstrædet genåbnes. En foreløbig aftale blev underskrevet i Versailles 17. juni. Aftalen underskrives efter planen fredag 19. juni 2026 i den schweiziske by Genève. Isarel har ikke været en del af fredsforhandlingerne.
Ifølge Sharif medfører det "øjeblikkelig og permanent afslutning på militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon". Der skal dog fortsat forhandles over en periode på 60 dage om blandt andet en lempelse af sanktionerne mod Iran, landets atomprogram samt frigivelse af indefrosne aktiver. Hverken Netanyahu eller Hizbollah har kommenteret på Irans og Pakistans udtalelse om, at aftalen også gælder Libanon.
USA og Israel har ikke samme mål for krigen. Det afgørende for Donald Trump er at genåbne Hormuz-strædet, mens israelerne ønsker, at "ayatollaherne afvæbnes, så et nukleart holocaust kan afværges".
Reaktioner Aftalen bliver fordømt af den israelske sikkerhedsminister og udtaler, at "Trumps aftale ikke er bindende for os. Vi er ikke part i denne aftale". Den israelske forsvarsminister, , siger, at landets militær ikke vil trække sig ud af Libanon. Landets oppositionsleder udtaler, at aftalen "opnår ikke nogen af Israels krigsmål", mens avisen udtaler, at "Det er ikke det resultat, Israel ønskede sig".