Byens lys er en dansk sang med tekst af Poul Henningsen (PH), musik af Bernhard Christensen og med København som emne.

Sangen er fra 1937 og var en del af revykomedien Op og ned med Jeppe. Første linje, "Byens lys der tændes, Chaplins gamle film" refererer til Charles Chaplins film Byens Lys fra 1931.

Byens lys er med i den 19. udgave af Højskolesangbogen, hvor den er en af de få sange med emne omkring København. En anden er Ramadan i København.

I opførslen af komedien Op og ned med Jeppe var det Lulu Ziegler der sang. Der findes en optagelse med PH der reciterer dele af digtet til akkompagnement. Susanne Dähn-Leach indspillede sangen til albummet Sange af PH udgivet i 2008. En videooptagelse med Rebecca Brüel fra DR Koncerthuset stammer fra 2021 i forbindelse med udsendelsesrækken Morgensang med Kaya og Ole.

Referencer

Kategori:Sange fra Danmark