Socialistisk Arbejderpolitik (forkortet SAP) er en revolutionært trotskistisk dansk organisation og den danske sektion af Fjerde Internationale (genforenet). Organisationen hed indtil 23. november 2014 Socialistisk Arbejderparti.Socialistisk Information - SAP skifter navn
SAP blev stiftet i 1980 som en videreførelse af Revolutionære Socialisters Forbund (forkortet RSF). Partiet stillede op til Folketinget, under navnet Internationalen-Socialistisk Arbejderparti og med partibogstavet I, ved 1981-, 1984-, og 1987-valgene. Det fik mindre end 0,1% af stemmerne hver gang, og faldt dermed under spærregrænsen.
I 1989 var man med til at danne Enhedslisten, og medlemmet Søren Søndergaard har således siddet i Folketinget for Enhedslisten. I 2011 blev medlemmerne Pernille Skipper og Jørgen Arbo-Bæhr valgt til Folketinget for Enhedslisten. Skipper var fra maj 2016 til februar 2021 Enhedslistens politiske ordfører. Skipper meldte sig ud af SAP samtidig med, at hun blev valgt som politisk ordfører. Efter Skippers eget udsagn handlede dette om "at der kommer en unødig forvirring om, at jeg selvfølgelig repræsenterer Enhedslisten og ikke nogen andre." Med Skippers udmelding af SAP var Søren Søndergaard det eneste medlem af SAP repræsenteret i Folketinget. Efter valget i 2026 har SAP ikke længere medlemmer repræsenteret i Folketinget.
SAP har historisk, og særligt siden 2011, placeret sig internt som venstreoppositionen i Enhedslisten.
I forbindelse med Enhedslistens ekstraordinære Årsmøde i december 2024 om eksklusion af fraktionen Rødt Venstre kaldte SAP til forsvar for alle eksisterende rammer for Enhedslisten, og forkastede kritikken af Rødt Venstre. På trods af dette stemte de delegerede for samtlige forslag stillet af hovedbestyrelsen. Efterfølgende kritiserede SAPs anonyme forretningsvalg årsmødet, men opfordrede venstrekræfter til at blive i Enhedslisten.
Partiavisen Socialistisk Information (forkortet SI) udgives som nyhedsbrev hver 14. dag. Fra juni 2011 til januar 2015 udkom det også i trykt form en gang i kvartalet. Før juni 2011 udkom Socialistisk Information som et måneds-tidsskrift.Om Socialistisk Information 29. november 2015 hentet 13. juli 2022
Valgresultater Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater19812.0340,1 %019842.1510,1 %019871.8080,0 %0
Kilder og eksterne henvisninger
SAP's hjemmeside Artikel om SAP – på Leksikon for det 21. århundrede
Kategori:Etableret i 1980 Kategori:Kommunistiske partier fra Danmark Kategori:Tidligere politiske partier i Danmark Kategori:Trotskisme