thumb|Møntprægning: vægrelief i Rostock.
Hammerprægning eller hammerprægede mønter var den mest almindelige form for møntproduktion fra mønternes opfindelse i det første årtusinde f.Kr. og frem til den tidlige moderne tid omkring det 15.–17. århundrede. Dette stod i kontrast til støbte mønter og de senere udviklede maskinprægede mønter.
Historie Hammerprægede mønter blev fremstillet ved at placere et blankt stykke metal (en planchet eller flan) med korrekt vægt mellem to stempler og derefter slå det øverste stempel med en hammer for at skabe det ønskede motiv på begge sider. Emnet blev som regel støbt i en form. Det nederste stempel (undertiden kaldet amboltstempel) var typisk fastgjort i en træblok eller anden solid overflade og blev kaldt en pile. En møntarbejder holdt det øverste stempel (kaldet trussel) i hånden, mens det blev slået enten af ham selv eller en assistent.
Eksperimentel arkæologi antyder, at et nederste stempel kunne holde til op mod 10.000 slag, afhængigt af hvor meget slitage man accepterede. Øvre stempler synes at have haft en langt større variation i levetid, fra lidt over 100 slag til næsten 8.000. Kombinationen af arkæologiske fund og historiske kilder tyder på, at antikke møntproducenter (i dette tilfælde amfiktyonerne i Delfi) kunne opnå op til 47.000 prægninger fra et enkelt stempel.
I senere perioder blev hammerprægede mønter nogle gange fremstillet ud fra metalstrimler med korrekt tykkelse, hvorfra mønterne derefter blev klippet ud. Begge fremstillingsmetoder gjorde det vanskeligt at producere mønter med ensartet diameter. Mønter var derfor udsat for beskæring, hvor uærlige personer fjernede små stykker ædelmetal, da det var svært at kontrollere den korrekte diameter.
Mønter var også sårbare over for "svedning", hvor sølvmønter blev lagt i en pose og rystet kraftigt. Dette skabte sølvstøv, som senere kunne opsamles fra posen.
Maskinprægede mønter Evnen til at fremstille mønter ved hjælp af maskiner (maskinprægede mønter) gjorde hammerprægede mønter gradvist forældede i løbet af 1600-tallet. De blev dog stadig fremstillet i Venedig helt frem til 1770’erne. Frankrig blev det første land til fuldt ud at indføre maskinfremstillede mønter i 1643.
I England blev de første ikke-hammerprægede mønter produceret under dronning Elizabeth 1. i 1560’erne, men selv om maskinfremstillede mønter blev eksperimenteret med i det følgende århundrede, ophørte produktionen af hammerprægede mønter først endeligt i 1662.
Støbte mønter En alternativ metode til fremstilling af tidlige mønter, især udbredt i Asien og især i Kina, var at støbe mønter i forme. Denne metode fortsatte i Kina helt ind i det 19. århundrede. Op til flere dusin mønter kunne fremstilles samtidig fra én form, hvor et "træ" af mønter (ofte med karakteristiske træk som et firkantet hul i midten) blev skabt, hvorefter de enkelte mønter (kaldet cash) blev brækket af.
Produktion af hammerprægede mønter
Referencer
Kategori:Mønter