Swing When You're Winning er et swing-coveralbum af den engelske singer-songwriter Robbie Williams og samlet set hans fjerde studiealbum. Det blev udgivet i Storbritannien den 19. november 2001 og toppede UK Albums Chart, hvor det blev hans hurtigst sælgende album i landet. Williams var inspireret af Rat Pack-æraen, især sangeren Frank Sinatra, og indspillede albummet med et bigband-orkester over flere uger under en pause i sin turné i 2001. Én sang, "I Will Talk and Hollywood Will Listen", er en original komposition.

Albummets titel er et ordspil på Williams’ foregående album Sing When You're Winning. Albummets førstesingle, "Somethin' Stupid", var en duet med Nicole Kidman, som toppede UK Singles Chart. I 2013 vendte Williams tilbage til swinggenren med sit tiende studiealbum Swings Both Ways. I modsætning til Swing When You're Winning er opfølgeren dog næsten ligeligt fordelt mellem coversange og originalsange skrevet af Williams og Guy Chambers.

Baggrund Efter succesen med sit tredje studiealbum, Sing When You're Winning, ønskede Williams at bevæge sig i en anden musikalsk retning. Året før var Williams blevet bedt om at medvirke på en swing- eller traditionel pop-version af standardnummeret "That Old Black Magic" som duet med Jane Horrocks. Sangen var tidligere blevet indspillet af blandt andre Frank Sinatra, og denne musikalske æra – at synge jazzstandarder med orkester, kombineret med en gammeldags Rat Pack-glamour – var en stil, Williams holdt meget af. Inspireret heraf tog han to ugers pause fra sin turné for at indspille det, der skulle blive hans fjerde studiealbum, et album han beskrev som det „bigband-album, han altid havde drømt om at lave“. Albummet blev udgivet i november 2001. Bestående hovedsageligt af swingcovers fra Great American Songbook regnes albummet som Williams’ fjerde studiealbum. Ud over titlen er albummet ikke direkte knyttet til Williams’ foregående album, Sing When You're Winning. Udsprunget af hans livslange kærlighed til Frank Sinatra, kombineret med succesen for nummeret "Have You Met Miss Jones?", som han indspillede til filmen Bridget Jones's Diary i begyndelsen af 2001, blev albummet indspillet i Capitol Studios i Los Angeles og symbolsk udgivet på Capitol-labelen.

Albummet indeholder duetter med skuespillerne Rupert Everett, Nicole Kidman, Jon Lovitz og Jane Horrocks samt en særlig gæsteoptræden af Williams’ ven og tidligere bofælle Jonathan Wilkes. Overraskende nok indeholder albummet også en duet med Frank Sinatra, som døde i 1998, på sangen "It Was a Very Good Year", hvor instrumentalsporet er samplet fra Sinatras originale indspilning. De første to vers synges af Williams, mens Sinatras originale vokalspor bruges i tredje og fjerde vers. Williams forklarede, at dette kom i stand, efter at en af hans studiemusikere spillede hans vokaler for Sinatras familie. Musikeren var angiveligt en nær ven af familien og havde spillet med Sinatra på den oprindelige udgivelse af "It Was a Very Good Year". En anden bemærkelsesværdig gæstemusiker er pianisten Bill Miller, som akkompagnerer Williams på "One for My Baby". Miller spillede på mange af Sinatras turnéer og indspilninger, blandt andet den originale soundtrackindspilning fra 1954 af "One for My Baby" og Capitol-studieindspilningen fra 1958. Desuden medvirker London Session Orchestra som backingmusikere på dele af albummet. Albummets hovednummer, "I Will Talk and Hollywood Will Listen", er den eneste originale sang på albummet. Derudover blev Williams’ coverversion af Bobby Darins klassiker "Beyond the Sea" brugt over rulleteksterne til Disneys/Pixars animationsfilm Find Nemo fra 2003.

Singler "Somethin' Stupid", en duet med Nicole Kidman, blev udgivet som albummets første single. Som et cover af Frank og Nancy Sinatras version blev sangen Williams’ femte nummer ét-hit i Storbritannien og solgte næsten 100.000 eksemplarer i udgivelsesugen, samtidig med at den nåede førstepladsen i Argentina, New Zealand og Letland samt opnåede top 10-placeringer over hele Europa. Den blev et af de største hits i 2001 og solgte over 200.000 eksemplarer alene i Storbritannien efter tre uger på hitlistens førsteplads og blev certificeret sølv i januar 2002.BPI-certificering for "Something Stupid"

En dobbelt A-side med "Mr. Bojangles" og "I Will Talk and Hollywood Will Listen" blev udgivet som albummets anden og sidste single; den blev dog kun udgivet i Central- og Østeuropa.

Modtagelse

I en retrospektiv anmeldelse gav John Bush fra AllMusic albummet fire ud af fem stjerner og skrev, at albummet er „et overraskende naturligt match med sit tilsigtede mål: traditionelle poppatriarker fra 1950’erne som Frank Sinatra og Dean Martin. Og ligesom disse to elskelige slyngler har Williams tidligere både slåskampet og drukket, men er ikke bange for at bære sit hjerte uden på tøjet; faktisk er han en af de få moderne popstjerner, der fuldt ud omfavner følelsesladede ballader og nuanceret sang.“ Det amerikanske magasin Slant Magazine gav ligeledes albummet fire ud af fem stjerner og skrev, at albummet er „gennemsyret af fræk humor“, og at „Storbritanniens bad boy beviser, at han ikke blot kunstfærdigt kan fange vores opmærksomhed – han er faktisk også værdig til den.“ NME var mere blandet i sin vurdering, gav albummet karakteren 5/10 og skrev, at albummet „forveksler berømmelse med underholdning, kabaret med klasse.“

Larry Flick fra The Advocate bemærkede de lejlighedsvise queer-referencer i teksterne og Williams’ improviserede indslag og mente, at albummet bekræfter, at sangeren er „en performer med betydeligt mere dybde, end han tidligere har afsløret“. Han sammenlignede Williams’ fornyelse på Swing When You're Winning med „en moderne hybrid af Frank Sinatra og Bobby Darin“ i en blanding af både forudsigelige og mindre oplagte standardnumre leveret „med et konstant blink i øjet og et smil.“ Jane Holly mente i The Rough Guide to Rock (2003), at albummet var et usædvanligt træk for en stjerne „på toppen af sin karriere“, og mente, at Williams’ „rene karisma“ bar pladen, men understregede samtidig, at hans stemme ikke kunne måle sig med Sinatras. Hun vurderede til sidst albummet som en „overdreven selvforkælelse“. Holly roste dog „Somethin' Stupid“ som en „sexet og smidig duet.“ I The Great Rock Discography (2006) beskrev forfatteren Martin C. Strong albummet som en easy listening-hyldest til Rat Pack-stjerner som Sinatra og Martin, målrettet Williams’ ivrige fanskare, hvor sangerens „good guy-persona frådser sig“ i materialet.

Liveoptrædener

En liveopførelse af albummet fra Royal Albert Hall blev udgivet på DVD i december 2001. Den er blevet en af de bedst sælgende musik-DVD’er nogensinde i Europa og er blandt andet blevet certificeret 6× platin alene i Storbritannien og 2× platin i Tyskland. Koncerten indeholder opførelser af næsten alle sangene fra albummet med gæsteoptrædener af Jonathan Wilkes, Jon Lovitz og Jane Horrocks samt en liveversion af Robbies „duet“ med Frank Sinatra. Rupert Everett fungerede som konferencier, og Nicole Kidman overværede koncerten, men ingen af dem fremførte deres duetter fra albummet. Dermed var "They Can't Take That Away from Me" og "Somethin' Stupid" de eneste sange fra albummet, som ikke blev opført live. Derudover blev tre sange fremført live, som ikke optrådte på albummet: "The Lady Is a Tramp", som blev udgivet som B-side til "Mr. Bojangles", samt "Let's Face the Music and Dance" og "My Way", som begge optræder som B-sider til "Somethin' Stupid".

I anledning af den europæiske premiere på Disney-filmen Find Nemo i november 2003 i Berlin gav Williams, ledsaget af et ungdomsorkester, en liveoptræden med flere sange fra albummet på metrostationen „Bundestag“ (som på det tidspunkt kun var strukturelt færdiggjort) foran et par hundrede inviterede premieregæster.

Williams gav en sjælden opførelse af "Mack the Knife" ved Elizabeth IIs Diamond Jubilee Concert i juni 2012, og han fremførte fire sange fra dette album på sin første swingturné i 2014 som promotion for sit andet swingalbum Swings Both Ways.

Spor Alle spor produceret af Guy Chambers; undtagen "Somethin' Stupid" og "Things", produceret af Chambers og Steve Power.

Noter "It Was a Very Good Year": Original indspilning produceret af Sonny Burke. "They Can't Take That Away from Me": Rupert Everetts vokaler produceret af Nicky Holland.

Medvirkende

Robbie Williams – vokal Chuck Berghofer – basguitar Bruce Otto – basun Wayne Bergeron – trompet Ralph Salmins – trommer Jim Cox – klaver Craig Ware – basun Gary Foster – altsaxofon Harold Jones – trommer Andy Macintosh – altsaxofon Alex Illes – basun Beverley Dahlke-Smith – barytonsaxofon Chuck Findley – trompet George Doering – guitar Phil Todd – barytonsaxofon Sam Burgess – kontrabas Sal Lozano – tenorsaxofon Bill Miller – klaver Frank Ricotti – percussion Dave Stewart – basun Stuart Brooks – trompet Eric Marienthal – altsaxofon Gordon Campbell – basun John Barclay – trompet Dan Higgins – altsaxofon Dave Bishop – tenorsaxofon Greg Huckins – barytonsaxofon Andy Martin – basun Brian Kilgore – percussion Phil Teele – basun Dave Catlin-Birch – basguitar Chris White – tenorsaxofon Jamie Talbot – saxofon Jeff Bunnell – trompet Bill Liston – altsaxofon Mitch Dalton – elektrisk guitar Paul Spong – trompet Anthony Kerr – vibrafon Steve Sidwell – trompet Brian Kilgore – percussion Steven Holtman – basun Dave Arch – klaver Dennis Farias – trompet

Hitlister

Ugentlige hitlister Hitliste (2001–05) Højeste placeringArgentine Albums (CAPIF)5Czech Albums (IFPI)10 European Albums Chart1Greek Albums (IFPI)1 Icelandic Albums (Tónlist) 1 Singaporean Albums (RIAS) 5Spanish Albums (PROMUSICAE) 14

Årshitlister Hitliste (2001) Placering Australian Albums (ARIA) 63 Austrian Albums (Ö3 Austria) 2 Belgian Albums (Ultratop Flanders) 46 Belgian Albums (Ultratop Wallonia) 50 Dutch Albums (Album Top 100) 19 French Albums (SNEP) 114 German Albums (Offizielle Top 100) 17 Swedish Albums (Sverigetopplistan) 87 Swiss Albums (Schweizer Hitparade) 21 UK Albums (OCC) 2 Worldwide Albums (IFPI)14 Chart (2002) Position Australian Albums (ARIA) 18 Austrian Albums (Ö3 Austria) 1 Belgian Albums (Ultratop Flanders) 46 Belgian Albums (Ultratop Wallonia) 84 Dutch Albums (Album Top 100) 5European Albums (Music & Media)5 French Albums (SNEP) 99 German Albums (Offizielle Top 100) 5 Swedish Albums (Sverigetopplistan) 40 Swiss Albums (Schweizer Hitparade) 8 UK Albums (OCC) 35 Chart (2003) Position Dutch Albums (Album Top 100) 35 German Albums (Offizielle Top 100) 56 UK Albums (OCC) 167

Årti-hitlister Hitliste (2000–2009) Placering Australian Albums (ARIA)58 German Albums (Offizielle Top 100)4 UK Albums (OCC)17

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Album fra 2001 Kategori:Robbie Williams-album