right|thumb|Swakopflodens oversvømmelse 20 km uden for Swakopmund den 15. februar 2008. thumb|Hvor Swakop-floden møder Atlanterhavet (2017). Pæle fra den gamle jernbanebro ses i forgrunden. thumb|Luftfoto af Swakop-floden (2017). Swakopfloden (Khoekhoe: Tsoaxaub) er en større flod i det vestlige, centrale Namibia. Den har udspring i Khomashøjlandet. Derfra løber den mod vest gennem byen Okahandja, den historiske missionsstation ved Gross Barmen og bosættelsen Otjimbingwe. Den krydser derefter Namibørkenen og når Atlanterhavet ved Swakopmund (Swakops munding). Swakop er en sæssonreguleret flod, som ofte tørrer ud; dens afstrømning er cirka 40 millioner kubikmeter om året. Den nåede Atlanterhavet senest i 2011, 2022, og 2025.

Swakopfloden er sammen med dens vigtigste biflod Khan en af de største midlertidigt vandførende floder i den tørre vestlige del af Namibia. Den er 460 km lang og har et 30.100 km2 stort afvandingsområde (inklusive dets bifloder).

Området omkring flodmundingen og de omkringliggende klitter er kendt for et rigt fugleliv og nogle usædvanlige plantearter (som Welwitschia), der bruger den regelmæssige tåge, der driver ind fra havet, til at opretholde sig selv i fravær af anden nedbør.

Grundvandsstanden i området er faldet med yderligere omkring 0,3 m på grund af to store dæmninger der er bygget over Swakop-floden.

Trods flodens uregelmæssige vandføring, drives der en vis landbrugsaktivitet i floddalen langs Swakops. Regionen er derfor kendt for sine friske råvarer, især tomater, asparges og oliven. Der er en vis frygt for, at salt og uran (muligvis naturligt, muligvis fra Rössing-uranminen) truer denne landbrugsindustri.

Etymologi Navnet kommer fra Khoekhoe -sætningen , fra ("anus") og ("ekskrementer"). Navnet kommer af strømmen af store mængder brunligt slam, der udledes i Atlanterhavet med regnen.

Hydrologi Swakopfloden afvander et afvandingsområde på 30.100 km2 der strækker sig fra udmundingen til Atlanterhavet ved Swakopmund over Otjimbingwe og mod øst til omkring 50 km fra Okahandja, og i syd til Khomashøjlandet uden for Windhoek. Vandskellets højeste punkt ligger i 2.480 m. Den årlige nedbør varierer fra 0 mm i de nedre dele op til 475 mm i det østlige Khomashøjland. Nedbøren overstiger 300 mm om året i 39 % af oplandet, men op til 80 % af oplandet oplever årlig nedbør over 100 mm.

Von Bach-dæmningen nær Okahandja og Swakoppoort-dæmningen vest for Gross Barmen i Swakops øvre løb har stor betydning for vandforsyningen i den centrale del af landet. Swakop også en række store kilder og store vådområder i de nedre løb. Eksisterende grundvand er dog ofte salt på grund af jordens saltindhold.

I flodens nedre løb er oversvømmelserne blevet stadig mere hyppige på grund af øget arealanvendelse i Swakop-galleriskovene. Dette bidrager til en stærkere og hurtigere afstrømning og øget erosion af Swakopmarsken.

Vegetation og fauna På grund af sin størrelse og udstrækning har Swakop et meget forskelligartet opland. 29% af området ligger i højlandsavanne, 28% i torneveldsavanne, 34 % i semiørken- og savanneovergangszone og 9% i den centrale Namibørken. I højlandet er der en mere eller mindre tæt buskvegetation. I de tørre nedre dele er der en mere begrænset flora i selve Swakop-floddalen med den typiske gallerivegetation fra anatræer (Faidherbia albida), tamarisk (Tamarix), kameltorn (Acacia erioloba), Salvadora, forskellige figenarter, Euclea og også tobak (Nicotiana spp.), jimpsonweed (Datura) og mesquite (Prosopis spp.) som invasive arter.

I Swakop-floddalen findes kun lidt dyreliv, i de tyndt befolkede nedre dele, og er begrænset til antiloper, mindre rovdyr og fugle.

Brug og kolonisering thumb|Goanikontes gård i Swakop-floden, omkring 1906. I modsætning til resten af de tørre floder i det vestlige Namibia er der store menneskelige bebyggelser i Swakop-flodens afvandingsområde, såsom byerne Usakos, Karibib, Otjimbingwe, Okahandja og Namibias hovedstad, Windhoek, således at befolkningen i afvandingsområdet er over 200.000 mennesker.

Gårdene i flodens øvre løb ofte ligger langt fra floden, og der drives omfattende græsning. Dæmningerne og det høje grundvandsniveau langs hele Swakop-floddalen gør intensivt landbrug og endda havebrug, såsom dyrkning af asparges i Swakopmund Goanikontes, muligt.

Den omfattende brug af grundvand i landbruget og det høje vandforbrug i byerne resulterer i en sænkning af grundvandsspejlet. Dette fører, især i de nedre løb, til udtørring af mange kilder samt til at gallerivegetationen dør. På grund af denne landbrugspraksis er erosionen steget kraftigt, så mere og mere værdifuld jord går tabt, og intensiteten af Swakop-oversvømmelserne stiger. thumb|Swakopbroen ved Swakopmund. Uranminer som Langer Heinrich-minen i Swakops nedre løb og Rössing-minen ved Khan bruger enorme mængder vand, hvilket yderligere sænker grundvandsspejlet. Derudover hævdes det ofte, at radioaktivt støv fra Khan-floden kommer ind i Swakop, og derfor er de grøntsager, der dyrkes der, forurenet med radioaktive materialer.

Swakop-broen i Swakopmund er et bemærkelsesværdigt menneskeskabt syn tæt på hvor floden munder ud i havet.

Referencer

Litteratur

Klaus Hüser, Helga Besler, Wolf Dieter Blümel, Klaus Heine, Hartmut Leser, Uwe Rust : Namibia – Eine Landschaftskunde in Bildern . Klaus Hess, Göttingen/Windhoek 2001,

Kategori:Namibias geografi Kategori:Vandløb i Afrika