Nyhavn 11 er en historisk ejendom beliggende på solsiden af Nyhavn i København. Jacob Severin ejede ejendommen i første halvdel af det 18. århundrede. Senere etablerede Ludvig Ferdinand Rømer et sukkerraffinaderi på stedet, som efter hans død blev fortsat af skiftende ejere helt frem til 1860'erne. Forhuset fik sit nuværende udseende i 183536, hvor det blev ombygget og forhøjet med to etager for grosserer og ejendomsudvikler Hendrik Pohlman Harboe. Det blev fredet i 1932. Den sidste sukkerraffonadør på stedet var Carl August Borgen, som senere blev en fremtrædende forsikringspioner. En udskåret træfigur af en mand med en sukkertop i den ene hånd og en sukkerform i den anden hånd ses stadig over porten. Senere var ejendommen i mere end et halvt århundrede hjemsted for Johan Frederik Carøes korn- og foderstofvirksomhed Carøe & Co., ligesom en række andre grosserere og handelsmænd havde deres bolig i ejendommen. Dernæst havde lampeproducenten Louis Poulsen sit hovedsæde i ejendommen fra 1908 til 2006. Af andre kendte tidligere beboere kan nævnes skuespillerne Christen Niemann Rosenkilde, Julie Sødring og Poul Reumert. I dag ligger Restaurant Fyrtøjet på de nederste etager i bygningen.

Historie Ejendommens oprindelse I Københavns første matrikel fra 1689 blev ejendommen opført som nr. 6 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Den tilhørte på det tidspunkt Peder Andersen Hegelund. En toetagers bygning blev opført på stedet omkring 1700.

Ejendommen blev senest 1728 erhvervet af Jacob Severin. Tilbage i 1713 havde han blot 22 år gammel giftet sig med en velhavende enke som var 40 år ældre end ham selv. Han havde derefter fortsat hendes første mands handel på Island og Finmarken. I 1734 fik han tillige monopol på handelen på Grønland. I 1736 købte han Dronninglund og Dronninggård godser i Vendsyssel.

Ludvig Ferdinand Rømer

I 1754 blev ejendommen erhvervet af Ludvig Ferdinand Römer. Huset beskrives i skødet som et toetagers gavlkvisthus med i alt 16 fag bindingsværk. Römer havde skabt sig en formue som guvernør på Guldkysten. Han etablerede straks efter erhvervelsen af ejendommen et sukkerraffinaderi i baggården. I den nye matrikel fra 1756 blev hans ejendom igen opført som nr. 6 i Sankt Annæ Øster Kvarter.

Han var gift med Anna Cathrine Widderkamp og ægteparret fik i alt 14 børn.

Ejendommen blev efter Rømers død overtaget af hans søn Friederich Christian Rømer (1755-1827). Ved folketællingen i 1787 boede han i ejendommen med sin hustru Christiana Dorothea, deres fem børn ét til seks år, hustruens søster Dorothea Maria Lorch. Husstanden omfattede i al 23 personer. De andre beboere var enten tyende eller ansatte ved sukkerraffinaderiet.

Ved den næste folketælling i 1801 boede Rømer og hans hustru i ejendommen med deres to yngste børn, den 22-årige teolog Leonhardt Callisen (som senere blev gift med datteren Dorothea Maria Rømer) fuldmægtig Anthon Moxoll, et antal arbejdere ved sukkerraffinaderiet, en kusk, en tjener, en gårdskarl, en tjenestepige og to kokkepiger (den ene med ansvar for at lave mad til de ansatte ved sukkerraffinaderiet).

I den nye matrikel fra 1806 blev ejendommen igen opført som nr. 6 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Den tilhørte på det tidspunkt stadig Frederik Christian Rømer. Han havde på det tidspunkt også erhvervet naboejendommen nr. 5 (nu Nyhavn 9).

Schmidt og Brandt, 18121826 Under Englandskrigene løb Rømers sukkerraffinaderi ind i økonomiske vanskeligheder. I 1812 blev ejendommen solgt af Rømer & Co. for 275.000 rigsdaler til sukkerraffinadør Siegfred Schmidt. Af dette beløb var 220.000 rigsdaler et statslån. Ved pengeombytningen i forbindelse med statsbankerotten i 1813 blev lånet konverteret til 44.000 rigsdaler sølv. I 1822 var Schmidt dog ude af stand til at betale sine afdrag på lånet. Han prøvede derfor uden held at sælge ejendommen på tre auktioner uden der dog indkom et eneste bud på den. I sidste ende måtte han sælge den til staten for restgælden, som på det tidspunkt var 30.387 rigsdaler.

I 1824 forsøgte Joseph Owen (Fredens Mølle) uden held at købe ejendommen. Årsagen til, at det ikke lykkedes var, at Statsgældskommissionen ikke fandt den tilbudte sikkerhed for lånet tilstrækkelig.

I april 1825 blev ejendommen i stedet solgt for 18.000 rigsdaler (med blot 2.000 rigsdaler i udbetaling) til sukkerraffinadør Johan Brandt.

Donner og Wilder I 1826 solgte Brandt ejendommen med en betydelig profit til kaptajn i flåden Christian Hartvig Leonhard Donner (1780-1841) og købmand Hans Wilder. De fortsatte sukkerraffinaderiet på stedet.

Ved folketællingen i 1834 boede der fire husstande i Donners ejendom. Donner selv boede på de to nederste etager med sin hustru Anna von Bülow og hans 20-årige niece Ida von Brockdorff. For selve driften af sukkerraffinaderiet stod bestyreren Johann Adam Garven. Han boede i sidehuset med syv andre ansatte, en husholderske, to tjenere og to tjenestepiger.

Hendrik Pohlman Harboe Ejendommen blev ikke længe efter erhvervet af urtekræmmer Hendrik Pohlman Harboe (17981873). I 1835–1836 forhøjede han ejendommen med to etager.

Ved folketællingen i 1840 boede der i alt 34 personer i Harboes ejendom. Harboe selv boede på første sal med sin hustru Mariane Harboe, hustruens søster Nikoline Johansen, en tjener, bestyrer af sukkerraffinaderiet Johan Thomsen og tre andre ansatte ved sukkerraffinaderiet. Benedicte Ulfsparre Rothe, som var enke efter admiral Carl Adolph Rothe, boede på anden sal med fire af hendes børn i alderen 17 til 39 år, en tjener og en tjenestepige. Regine Frederikke Nagel, som var enke efter grosserer Peter Nagel, boede på tredje sal med sine tre yngste børn en tjenestepige og to logerende (en jurist og en premierløjtnant). Erik Svitzer (1792–1866), som var professor i medicin ved Københavns Universitet, boede på stueetagen med en husholderske, en kusk, kuskens seks-årige søn, en logerende og en tjenestepige.

Harboe flyttede og skilte sig af med ejendommen ikke så længe efter. Han gentog senere succesen med ejendommen Ved Stranden 16. Også på denne grind havde der gennem mange år været drevet et sukkerraffinaderi. Og også her forhøjede Harboe bygningen ud mod Kanalen (Ved Stranden), medens han opførte en helt ny ejendom mod Admiralgade. Endnu senere fortsatte han sine aktiviteter som ejendomsudvikler på Vesterbro. I 1865-66 opførte han således ejendommene Enghavevej 1014 samt Vesterbrogade 107. Han tog endvidere initiativ til anlæggelsen af gaden Dannebrogsgade langs hvilken han efterfølgende udstykkede og frasolgte noget af jorden.

Diederik Wilhelm Dons Den nye ejer af Nyhavn nr. 6 var købmand Diederik Wilhelm Dons.

Skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde og hans familie flyttede ind på anden sal i efteråret 1842. De havde i det seneste syv år boet i en lejlighed i det tidligere landsted Søholt på Østerbrogade. Datteren Julie fulgte i faderens fodspor. Hun debuterede i 1843 ved det Kongelige Teater i stykket Den Sorte Dronning. Mange kunstnere besøgte familien i deres hjem i Nyhavn, herunder den svenske skuespillerinde Jenny Lind og den norske forfatter Ole Bull.

Ved folketællingen i 1845 boede der 33 personer i Dons' ejendom. Diederik Wilhelm Dons boede selv på stueetagen med sin hustru Julie Dons (født Stalberg) og en enkelt tjenestepige. Urtekræmmer Hans Christian Bondrop, som tillige var løjtnant i det borgerlige infanteri, boede på første sal med sin hustru Gitt Bondrop (født Haeseus), deres 10-årige søn Niels Hermann Bondrop, en ansat i Bondryps urtekrlmmerforretning, to tjenere, to tjenestepiger og en portner. Købmanden Peter Johan Petersen boede i en tredje lejlighed med sin hustru Louise Marie Petersen, deres 10-årige datter Christine Marie Muus og en tjenestepige. Skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde boede i en fjerde lejlighed med sin hustru M. Rosenkilde, fire af deres børn i alderen 21 til 29, to tjenere, en tjenestepige og en logerende. Johan Thomsen, bestyreren af sukkerraffinaderiet fra den forrige folketælling, boede nu i en separat lejlighed ,ed sin hustru Lovise Thomsen (født Melny). Peter Jensen, som var lampepudser ved det Kongelige Teater, boede i den sidste bolig med sin hustru Ane Jensen (født Christiansen) og deres tre børn.

I 1849 blev Julie Rosenkilde gift med ingeniøren Christopher Sødring, som ejede mineralvandsfabrikken Sødring & Co.. Efter brylluppet overtog de hendes forældres lejlighed i ejendommen, mens forældrene flyttede til en lejlighed i en nu nedrevet ejendom i Lille Kongensgade.

Diederik Wilhelm Dons ejede stadig ejendommen ved den næste folketælling i 1850. Han og hans hustru boede stadig på stueetagen med to tjenestepiger. Hans Christian Bondrop og hans hustru boede stadig på første sal med en enkelt hjemmeboende søn og seks ansatte. Grosserer Johan Frederik Carrøe (1817-1893) boede nu på anden sal med sin hustru Caroline Marie Thiesen (1820–1865) og en tjenestepige. Christopher og Julie Sødring boede i den anden lejlighed på anden sal med den logerende Adolpph Strunk og en tjenestepige.

Caræem Borgen, Worm, Richter m. fl. Johan Frederik Carøe, som allerede var blandt ejendommens beboere i 1850, boede i ejendommen helt frem til sin død. Hans engrosvirksomhed Carøe & Co., som handlede med korn og foderstoffer og var grundlagt 1. marts 1843, blev efter hans død fortsat af to af hans sønner. Fen lå stadig i ejendommen i 1910. Inden 1950 var den dog flyttet til Christiansgade 18. Om Carøe købte ejendommen og i givet fald hvornår står dog ikke klart. Der boede også en række andre grosserere og andre handelsmænd i ejendommen u perioden.

Ved folketællingen i 1860 boede Johan Frederik Carøe i en lejlighed med sin hustru, deres to døtre, enken Vilhelmine Wissing, tre tjenere og to tjenestepiger. Sukkerraffinaderiet blev dog drevet af forsikringsagent og Sukkerraffinadør Carl August Borgen (1815-1870). Han havde taget borgerskab som sukkerraffinadør i 1856. Han boede i ejendommen med sin hustru Emilie August Borgen, deres seks børn og to tjenestepiger. Købmanden Hermann David Lassen boede i en anden ejendom en lærling. Ved folketællingen i 1880 boede han som grosserer i Nyhavn 45. Grosserer Henrik Georg Worm boede i en tredje lejlighed med sin broder Anthony Worm (1839-1911). Henrik Georg Worms grosserervirksomhed Worm & Vo. lå fra 1865 i Nyhavn 31. Af de øvrige beboere i ejendommen ved folketællingen i 1860 skal her blot nævnes Charlotte Betzy Ryge (født Anthon), som var enke efter skuespilleren Johan Christian Ryge. Hun boede i ejendommen med to døtre i 20'erne og to tjenestepiger. Grosserer Carl Ferdinand Dishicke boede på anden sal med sin hustru Marie Dichicke, to tjenere og en tjenestepige.

Ved folketællingen i 1880 boede Carøe på anden sal og noget af tredje sal med fire af sine børn, en husholderske, en tjener og tre tjenestepiger. Eduard Julius Richter (1813-1892), som også var grosserer, boede også i ejendommen i 1880. Han boede på første sal med sin hustru Engelke (Angelique) Charlotte (født Krebs, 1811-1882) og to tjenestepiger.

Eduard Julius Richter javde etableret sin egen grosserervirksomhed i 1952. Hans sønner Carl Christian Richter (1847-1826) og Adam Christian Richter blev partnere i 1888. De fortsatte virksomheden alene efter faderens død. Virksomheden blev på et tidspunkt flyttet til Nyhavn 53.

Senere historie

Lampeproducenten Louis Poulsen havde sit hovedsæde i ejendommen fra 1908 til 2005. Ejendommen blev fredet i 1932. Skuespilleren Poul Reumert boede i mange år i en lejlighed i ejendom. Han havde desuden boet i Nyhavn 63 som barn.

Arkitektur