Jeg ser de bøgelyse øer er en dansk sang, som er skrevet af L.C. Nielsen i 1901 med melodi af Thorvald Aagaard i 1933.
Historie Jeg ser de bøgelyse øer blev ikke skrevet som en sang, men som de sidste tre vers af digtet Hundredåret, der blev skrevet i anledning af århundredskiftet omkring 1900 og bragt som afslutning på Vort Folk i det nittende Aarhundrede, udgivet af Vilhelm Østergaard i 1901.
De tre vers i sangen fremstår som en vision for fremtiden og udkom samme år i samlingen Vaardigte.
L.C. Nielsen minder med sangen om, at land og folk ikke er naturgivne størrelser, men noget, der skabes via historien og det folkelige liv.
Sangen kredser om to klassiske elementer i fædrelandssange: Danmarks geografi og det danske folk. I tredje vers konkluderer L.C. Nielsen, at så længe vi kender os selv og vores historie, kan vi i tillid møde verden og tage del i fremtiden. Dermed passer sangen ind i Højskolesangbogen, der præges af samme grundopfattelse.
Sangen blev optaget i Højskolesangbogen i 1922 på folkemelodien En dejlig ung ridder, mens i 1933 blev den nuværende melodi komponeret af Thorvald Aagaard. Den er derudover en del af Kulturkanonen.
Melodi thumb|center|600px
Referencer
Kategori:Sange fra Danmark Kategori:Kulturkanonen Kategori:Højskolesangbogen