Regeringen Mette Frederiksen III (selvudnævnt Firkløverregeringen) har været Danmarks regering siden 3. juni 2026. Regeringen består af repræsentanter for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre.
Den 1. juni 2026 orienterede den fungerende statsminister Mette Frederiksen kong Frederik X om, at der under hendes ledelse kunne dannes en regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre, som støttes af et flertal i Folketinget. Kongen opfordrede herefter Frederiksen til at danne regeringen. Det blev samtidig meddelt, at kongen forventedes at modtage den nye regering på Amalienborg onsdag den 3. juni 2026 om formiddagen.
Regeringen afløser Regeringen Mette Frederiksen II, der bestod af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne og havde været i funktion siden 15. december 2022.
Baggrund Ved folketingsvalget 2026, der blev afholdt den 24. marts 2026, opnåede de fire kommende regeringspartier tilsammen 82 af Folketingets 179 mandater. Socialdemokratiet fik 38 mandater, Socialistisk Folkeparti 20 mandater, Moderaterne 14 mandater og Radikale Venstre 10 mandater.
Efter valget forhandlede partierne i tre runder af regeringsforhandlinger. Først blev Mette Frederiksen udnævnt som kongelig undersøger, men da Lars Løkke Rasmussen trak støtten, blev Troels Lund Poulsen udnævnt som kongelig undersøger. Poulsen foreslog en borgerlig mindretalsregering bestående af V, LA og K, men det afviste Rasmussen, og ved at pege på Frederiksen i den tredje kongerunde, blev hun atter udpeget som kongelig undersøger. Først 69 dage efter valget den 24. marts kunne kong Frederik X modtage Mette Frederiksen og opfordre hende til at danne en regering.
Første runde af regeringsforhandlinger Dagen efter valget indgav Mette Frederiksen regeringens afskedsbegæring til kongen, hvorefter den første kongerunde blev afholdt på Amalienborg. Ved kongerunden pegede partier med sammenlagt 84 mandater på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, mens partier med sammenlagt 73 og 14 mandater pegede på hhv. Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen. Da Frederiksen havde flest mandater bag sig, udpegede Kong Frederik X Mette Frederiksen som kongelig undersøger.
Regeringsforhandlingerne begyndte den 27. marts, hvor Frederiksen havde indkaldt SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og Konservative til drøftelser. Regeringsforhandlingerne foregik blandt andet på Marienborg og i Statsministeriet på Christiansborg.
Da regeringsforhandlingerne havde strakt sig over 46 dage fra valget, valgte Lars Løkke Rasmussen at pege på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger. Da Mette Frederiksen ikke længere kunne finde opbakning til en regering, modtog Kongen Frederiksen med henblik på at udpege en ny kongelig undersøger.
Anden runde af regeringsforhandlinger thumb|269x269px|Lars Løkke Rasmussen taler til pressen inden et møde med Troels Lund Poulsen. Rasmussen ønskede en midterregering, som Moderaterne var en del af. Den anden kongerunde fandt sted den 8. maj. Her pegede partier med tilsammen 87 mandater på Troels Lund Poulsen, mens partier med tilsammen 84 mandater pegede på Mette Frederiksen. Da Poulsen havde flest mandater bag sig, udpegede Kong Frederik X Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger.
thumb|269x269px|Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti forlader Hotel Scandic Spectrum efter et møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen. Messerschmidt ønskede en borgerlig regering, der ikke inkluderede Moderaterne.
Regeringsforhandlingerne fandt sted på Hotel Scandic Spectrum, hvor alle partier først blev indkaldt til sættemøder. To dage efter offentliggjorde Troels Lund Poulsen dog, at Alternativet, SF og Enhedslisten ikke længere ville blive inviteret til regeringsforhandlingerne. Blandt andet fordi Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt under forhandlingerne har nægtet at støtte en regering, hvor Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen deltager, valgte Poulsen at undersøge mulighederne for en borgerlig regering.
Tirsdag den 19. maj fortalte Troels Lund Poulsen på et pressemøde, at han foreslår en VLAK-regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Partierne er afhængige af opbakning fra de resterende borgerlige partier og løsgængere, herunder Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Moderaterne, Borgernes Parti samt løsgængerne Cecilie Liv Hansen, Jacob Harris, Emilie Schytte og Nadja Natalie Isaksen. Regeringen ville derfor basere sig på i alt 91 mandater.
Inden Troels Lund Poulsen foreslog VLAK-regeringen, havde han erklæret, at Venstre ikke længere gik ind for, at Danmark skulle udtræde af . Sådan en udtrædelse var Lars Løkke Rasmussen imod, og da Poulsen var afhængig af Rasmussens opbakning for at kunne mønstre et flertal i Folketinget, valgte Poulsen at ændre politik. Derudover droppede Poulsen også at sænke Danmarks udviklingsbistand af samme årsag.
Lars Løkke Rasmussen havde dog erklæret, at han ikke ville bakke op om en regering, Moderaterne ikke var en del af. Af den grund ville Rasmussen ikke støtte VLAK-regeringen. Ved den anden kongerunde, der som benævnt resulterede i Troels Lund Poulsen som kongelig undersøer, havde Lars Løkke Rasmussen givet Poulsen en deadline på to uger, og dette var nu nået.
Tredje runde af regeringsforhandlinger thumb|269x269px|Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen og Martin Lidegaard samtaler, mens Mette Frederiksen taler med pressen ved præsentationen af regeringen Mette Frederiksen III den 3. juni 2026. Efter en ny kongerunde den 23. maj 2026 stod det klart, at Mette Frederiksen igen skulle udpeges som kongelig undersøger. Bag hende stod 98 mandater, herunder Lars Løkke Rasmussen og Moderaternes 14 mandater.
Forhandlingerne foregik igen på Marienborg og kulminerede den 1. juni, hvor Mette Frederiksen annoncerede, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre havde indgået en regeringsaftale. Kongen modtog Frederiksen på Kongeskibet Dannebrog, der lå til kaj i Odense som led i kongeparrets årlige sommertogt. Kongehuset fortalte den 1. juni, at det forventes, at Kongen modtager den nye regering på Amalienborg onsdag den 3. juni 2026 om formiddagen. Her vil regeringen formelt overtage fra den foregående regering, Frederiksen II, der har været fungerende regering siden valgudskrivelsen den 26. februar.
Når regeringen tiltræder, vil den have rekorden for længste regeringsforhandlinger. I alt tog det 71 dage fra valget blev afholdt den 24. marts til den 3. juni, hvor regeringen officielt overtog fra Regeringen Mette Frederiksen II. Forhandlingerne afsluttedes den 1. juni 69 dage efter valget.
Regeringspartier Regeringen består af følgende partier:
Parti Partileder Mandater ved folketingsvalget 2026 Antal ministre Socialdemokratiet Mette Frederiksen 38 9 Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 20 5 Moderaterne Lars Løkke Rasmussen 14 4 Radikale Venstre Martin Lidegaard 10 3 I alt 82 21
Ministre i regeringen Regeringen består af nedenstående ministre, hvor der for første gang er flere kvinder end mænd, nemlig 11 ud af 21.
Henrik Frandsen havde i Regeringen Mette Frederiksen II været ældreminister. Han mister posten og blev i stedet indstillet til posten som Folketingets formand.
Se også Regeringen Mette Frederiksen I Regeringen Mette Frederiksen II Folketingsvalget 2026 Danmarks regeringer
Fodnoter
Referencer
Kategori:Danske regeringer Kategori:Etableret i 2026