Stig Halvard Dagerman (født 5. oktober 1923 i Älvkarleby, død 4. november 1954 i Enebyberg) var en svensk forfatter og journalist.
Biografi Dagerman debuterede i 1945 med romanen Ormen, der udspiller sig under 2. verdenskrig. I de følgende år udgav han en række centrale værker, herunder romanerne De dömdas ö (1946), Bränt barn (1948) og Bröllopsbesvär (1949), novellesamlingen Nattens lekar (1947) samt rejse- og reportagebogen Tysk höst (1947), der bygger på hans oplevelser i det krigshærgede Tyskland. Derudover skrev han fem skuespil.
Som journalist og kulturkritiker bidrog Dagerman med reportager, polemiske artikler, kulturpolitiske kommentarer samt anmeldelser af film, teater og litteratur. Han skrev desuden dagsvers, hvor samtidens begivenheder blev kommenteret i lyrisk form.
De tidlige værker er præget af en symbolmættet stil og allegoriske fortællinger, mens hans senere forfatterskab udviklede sig i en mere realistisk retning med større vægt på miljø- og personskildring. Et gennemgående tema er menneskets angst, frygt og skyldfølelse samt muligheden for at overvinde disse gennem erkendelse og accept. Tematikken bærer tydelige spor af inspiration fra Søren Kierkegaard, Franz Kafka og den franske eksistentialisme, men udspringer samtidig af Dagermans personlige livserfaringer.
Dagerman kæmpede gennem længere tid med depression og begik selvmord. Hans samlede værker blev udgivet posthumt i perioden 1981-1983.
I 1993 udgav Björn Ranelid romanen Mitt namn skall vara Stig Dagerman, som er inspireret af Dagermans liv og forfatterskab.
Referencer
Kategori:Personer fra Uppland Kategori:Skønlitterære forfattere fra Sverige Kategori:Journalister fra Sverige Kategori:Dramatikere fra Sverige Kategori:Kritikere fra Sverige