Kvindelige fotografer fra Danmark er en oversigtsartikel, der fungerer som bred introduktion, hvor læsere kan orientere sig historisk fra fotografiets fremkomst i Danmark og frem til i dag – fra kvindernes perspektiv, med fokus på kvindelige udøvere og med øje for de særlige begrænsninger, der historisk gjaldt for kvinder.
Artiklen er nogenlunde kronologisk bygget op afsnittene imellem, mens der i hvert enkelt perspektiveres tematisk og tidsligt. Kronologien brydes op efter det moderne gennembrud, hvorpå fotograferne i højere grad grupperes efter kategori, genre eller tema.
Vi begynder ude i Europa med et kort oprids af den større historiske baggrund og zoomer ind på kvindernes særlige vilkår i samfundet og til konkrete navne på kvindelige fotografer fra Danmark og det danske område. Langt de fleste kvinder i denne artikel er af dansk afstamning mens enkelte er uddannet i eller har en betydelig tilknytning til Danmark på anden vis.
thumb|Grundlovens vedtagelse 5. juni 1915 Den store historie bag fotografihistorien Fotografihistorien er uløseligt knyttet til den bredere teknologihistorie og samfundsudvikling, særligt i slipstrømmen på oplysningstiden. Men vi kunne ikke forestille os fotografi uden de tidligere videnskabers interesse for lys og himmellegemer, hvor camera obscuraet i oldtiden blev anvendt til at observere solformørkelser og senere til også at lave gengivelser af verden udenfor. At fastholde disse gengivelser var en helt anden sag og vi skal frem til moderne tid, førend vi ser det analoge fotografis fødsel.
I Europa og Vesten løber kvindernes fotografihistorie nogenlunde parallel med mændenes og den store historie, hvor industrialiseringens store teknologiske innovationer også leder til fotografiet i 1820’erne og 1830’erne med Nicéphore Niépce, Louis Daguerre og William Henry Fox Talbots opfindelser.Niépces ‘Heliografi’, Daguerres ‘Daguerreotypi’ og Fox Talbots ‘Kalotypi’ Constance Fox Talbot og Anna Atkins - henholdsvis søster og bekendt til William Henry Fox Talbot - bliver flere steder beskrevet som de første kvindelige fotografer.Se noteapparatet til artikel om Anna Atkins
I samme periode sker der store samfundsmæssige forandringer på ryggen af oplysningstidens tanker om menneskelig værdighed, som driver revolutioner og demokratiseringsprocesser overalt.
I Danmark ses de første spæde skridt til dette i slutningen af 18. århundrede med bl.a. Johann Friedrich Struensees og Dronning Caroline Mathildes reformiver i 1770-1772. Især trykkefriheden varslede at en ideologisk kamp om rettigheder og privilegier måtte føre fra enevælde til folkestyre. Dette skete også i takt med den demografiske befolkningstilvækst og med den tiltagende urbanisering efter stavnsbåndets ophævelse i 1788, hvorefter tanker hurtigere kunne udvikles og spredes - og billeder og tekst frit kunne distribueres.Struensees egen magtovertagelse over et kongerige og indførelse af liberale reformer viser et større opgør med traditionelle hierarkier. De mest markante reformer, som bringer ham på kant med de privilegerede klasser, er trykkefrihed, torturforbud, ligestilling mellem ægtefødte og uægte børn, religionsfrihed på universitetet, samt centralisering af domstole fra stænder og værneting. Se artiklen om Johann Friedrich Struensee.
Trykkefriheden knægtes efter Struensees henrettelse med genindførelse af forskellige grader af censur frem til Danmarks første Grundlov af 1849. En medie-proces var sat igang, og det sætter scenen til særligt pressefotografiet og reportagens udbredelse længere fremme i historien.
thumb|Agnes Slott-Møller fotograferet af Christensen & Morange, 1885
Kvinderne frigør sig De samfundsmæssige forandringer, den demografiske ekspansion, de demokratiske strømninger, og de teknologiske landvindinger forandrede livet for mænd, kvinder og børn - på mest drastisk vis i byerne og på fabrikkerne - og for kvinderne betød det, at de fik større handlerum og kunne udleve og blive anerkendt for andet og mere end deres rolle som husmoder. Fotografiet tilbød netop kvinder en mulighed for at blive økonomisk uafhængige og selverhvervende, da faget i starten ikke var organiseret i en lav, at det ikke krævende borgerskab for at måtte drive virksomhed og endnu ikke blev betragtet som knyttet til et bestemt køn.
Tilbage i 1800-tallet er kvinderne essentielle i demokratiseringsbølgen og fører kampen om rettigheder videre efter mandlige borgere har opnået stemmeret med enevældens fald og Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Kvinderne er solidariske på tværs af klasseskel da ”De havde alle det tilfælles, at de som kvinder var mere undertrykt end deres mandlige klassefæller på flere punkter. For det første havde de et dobbeltarbejde med både hjem og lønarbejde at se til. For det andet var de ufaglærte, fordi de ikke havde adgang til uddannelse. Det resulterede i dårligere løn. For det tredje havde de kvindekønnet som endnu en undertrykkende faktor.”
Kvinderne havde mange strukturelle forhindringer, der ikke blev gjort bedre af, at de var udelukket fra de mandlige lav- og fagforeninger, som anså den dårligere kvindeløn for løntrykkende. Det blev i høj grad op til kvinderne selv at kræve ligestilling og mellem 1870 og 1900 alene “oprettedes 27 kvindefagforeninger, fordi de ikke måtte deltage i mændenes”. og i 1899 etableres Kvinderådet som paraplyorganisation.https://lex.dk/Kvinderådet Alligevel er det ved fælles kræfterKvinderne har vigtige mandlige allierede, som sympatiserer med og arbejder for ligestilling, som f.eks. Fredrik Bajer, der sammen med Mathilde Bajer medstiftede Dansk Kvindesamfund i 1971., at kvinder(fruentimmere) og tyende (folkehold) af de oprindeligt ekskluderede 7F’ere ”Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede” får stemmeret i 1915 - og kampen for lige løn for lige arbejde, samt lige anerkendelse, fortsætter den dag i dag.
Fra midten af 1800-tallet opnår kvinderne større frihedi 1857 bliver ugifte kvinder fuldmyndige som 25-årige, får lige arveret med mænd og får ret til næringsbrev. og indflydelse og op gennem århundredet får de mulighed for at uddanne sig med studentereksamen og for at studere på universitetet.I 1875 får kvinder lov til at tage studentereksamen og aflægge eksamen ved universitetet, men det er først i 1903 at kvinderne får lov til at gå på gymnasiet, men fra 1877 blev det muligt at gå på studenterkursus frem for at finde privattutor på egen hånd. Før det år havde de altså hverken adgang til undervisningen, studenterforeningerne, kollegierne eller stipendierne. De kæmpede således både mod fordomme og med praktiske og økonomiske ulemper. Fra 1877 bevilgede Rigsdagen økonomisk støtte: Se ”De Første Kvinder på Universitetet”Nielsine Nielsen og Marie Gleerup bliver de første to kvinder optaget på Københavns Universitet i 1877. https://nyheder.ku.dk/kvinder-paa-ku/#:~:text=Pionergenerationen,læge%20og%20akademiker%20i%201885. I kunstsammenhæng var kvinderne også længe overladt til sig selv, men i 1888 åbner den første egentlige kunstskole for kvinder, som dog først fusionerer med Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1908, hvor kvinderne dog stadig har separat undervisning . Vi skal også helt frem til 1921 før kvinderne får adgang til offentlige stillinger og erhverv og i 1924 får Danmark, med Nina Bang, sin første kvindelige minister. I 1950 konstitueres de første kvindelige dommere ved Østre Landsret og først i 1973 opnår kvinder formelt ligeløn, selvom det reelt er en kamp, der endnu pågår. Vi skal frem til 1990 før Danmark får sin første kvindelige nationalbankdirektør, Bodil Nyboe Andersen; frem til 2011 før Danmark får sin første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt; og helt frem til 2020 før Pressefotografforbundet får sin første kvindelige forperson, Sisse Stroyer, efter kampvalg.
Med sociale mediers eksploderende skærmforbrug siden 2006Startpunktet sker da Facebook bliver tilgængelig for alle. Facebook blev grundlagt som en ‘blå bog’ på Harvard i 2004 og blev offentlig tilgængelig i 2006, hvor infinite scrolling blev implementeret i brugernes nyhedsliste, mens chatfunktionen kom til i 2008., en parallelt voksende incel-kultur, online had og trusler mod kvinderEfter den danske valgkamp i 2017 viste research fra Amnesty Internationals danske afdeling at kvindelige danske kommunalpolitikere udsættes for trusler, chikane og sexistiske kommentarer i et alarmerende omfang på sociale medier. Se “Kvindelige politikere: Had og trusler er hverdag” in Amnesty International 27. november 2017 og deepfakes,Deepfakes benyttes primært som et værktøj til virtuelle overgreb på kvinder iflg. UN Women. Læs artiklen: “AI-powered online abuse: How AI is amplifying violence against women and what can stop it” in UN Women, 18. november 2025. får kvinder stadig tæsk - nu mere virtuelt end fysiskRevselsesretten blev formelt afskaffet mod hustru og tyende i 1921 og mod børn i 1997. - mens antallet af kvindedrab steg i 2025.Læs “Mange danske kvindedrab kalder på regeringstiltag” in Institut for Menneskerettigheder, 9. oktober 2025https://menneskeret.dk/nyheder/danske-kvindedrab-kalder-paa-regeringstiltag Særligt deep fakes viser, at fotografier ikke er et neutralt medium, men kan være et middel til magt.
Kvinder i Danmark møder altså stadig kønnede barrierer, som påvirker deres lige ret til og mulighed for at udfolde sig i karriere og i privatliv. De historiske og nutidige barrierer giver også ekstra vægt til de kvinder, der valgte at udfolde sig - og i denne sammenhæng at udtrykke sig gennem fotografiet - og det var langt hen ad vejen banebrydende pionerarbejde overhovedet at gå i gang, at træde frem, og gøre sig bemærket.
Fotografiet former det moderne kvindeliv
thumb|Franziska Gad fotograferet af Julie Laurberg, ca. 1915 Det Store Kvindeoptog i 1915, til fejring af frugten af deres friheds- og lighedskampKvindernes optog blev allerede tidligt misfortolket som udtryk for tak i stedet for den magtdemonstration den faktisk var: Med den indtog kvinderne det offentlige rum og markerede deres selvstændighed som ligeværdige borgere. , blev dokumenteret i Danmarks første filmreportage fra kvindehånd Grundloven 1915Filmen kan tilgås via Det Danske Filminstitut https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/grundloven-1915 af Hoffotograf Julie Laurberg & Gad.Læs mere om Julie Laurberg & Gad på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside https://www.kb.dk/inspiration/laurberg-gad Fotografi og Feminisme rimer således på hinanden og opstår omtrent samtidig. For kvinder blev nye teknologier ”frihedsmaskiner og indvarsler kvindernes frigørelse”.Oversat af Laura Ifversen, fra det engelske: “[…] freedom machines, as harbingers of female emancipation.”
De to professorer og kulturforskere Sigrid Lien & Mette Sandbye har redigeret antologien Striving for Independence. Nordic Women Studio Photographers, 1860-1920, der udkom i april 2026. Bogen beskriver, hvorledes kvinderne i det 19. århundredes sidste årtier tog kameraet i egen hånd og opnåede, gennem den stadigvæk ganske nye teknologi, selvstændigt virke og selvstændige liv. I Norden positionerede kvindelige fotografer sig særlig stærkt og bogen formidler fotografimediets frisættende potentiale: hvordan det gav en generation af kvinder et værktøj til at tage magt over deres egen økonomi og egen selvrepræsentation.Frit opsummeret af Laura Ifversen i forbindelse med arbejdet med denne artikel, fra De Gruyters beskrivelse af bogen Striving for Independence, https://www.degruyterbrill.com/document/isbn/9783111338934/html